Dit nervesystem består af din hjerne og et netværk af nervebaner, der på bedste vis – og bedre end den fineste computer – formår at kommunikere mængder af information via milliarder af nerveceller, også kaldet neuroner. Faktisk er der 100 millioner af dem, som gendannes og repareres hver eneste dag.
Af Sally Walker og Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2018/januar 2019
Vi er født med et vist antal neuroner, hvis antal ikke kan øges; til gengæld kan vi gøre alverdens tiltag for at stimulere ekstra dannelse af nervecellernes ender, dendritterne, som i den ene ende af en nervecelle sørger for at modtage beskeder og med axonet i den anden ende får båret og overført beskederne til den næste nervecelle osv. og dermed danner netværker.
De enkelte neuroner rører ikke ved hinanden, men ligger i lange kæder som aflange perler på en snor, hvor mellemrummet mellem perlerne kaldes synapser. Her ankommer der uophørligt elektrokemiske substanser, som i dagligdagen kaldes signalstoffer. Her ligger dendritterne og axonerne parate til at udføre deres mangeartede jobs. Alle disse specialiserede forbindelser danner netværk og kredsløb med hinanden og kan derigennem påvirke vidt forskellige typer af celler, fx muskelceller, kirtelceller, tarmceller, m.fl.
Dendritterne er altså modtagere af et elektrisk signal, der sørger for, at axonet frigiver et signalstof ind til synapsen. Signalstoffet vil her hæfte sig på en modtager, en receptor, på det næste neurons dendrite og overføre det elektriske signal, vel at mærke en receptor, som kan modtage lige netop den type signalstof, som axonet har afsendt.
Hvert signalstof taler altså sit eget sprog, hvor fx signalstoffet serotonin kun kan indlevere sin besked via en serotonin receptor, dopamin kun via en dopamin receptor og så fremdeles. Gennemstrømning af disse stoffer er nøglen til fysisk og mentalt velvære, hvor overskud eller mangel på signalstoffer vil være med til at skabe din karakter og din sundhed. Slukkes der for disse elektrokemiske signaler, slukkes der for alt liv.
Stimulerende og hæmmende signalstoffer
Nogle signalstoffer er ansvarlige for positive, glade stemninger, andre skaber en rolig og afslappet følelse, andre igen har betydning for motivation, mens der endog er signalstoffer, som bestemmer, hvor intenst og hurtigt du kan tænke og reagere.
”Feel good” signalstoffer
- Nor-Adrenalin – agtsom, motiveret, opstemt, glad, lyst til sex
- Dopamin – fokuseret, lyksalig, kontrol af appetit og bevægelse
- Acetylkolin – hukommelse, kreativitet, frigivelse af væksthormon
- Serotonin – forøger selvværd, antidepressivt, reducerer de stærke lyster, modvirker overdreven bekymring
- Histamin – ophidset, opvakthed
”Feel calm” signalstof
- GABA (Gamma Amino Butyric Acid)
– dæmper stress, panik, angst, smerter og skaber ro og kontrol
”Feel excited” signalstoffer
- Aspartate og Glutamate
– øger indlæring via de fem sanser se, høre, lugte, smage og føle
”No pain” signalstoffer
- Endorfiner (opiater)
– smertestillende, humøropløfter og euforiske stoffer
Mængden af signalstoffer ændrer sig hele tiden for at imødekomme de krav, omgivelserne eller kroppen stiller til nervesystemet. Natten kræver ro og kalder på de dæmpende signalstoffer, om morgenen har vi brug for de stimulerende stoffer osv.
Interessant er det at bemærke, at sukkertrang ofte udløses pga. mangel på signalstoffer. Føler du dig fx mere trist end ellers, kan sukker indirekte øge mængden af det humørskabende serotonin og belønningsstoffet dopamin.
HOVEDÅRSAGER TIL UBALANCE
Stress og travlhed kalder på noradrenalin, som strømmer gennem dine nerveceller, og GABA bliver tilkaldt for at blokere for noradrenalinets bombardement i et forsøg på at genbringe ro.
