L-carnitin forbedrer behandlingen af patienter med sukkersyge og overvægt

diabetes_0

 

En gruppe italienske forskere har sammenlignet forskellige behandlinger af 258 overvægtige personer med u-reguleret type-2 sukkesyge, som også kaldes den ikke-insulinkrævende.

 

Personerne blev opdelt i grupper, og lodtrækning afgjorde hvilken behandling personerne skulle gennemgå de følgende 12 måneder.

En gruppe fik Orlistat: 120 mg 3 gange dagligt sammen med L-Carnitin: 2 g dagligt.
En anden gruppe fik Orlistat alene: 120 mg 3 gange dagligt.

 

Undersøgelsen viste både et større vægttab og forbedringer på en lang række vigtige områder som blodsukkerniveau, insulinresistens, LDL-kolesterol, mængden af mæthedshormonet leptin, markører for betændelse m.v. hos den gruppe der havde fået L-carnitin sammen med slankemidlet sammenlignet med slankemidlet alene.

 

Reference
Derosa G, et al.  Comparison between orlistat plus l-carnitine and orlistat alone on inflammation parameters in obese diabetic patients. Fundam Clin Pharmacol. 2010 E-pub ahead of print.

 

Note
Orlistat tilhører den gruppe slankemidler der virker ved at nedsætte tarmens fedtoptagelse, en metode der imidlertid også giver en del bivirkninger.