Med egne hænder

bog_2

 

Med egne hænder – en bog om fødsler med zoneterapi og akupressur På mange fødeafdelinger kan kvinder, som ønsker at føde så naturligt som muligt og helst uden smertelindrende medicin, i dag vælge at få akupunktur. Tilsvarende kan den fødende de fleste steder vælge at have en zoneterapeut ved sin side under fødslen. Vejen til dette er blevet banet af Gabriella Liisberg, en entusiastisk, modig og fremsynet ildsjæl, som i slutningen af 80’erne satte sig for at demonstrere, at naturen og dens hjælpemidler kan udrette meget mere for en fødende kvinde, end den normalt for lov til i det moderne samfund. I “Med egne hænder” beretter hun om sin indsats for forskningen på området og om sine erfaringer med blandt andet at lindre smerter, regulere veer og løsne moderkager ved hjælp af zoneterapi og akupunktur. Desuden beskriver hun, hvad hun rent teknisk gør. Bogen er primært skrevet til kolleger, som ønsker at arbejde med gravide og fødende kvinder. Men bogen er med sine mane fødselsbeskrivelser vedkommende inspiration for alle, der arbejder med og/eller interesserer sig for fødsler – og ikke mindst “gravide familier” og de, som arbejder på at blive det. Gabriella Liisberg Hædret med prisen som “Årets behandler”, 2002. Foredrag og undervisning blandt andre af jordemødre i hele Skandinavien. Uddannet akupunktør (inkl. studier i Beijing), 2001. Fødselshjælp i privat regi siden 1990. Forskning i zoneterapi ved fødsler, 1988. Uddannet FDZ zoneterapeut, 1985. For yderligere information om Gabriella Liisberg og “Med egne hænder”, kontakt venligst Gabriella direkte på telefon 35 38 91 28 eller CET forlag på 38 33 10 99.