Alle disse funktioner kræver energi fra sukker, ketoner, ilt og vand, og ustabile madvaner kan påvirke produktionen og overførslen af signalstoffer med et væld af symptomer til følge.
Arv – en familiehistorie af misbrug og/eller afhængighed øger risiko for, at du fødtes med en reduceret evne til at producere signalstoffer og deres respektive receptorer.
Dysfunktion i overførelsesmekanismen – neuroner overfører beskeder uden at røre ved hinanden, og det kræver, at transmitterstoffet kan passere ud gennem cellehinden af en neuron, hvorefter den bevæger sig over til den næste neuron, hvor beskeden afleveres. Transmitterstoffer er opbevaret i små beholdere, indtil de skal frigives, hvor hele beholderen bevæger sig mod cellehinden, hvor de to ”bløder” sammen ligesom to sæbebobler. Den funktion kræver, at de to hinder er lavet af den samme type fedtstof, for det meste omega-3-fedtstoffet kaldet DHA. Hvis der pga. dårlig/manglende kost mangles DHA, vil hjernen bruge det fedt, som er tilgængeligt, fx dårlige/harske/forarbejdede flerumættede fedtsyrer, og det resulterer i dårlig betingelse for sammenblødning og dermed frigivelsen af transmitterstoffer. Derfor er fiskeolie med højt indhold af DHA et essentielt kosttilskud.
Stress – alle former for stress øger behovet for ”Feel good” og ”Feel calm” signalstoffer. Depoterne tømmes, og stresshormonet kortisol fra binyrerne nedbryder neuronerne, som er ansvarlige for bl.a. serotoninproduktionen. Også derfor er der en så tæt sammenhæng mellem stress, depression og/eller underliggende følelser som vrede, sorg etc.
Kosten – neuroner kan kun gendannes og arbejde effektivt med tilstedeværelse af aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og mineraler i rette mængder.
Blod-hjerne-barriere – alle neuroner er omgivet af blod, som forsyner dem med næringsstoffer. Barrieren mellem blodet og neuronerne består af specialiserede celler, hvis funktion er at beskytte neuronerne fra det eksterne miljø, der findes i blodet samt selektere, hvilke molekyler der må passere. Blodkarrenes vægge tillader kun mindre fedtopløselige molekyler, såsom hormoner samt O2 og CO2, at passere – de vandopløselige molekyler får ikke lov. Transmitterstofferne bliver bygget inde i neuronerne af forskellige aminosyrer, vitaminer og mineraler. Disse molekyler er for det meste vandopløselige og får lov at passere via ”aktivtransport” gennem receptorer, bl.a. insulinreceptor sammen med glukose, som er nødvendig for energiproduktion. Færdigbyggede transmitterstoffer kan ikke passere og kan derfor ikke bruges som kosttilskud eller medicin. Hvor mange er opmærksomme på det fænomen?
Steroidhormoner – qua et nyere videnskabsområde, som hedder neurosteroider, også kaldet neuroaktive steroider, er det bevist, hvordan steroidhormonstoffer, produceret af kroppen eller som medicin, hurtige ændrer neuronernes niveau af ophidselse via påvirkning af cellens receptor. På den måde fremmes eller blokeres for overførelsen og virkninger af transmitterstoffer.
Progesteron, eller rettere sagt dens metabolit Allopregnanolone sammen med Pregnanolone m.fl. er en GABA-A-receptor agonist, dvs. den fremmer GABA’s virkning og øger ro og søvn m.m, hvor Pregnanolone Sulfate, DHEA, DHEA-Sulfate blokerer for GABA’s virkning, som resulterer i mere ophidselse.
Pregnenolone, Progesteron, Østradiol og Corticosterone er også neurosteroider, dog påvirker de ikke GABA-A-receptorer.
Serotonin, acetykolin, dopamin, noradrenalin- og adrenalin-transmitterstofsystemer er opregulerede af østrogen, og derfor spiller østrogen en meget stor rolle for humøret og er en mulig forklaring på, hvorfor depression er op til tre gange mere almindelig hos kvinder end hos mænd, hvor østrogenniveauet fluktuerer i løbet af den 28 dages cyklus for at falde i produktionen efter overgangen.
