Alle har prøvet at stå i kø i Bilka, når kun få kasser er åbne, og kunderne alle vil til på én gang.
Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – efterår 2014
Når næringsstoffer (mineraler og vitaminer) optages i kroppen, står man ofte i en situation, hvor alle skal til ved samme “dør”, og det derfor er begrænset, hvor stor en del, der kommer kroppen til gode, inden stofferne passerer længere ned i fordøjelseskanalen og til sidst forlader krop-pen ad naturlig vej.
En kamp for calcium, jern, magnesium og zink
Det er især mineralerne Ca++, Fe++, Mg++, Zn++, også kaldet de divalente, positive ioner, der skal slås om at blive absorberet i fordøjelsesprocessen. Da flere af stofferne er meget vigtige, og en del af befolkningen ikke bliver forsynet i tilstrækkelig grad med dem gennem kosten, kan der være grund til at se lidt på, om der findes en genvej til god forsyning med mineraler.
Mineraler og sporstoffer – begge livsvigtige Nogle af mineralerne har vi behov for i større mængde, og kroppen har et stort indhold – det gælder fx calcium og fosfor, der udgør vigtige byggesten i skelettet, men også svovl, kalium og natrium har vi en del på lager af.
Andre forekommer i mindre mængder, og de kaldes som regel sporstoffer. Det betyder ikke, at de ikke er spor vigtige. Stoffer som jern, zink, kobber, jod, mangan, molybdæn, selen og krom er alle livsvigtige, også selv om kroppen kun indeholder få milligram.
Til mineralerne regnes:
Kalk, magnesium, fosfor, kalium, natrium, klor og svovl. (Heraf er kalium, natrium og klor elektrolytter).
Til spormineralerne regnes:
Jern, zink, kobber, mangan, krom, selen, silicium, jod, fluor, molybdæn, kobolt, germanium, bor, lithium, nikkel, vanadium, aluminium, guld og sølv med flere.
Når mineraler og sporstoffer skal optages i kroppen, er der en række barrierer, der kan ligne et helt forhindringsløb.
Mineraler og sporstoffer skal igennem et forhindringsløb
I kosten kan der være stoffer (fytater og oxalater), der binder mineralerne og forhindrer deres optagelse. Der er konkurrence mellem de forskel-lige mineraler om den samme receptor, det vil sige, de kæmper om det sted på tarmcellen, hvor optagelsen sker. Visse mineraler er antagoni-ster og forhindrer gensidigt hinanden i at blive optaget – det gælder for eksempel kobber og zink samt zink og jern. Der er ligeledes et behov for visse mineraler for optagelsen af bestemte vitaminer. Det gælder for eksempel vitamin D og calcium og magnesium samt vitamin C og jern. Endelig er der et behov for en bestemt surhedsgrad (pH), som er vigtig for kobber, jern, mangan og zink; men ikke for kalium, magnesium og calcium.
Alt i alt er det lidt af et forhindringsløb, og det er især sporstoffer som jern, kobber, zink og mangan, hvis absorption kan påvirkes så meget, at det går ud over kroppens i forvejen ret lave koncentrationer af omtalte stoffer i cellerne.
Kan vi styre uden om forhindringerne?
Heldigvis indeholder mucin – det slimlag, der dækker cellerne i fordøjelseskanalen – nogle komponenter, der kan hjælpe med at gøre sporstofferne mere opløselige og dermed tilgængelige for kroppen.
Alligevel står vi med et stærkt ønske om at kunne tilbyde kroppen mineraler – især sporstoffer – på en mere tilgængelig måde. En måde, der ikke påvirkes så meget af de forhindringer, der er anført ovenfor.
Det bedste bud på sådan en løsning er mineraler, der er kemisk bundet til to eksemplarer af aminosyren glycin – også kaldet bisglycinater. Når de anvendes i kosttilskud, får man en rimelig garanti for god biotilgængelighed, og derved sikres en effektiv forsyning af livsvigtige kompo-nenter i føden.
Hvis man på en enkel måde skulle illustrere forholdet, så er det i modsætning til det slagsmål, der er skitseret i indledningen, at der åbner sig flere døre for sporstofferne, så kroppen frit kan tage for sig af retterne.
Kom bare indenfor!
Bisglycinater fremstilles bl.a. i USA og har i de seneste år også fået grønt lys i EU. Fidusen er, at mineralet er fast sammentømret med aminosy-rerne og dermed beskyttet mod de faktorer, der ellers forstyrrer optagelsen af mineraler.
Kroppen når knap nok at opdage, at det drejer sig om mineraler, og selv om det diskuteres, om bisglycinat optages intakt eller spaltes, inden det optages, er der ingen tvivl om, at det under alle omstændigheder forbliver intakt, indtil det er så tæt på optagelse, at det ingen rolle spiller. Det er lidt det samme forhold med hæm-jern, der også optages godt. Hæm er ligeledes jern, der er pakket ind i aminosyrer – en form for jern, man finder i kød og fisk.
Samtidig med en forbedret optagelighed betyder bisgycinaterne også, at man undgår de kendte bivirkninger af mineralerne – fx kvalme af zink eller forstoppelse af jern. Optagelsen er ikke betinget af tilstedeværelsen af vitaminer – fx vitamin C i forbindelse med jern.
Fremtiden tilhører de aminosyrebundne mineraler
En produktserie fra Mezina med fællesbetegnelsen “Super+” udmærker sig ved, som den første, konsekvent at anvende aminosyrebundne mi-neraler, hvor det er muligt og nødvendigt for kvaliteten af produktet. Serien indeholder i dag en multivitamin/mineral, et jernprodukt, et chromprodukt, magnesium, en multivitamin uden jern og vitamin K samt et stærkt vitamin C produkt, hvor der naturligvis ikke er mineraler i.
