Skrevet af: Trine Linde
Mor og yogi.
Freelance Skribent.
Vokset op under kommakrigen i 1990’erne.
Skriver om hvordan livet føles på instagram @linde_skriver
Jeg var engang hos en coach som bad mig forstille mig min egen 90-årige fødselsdag, og hvordan jeg i den henseende gerne ville huske mit liv. Et ret dybsindigt spørgsmål – I know. Men ikke desto mindre begyndte jeg at lege med tanke om, at min egen intuition har form som en indre 90-årig visdomskvinde. Hver gang livet overrumpler mig med følelsen af ikke at leve op til de mange standarder, jeg har pålagt mig selv som kvinde – så lukker jeg mine øjne, tager et par dybe indåndinger og siger til mig selv: ”Hvad ville 90-årige Trine sige?
Et sted indeni mig bor 90-årige Trine. Hun er min intuition, og hun står på skuldrene af alle de kvinder, som gik forud for mig. Selv er jeg i slutningen af trediverne; mor og en ringe multitasker. Livet omkring mig og inde i mig, kører i intense bølger, og selvom jeg trækker vejret dybt, kan jeg knapt nok følge med. Mandag bliver til fredag. Jeg skifter madpakkesmøring ud med et glas vin på sofaen. Forsøger at huske børnenes gymnastiktøj, som skal pakkes på to forskellige dage. Alt imens at livets hurtighed keder mig en smule.
I sådanne øjeblikke vender jeg mit hjerte til 90-årige Trine.
90-årige Trine siger til nuværende Trine, at hun skal begrave sit ansigt i hendes børns små nakker og indsnuse deres varme duft. Give fuck for effektivitet, fordi livet fortjener at blive levet langsomt. Når nuværende Trine føler sig utilstrækkelig og mest af alt har lyst til at skrige ned i en pude. Så minder 90-årige Trine hende om, at alting løser sig. At hun er en fantastisk mor og at børn blot er født gennem os og ikke er født til os.
Hun siger også, at man kan give sine børn sin uendelige kærlighed, men man kan ikke give dem sine tanker – fordi børn har deres egne tanker.
Jeg siger, at jeg er nervøs for fremtiden, for om lidt skal børnene gå i 0. og 4. klasse.
Men 90-årige Trine siger blot, at man kan lære sine børn om livet, men aldrig forsøge at leve livet for dem. For livet går aldrig baglæns og udvikling er ikke farlig.
90-årige Trine smiler kærligt og siger, at det er i vores ubegrænsede kærlighed, at børn definerer sig selv, men i deres løsrivelse fra os at de bliver sig selv.
90-årige Trine lærer mig, at det er godt at vende blikket indad og søge omsorg hos sin indre 90-årige, hvis man har tendens til at måle sin ”succes” som mor ud fra en enkelt følelse. At man ej skal fortvivle over børns store følelser og vredesudbrud. Det er blot en følelse og ikke en tilstand.
90-årige Trine siger, at det er underordnet hvilket tøj man har på, og hvilket image det døde tøj udsender. Til gengæld siger hun, at det på ingen måde er ligegyldigt, om tøjet er købt med omtanke for miljøet eller ej. Faktisk er 90-årige Trine miljøaktivist og hun elsker naturen højt. Hun er uhøjtidelig på en måde, som kun en 90-årig kan være. Men man skal ikke tage fejl af hendes meninger. Hun er nemlig ikke længere som et græsstrå, der kastes hid og did i vindens retning. Hun er et træ, som står fast, og har perspektiv over livet. Denne indre visdomskvinde skal ikke ignoreres.
90-årige Trine synes at nuværende Trine er megalækker – også i badetøj! Hun synes det er noget pjat, hvis det er de bløde hvide former, som afholder nuværende Trine fra at springe i havet om sommeren. 90-årige Trine vil gerne se nuværende Trine lidt mere fri, lidt mere skør og lidt mindre bundet op af ”burde” og ”skal”. Hendes svar er ofte noget i stil med: ”Du er vidunderlig, nyd livet, bevæg dig, elsk og husk for guds skyld at bruge solcreme!”.
90-årige Trine sætter hverdagens små problemer i perspektiv. Hun er fordomsfri og opmuntrende, og generelt bare rigtig god at spørge til råds, når nuet drukner al overskud. Hvad ville din indre 90-årige sige til dig?