Østrogen har en dyb relation til serotonin, bl.a. er østrogen nødvendig for omdannelsen af tryptofan til 5HTP og for aktivering af serotonin-receptorer m.m.
DIN PERSONLIGHED SKABES AF SIGNALSTOFFERNE
Da dopamin er forgænger for familiemedlemmerne noradrenalin og adrenalin, begge stoffer dannet via binyrerne, er dopamin forbundet med frygt-, kamp- og flugtmekanismerne. Dopamin er med til at styre vores blodtryk, stofskifte og fordøjelse og hjælper os til en bedre indlæring og koncentration og er det stof, der gør ting meningsfulde for os. Dopamin styrer hjernens belønningscenter, hvor følelser af fornøjelse skabes. Når dopamin udløses, føler vi os godt tilpas, på toppen, stærke, magtfulde og fokuserede. Disse følelser skaber en stærk (uimodståelig) motivationsfaktor for at gøre de ting, der udløser dopamin, som kan bane vejen for misbrug og afhængighed.
Dopamin er forbundet med de hurtigste hjernebølger, og går det for hurtigt, kan det være svært at slukke for mental plapren. En hjerne som aldrig står stille.
Symptomer på lav dopamin
- Følelser af sorg, eller at man ærgrer sig mere end nødvendigt
- Depression, nedtrykthed
- Ubeslutsomhed, udsætter handlinger
- Ufornuftig/irrationel adfærd
- Klodset
- Rysten
- Stivhed
- Nedsat lugtesans (måske første tegn på Parkinson)
- Smerte
- Mindsket evne til at føle nydelse
- Flad, endda apatisk
- Mangel på entusiasme og motivation
- Paranoia
- Svært ved at koncentrere sig
- Langsommere tankegang og/eller at indlære nye ideer
- Misbrug af stimulanser, såsom koffein/nikotin/diet coke og lignende for at fremme det ”gamle dig”
- Holder sig isoleret, undgår andres selskab
- Lav seksualdrift eller impotens
- Ekstremt søvnbehov, svært ved at komme op af sengen
- Vægtforøgelse – fedme
- Familiehistorik af stofmisbrug, alkoholisme
- Ludomani
- Balance- og bevægelsesproblemer
- Højt blodtryk
- Junkfood ædegilde
- Kan påvirke immunreaktion ved at nedsætte T-hjælpeceller, som nedbringer inflammation
Symptomer på overdrevet dopamin
- Følelser af begærlighed og at hige efter noget hele tiden
- Overdreven entusiasme og motivation
- Mareridt
- Skizofreni
- Psykose
- Frygt
- Aggression
Bliv ven med din dopamin – opskrift til balance
Dopamin dannes af aminosyrerne fenylalanin og tyrosin, som kan findes i:
Æble, banan, rødbeder, avokado, mandler, valnødder, sesamkerner, græskarkerner, havregryn, hytteost, æg, ricotta, yoghurt, vildt, and, svinekød, kylling, kalkun, skaldyr, makrel, laks, sardiner.
Aminosyrerne, fenylalanin og tyrosin findes som kosttilskud og anvendes bedst om morgenen.
Dosering: 500-2000 mg
Fenylalanin-niveauerne falder, hvis du drikker koffeinholdige drikke. Dog kan grøn te anvendes, det samme kan guaranaprodukter i mindre mængder, da koffeinet i planten tilsyneladende virker anderledes end i kaffe.
Ginkgo biloba 60-120mg, 2 x dagligt, er også gode for dopamin, fx fra Bio-Biloba.
Yderligere hjælp
Sørg for et stabilt blodsukker, en god nattesøvn og mange pauser i løbet af dagen.
Meditation, fokuseringsøvelser, yoga m.m. kan være nødvendig støtteterapi.
Højintens intervaltræning fremmer dopamin. Pas på med overtræning – hvis der er tale om dopaminmangel, kan overtræning dræne de i forvejen mangelfulde dopamindepoter.
Acetylkolin
Tænk på acetylkolin som nervesystemets smøremiddel. Den sørger for, at informationer bevæger sig gennem vores hjerne og krop med den korrekte hastighed. Den hjælper os med at huske det, vi siger og gør. Mennesker, der tænker og taler hurtigt, demonstrerer acetylkolins virkning.
Acetylkolin er årsagen til, at vores hjerne og sind er fleksibelt, hurtigt, kreativt og nyskabende. Er vigtig for bevarelse af indlæringen, især sprogdygtigheder, samt intuition. Sammen med dopamin tænder acetylkolin for hjernen – tilsammen tillader de, at nervesystemet arbejder hårdt og hurtigt.
Symptomer på lav acetylkolin
- Følelser – skyld og bebrejdelse
- Trang til fed mad, såsom pomfritter, is, flødeost m.m.
- Ude af stand til at føle sig glad eller lidenskabelig over noget eller nogen
- Besat af egne mangler
- Foretrækker at gøre tingene selv
- Mistet kreativitet og fantasi
- Mistet lyst til at træne
- Har eksperimenteret med hallucinogener (LSD)
- Langsynet
- Glaucoma
- Takykardia – hurtige hjerteslag
- Højt blodtryk
- Tør i munden
- Tør hud
- Forstoppelse
- Hæmmet korttidshukommelse – Alzheimers
- Myesthenia Gravis – kan fysisk ikke holde fast på noget
- Kan påvirke immunreaktion ved at nedsætte ”killer cells”, som nedbryder tumorer
- Kan være årsagen til galdeblæreproblemer med fedt- og kolesterolstofskiftet
Symptomer på overdrevet acetylkolin
- Følelser – hovmod, foragt og hån
- Øget antal ”killer cells”
- Rigiditet – set ved Parkinson (lav dopamin/høj acetylkolin)
- Bradykardia – langsomme hjerteslag
- Lavt blodtryk – svimmelhed
- Overdrevet mundvand
- Hyppige toiletbesøg – tynd mave
- Panikanfald
- Aggressiv
- Astma pga. overdrevet slim (høj acetylkolin/lav noradrenalin)
Bliv ven med din acetylkolin – opskrift til balance
I modsætning til de andre signalstoffer er acetylkolin ikke opbygget af aminosyrer, men af kolin, et af B-vitaminerne, som fortrinsvis findes i fed mad eller kan dannes af tarmbakterien acidophilus.
Madvarer med et højt indhold af kolin
Avokado, artiskokker, agurk, broccoli, rosenkål, mandler, hasselnødder, pinjekerner, havre, hvedekim og klid, fløde, is, fede oste, æg, smør, svinekød, lever – kalv, kylling, kalkun, torsk, laks, rejer, makrel, sardiner.
Kosttilskud
Kolin som kosttilskud findes i forskellige former, hvor L-alpha glycerylphosphorylcholine (GPC) viser sig at have den bedste virkning.
Dosering: 250-1000 mg, 30 minutter inden morgenmad, og 30 minutter inden frokost. Produktet i denne form findes kun i handlen på internettet.
Phosphatidylserine øger cellemembranernes funktion, så næringsstoffer lettere kan optages.
Dosering: 500 mg 3 x dagligt. Kan bl.a. købes på www.vitaviva.com.
Acetyl-L. Caritine er med til at bevare acetylkolin.
Dosering: 1000 mg 3 x dagligt.
Kombiner med Alfaliponsyre 100 mg 3 x dagligt for bedste effekt.
Mangan – bevarer acetylkolin
Dosering: 1-5 mg dagligt.
Yderligere hjælp:
30 minutter hver dag, hvor der lukkes ned for de fem sanser, vil dæmpe dit behov for acetylkolin.
Skal du fremme signalstoffet, er pulsfremmende øvelser, gerne 30 minutter hver dag, en stor hjælp.
GABA
GABA (Gamma aminobutyric acid) er kroppens naturlige ”valium”. Det er et af de vigtigste afslappende signalstoffer og er direkte ansvarligt for regulering af muskeltonus og spændinger.
GABA er signalstoffernes politimand, ansvarlig for at holde de andre signalstoffer i skak og nedsætte de andres evne til at virke. Det kontrollerer vores ophidselse eller spændingsniveau ved at blokere for dopamin/noradrenalin-beskeder, så der opstår ro. Nok GABA betyder, at man ikke er overophidset eller angst og responderer hensigtsmæssigt. For meget GABA gør os for afslappede, næsten bedøvede.
Har vi for lidt GABA, er kommunikationen ude af kontrol, og vi er overstimuleret og ustabile. Vi taler hurtigt, er vågne flere dage ad gangen og udvikler vilde og grandiose ideer. Det kaldes for en manisk tilstand – du er ”høj” på kroppens egne russtoffer, såsom dopamin.
For meget GABA kan skabe alt for meget ro, hvor dagens gøremål ikke bliver gjort. GABA er lavet af aminosyren glutamat.
Symptomer på for lav GABA
- Følelse af apati og fortvivlelse
- Maniske tilstande
- Ukontrolleret, uforklarlig angst og panik
- Anfald (epilepsi)
- Klaustrofobiske tendenser
- Irriteret
- Kan ikke slappe af
- Manglende behov for søvn
- Nakke- og skuldersmerter, hovedpine
- Øget behov for alkohol
- Højt blodtryk
- Manglende sexlyst
- Muskelspændinger
- Krampetrækninger
- Kan påvirke immunreaktion ved at nedsætte TH 1-produktion, der bekæmper visse infektioner
Symptomer på for meget GABA
- Følelser af vrede og had
- Øget TH1-celleproduktion
- Slap muskulatur
- Stammer
Bliv ven med din GABA – opskrift til balance
Kost
GABA-venlig mad er komplekse kulhydrater, undgå derfor hvidt mel og sukker. Komplekse kulhydrater, som bl.a. findes i fuldkorn og bælgfrugter, øger glutamin og dermed GABA.
Glutaminholdige fødevarer
Bananer, appelsiner, andre citrusfrugter, broccoli, spinat, linser, mandler, valnødder, brune ris, havre, hvede, kalvelever, helleflynder.
Kosttilskud
GABA forøger: GABA som kosttilskud kan ikke passere blod-hjerne-barrieren, men kan virke direkte på musklerne.
Dosering: 100-1000 mg dagligt.
Aminosyren L-theanine som kosttilskud findes også i grøn te, øger GABA i hjernen og virker beroligende på sindet uden at skabe træthed. Dosering: 100-200 mg 1-4 gange dagligt.
Drik en liter grøn te dagligt, og nyd samtidig godt af de mange antioxidanter.
Aminosyren glutamin kan købes som kosttilskud.
Dosering: 250-1000 mg.
Både GABA og glutamin kan købes i helsekostforretninger og hos Matas.
Progesteron er en meget effektiv måde at øge Allopregnanolone, som bruges af hjernen til at øge GABA’s virkninger.
Progesteron kan fås hos lægen på recept.
Progesteroncreme: ¼-1/3 tsk. smøres på tynd hud inden sengetid.
Hvis du er kvinde, vil din menstruationscyklus spille en rolle for, hvilke dage du bruger progesteron. Hvis du ingen cyklus har, dvs. er mand eller kvinde efter overgangen, kan du brug progesteron dagligt i de perioder, du har brug for mere ro.
Livsstil
GABA er din mesterligste soldat mod stress – din fredsskaber. Så hold øje med dit stressniveau, identificer årsagerne, og kom i gang med at ændre de vaner, der gør dig stresset.
Livet behøves ikke altid at blive så seriøst – GABA-produktionen øges hver gang, du tager en pause fra livets alvor. Gør det til en vane at se de lyse sider, grin og leg dig gennem din dag.
Serotonin
Det stigende forbrug af ”lykkepiller” gør serotonin til det mest kendte signalstof. Det er vores naturlige lykkestof, og overordnet er serotonin ansvarlig for signaler af ”nok”, ”jeg har fået”, ”jeg er tilfreds” og er vores primære forsvar mod depression og angst.
Serotonin, også kaldt 5HT, er lavet fra 5HTP, som er dannet af aminosyren tryptofan, hvor omdannelsen af tryptofan til 5HTP er afhængig af østrogen – for meget eller for lidt østrogen er lige dårligt i serotoninproduktionen.
Op til 98 % af kroppens serotonin findes i blodplader, mastceller (særlige immunceller) og tarmen; den resterende mindre mængde er produceret i hjernen.
Signalstoffet skaber følelser af mæthed, tilfredshed, velvære og optimisme. Vi er kreative, fokuserede, bevidste og kan foretage os fornuftige handlinger, når vi har tilstrækkelig serotonin. Desuden modulerer serotonin kropstemperatur, støj- og lysfølsomhed, søvn og seksualitet – for ikke at glemme tarmbevægelse, blodkarsammentrækningen – og som senere forskning viser, spiller serotonin også en vigtig rolle i knoglesundhed.
Stimulerende stoffer som koffein, alkohol og aspartam (light produkter) modvirker og kongruerer med serotoninproduktionen.
Serotonin omdannes til melatonin – hormonet, der gør dig klar til at sove. Det betyder, at jo mere serotonin, vi producerer i løbet af dagen, des mere melatonin kan vi producere i løbet af natten, des større er chancen for, at vi vil sove.
Symptomer forbundet med for lidt serotonin
- Følelser af skam og ydmygelse
- Depression, tristhed
- Selvmordstanker
- Søvnproblemer
- Tvangstanker og adfærd, såsom anoreksi nervosa, sukkerjunkie, tvangsindkøb (fx sko), ustandselig vask af hænder m.m.
- Manglende lyst til sex
- Let til vrede, aggressiv
- Manglende tolerance
- Trang til sukker og dets familie, særlig stivelse og alkohol, især om eftermiddagen og aftenen
- Alkoholisme
- Lavt blodtryk
- Lav kropstemperatur
- Vinterdepression
- Fobier – højdeskræk, vandskræk, frygt for slanger m.m.
- Hyperacusis – følsomhed over for støj
- Fotofobi – følsomhed over for lys
- Mindre tolerance over for varme
- Kæbespændinger
- Kroniske smerter
- Fibromyalgi
Kan påvirke immunreaktionen ved at nedsætte B-celleaktivitet.
Symptomer forbundet med for meget serotonin
- Følelser af angst og frygt
- Depression
- Smerte
- Migræne
- Anoreksi
- Skjulte aggressioner
- Tvangstanker og adfærd
- Generthed
- Lavt selvværd
- Manglende lyst til sex
- Højt blodtryk
- Høj kropstemperatur
Bliv ven med din serotonin – opskrift til balance
Serotonin er skabt fra aminosyren tryptofan, som findes i proteinrig mad.
Tryptofanholdige fødevarer:
Abrikos, banan, asparges, hvidkål, kikærter/hummus, tang, spirulina, kartofler (bagt med skræl), linser, sojabønner (kogte), mandler, cashewnødder, solsikkekerner, brune ris, varm mælk, cheddar ost, hytteost, æg, vildt, svinekød, kylling, kalkun, skaldyr.
Insulin sikrer tryptofans adgang til hjernecellerne – derfor er en vis mængde kulhydrat en nødvendig del af kosten.
Sammensætning af et måltid med meget tryptofan og komplekse kulhydrater giver de bedste resultater. Kerner og nødder er gode kilder til begge og er dermed ideelle som en del af et hovedmåltid.
Din underbevidsthed ved, at kulhydrater, herunder sukker, indirekte skaber et overskud af tryptofan og dermed en mulig forøgelse af serotonin og den ønskede ændring af humør – vel at mærke for en kort tid. Og netop det hvide sukker og det hvide mel kan på sigt skabe meget store serotoninudsving. Så pas på med det.
Det er de samme mekanismer, som kan skabe overvægt.
Kosttilskud
Tryptofan og 5HTP som kosttilskud virker bedst sidst på eftermiddagen, først på aftenen og ved sengetid. 5HTP kan omdannes til serotonin uden østrogen, hvis der er tilstrækkelige mængder af B6. Omdannelsen af tryptofan til 5HTP er det trin, der begrænser hastigheden af serotoninproduktionen og er østrogenkrævende – derfor er der flere, der fortrækker 5HTP som kosttilskud. Dog kan 5HTP skabe tarmubehag som sure opstød, ondt i maven, kvalme, opkast.
Dosering: Tryptofan 500-2000 mg – 5HTP: 50-200 mg
Hypericum perforatum, prikbladet perikon, kan som ekstrakt hjælpe på serotoninbalancen. Flere produkter findes i Danmark, herunder Calmigen fra Abiogopharma og Hyperiforce fra Bioforce. Læs også om al forskningen på Hyperium perforatum på www.sund-forskning.dk, som bl.a. viser, at planten – vel at mærke fremstillet som ekstrakt – kan have lige så god virkning som lykkepiller til lettere depressioner – uden at skabe bivirkninger.
B6-vitamin hjælper til med at omdanne tryptofan til 5HTP og ligeledes 5HTP til serotonin og er derfor vigtig i hele dannelsen af serotonin. Dosering: 50-100 mg.
Østrogen som tilskud kan med stor fordel bruges i overgangsalderen og årene efter, hvor østrogens produktion er dalende. Østrogen som creme eller gel er at foretrække for at undgå støre mængde af østrogen i leveren på en gang, som sker ved indtagelsen af østrogen i pilleform.
Østrogencreme, Ovestin, kan købes i håndkøb på apoteket og indeholder østrogen type E3, Estriol, som er en mildere form for østrogen. Forskning viser, at E3 ikke øger risikoen for kræft som de to andre østrogener E1, Estrone, og E2, Estradiol.
Livsstil
Kronisk, fysisk, mental og/eller følelsesmæssig stress tapper for serotonin. Selv om den præcise mekanisme ved depression ikke er klarlagt, antyder kliniske undersøgelser, at kroniske, forhøjede kortisolniveauer (stresshormoner) kan forårsage depression ved måske at påvirke serotoninoverførslen i synapserne, muligvis ved at nedbryde de neuroner, der er ansvarlige for serotoninproduktionen.
Serotonin er lysafhængig, og i løbet af de mørke vintre kan det være en god ide med lysterapi, fx med Biolys fra Biovita, som kan sættes i din normale stuelampe, eller der, hvor du opholder dig mest. 30 minutter i løbet af formiddagen er bedst.
Serotoninproduktion påvirkes af aerobic træning, som gang, løb, svømning og cykling – helst udendørs – og du skal lade dine depoter op om sommeren. Også havearbejde siges at være meget effektivt.
Fysisk træning hjælper muligvis også, fordi andre aminosyrer lettere bliver optaget i musklerne og dermed gunstigt påvirker vores hjernes optagelse af tryptofan.
Du kan også vælge at være bevidst om dit humør. Beslut dig for at være i bedre humør, og du fremmer serotoninbalancen og alle de andre signalstoffer, så dit humør og dit energiniveau bliver endnu bedre.
Fælles hjælp til alle neuroner og alle signalstoffer
B6, som P5P – pyridoxal 5-phosphate er essentiel i omsætning af aminosyrerne til deres pågældende signalstof. Dosering: 50-100 mg.
Omega-3, især DHA, øger niveauet og effektiviteten af signalstofferne. De fedtopløselige signalstoffer skal passere den fede neuronhinde for at få adgang til synapsen. Hvis hinderne består af en stor mængde DHA, kan signalstofferne frit passere. Hvis de indeholder meget transfedt, kan de ikke.
Dosering af omega-3: 1000-5000 mg.
Calcium spiller en essentiel rolle i frigivelse af signalstofferne fra depoterne ind i neuronerne.
Dosering: 500-1000 mg.
Magnesium er essentiel for hjernens energiproduktion og kulhydratstofskiftet. Dosering: 200-600 mg.
Et multimineral- og vitaminprodukt, som lægger en god ”bund”.
Mikroalger indeholder alle essentielle næringsstoffer og er let at optage i kroppen.
Adaptogene urter, som styrker binyrer og hjerne i deres arbejde. Arctic Root, Sharp eller OmniVital er nogle gode muligheder.
Ginkgo biloba forøger blodgennemstrømningen i hjernen og forbedrer alle funktioner. Bio-Biloba er et godt valg.
Mød Sally Walker, englænder og hormonekspert, som i dag er bosat på Lanzarote efter 30 år i Danmark. www.sally-walker.com
