[envira-gallery id=”261946″]
Om det er den forkerte mad, vi har spist i årevis, om det er stress, der sætter sig i maveregionen eller om det er af en helt tredje årsag. Faktum er, at rigtig mange har problemer med deres fordøjelse.
Kunne en del af årsagen være mangel på enzymer, der kan nedbryde forskellige fødevarer? Måske. Meget vel.
Af Marianne Palm
Det er helt forskellige enzymer, der skal nedbryde forskellige typer af mad, men de har ét tilfælles: Det hele foregår i den øverste del af tyndtarmen, hvor maden passerer forbi og undervejs skal have tilført forskellige enzymer, så vi kan nedbryde maden korrekt. Af årsager, vi kun kan gætte os til, lader det til, at flere og flere får problemer i fordøjelsen, og ret skal være ret: Der er masser af årsager, fx mangel på vand, for få fibre, for mange fibre, for mange mærkværdigheder, der ikke har med mad at gøre, for meget sukker og måske også gennem tiden en del antibiotikakure, der har sat mikrofloraen under pres.
Men hvis man ellers er begyndt at spise de sundeste retter, og der fortsat er problemer, så kan det være, fordi enzymproduktionen er under pres. Det kommer den af flere årsager:
- Vi har ikke fra fødslen en automatisk dannelse af lactrase til at nedbryde mælk, det er noget, vi tvinger kroppen til i de første leveår. Hos mange går det godt, hos andre går det skidt.
- Fra fødslen kan der også være problemer med den vaskeægte glutenallergi. Her må man simpelthen til lægen og finde ud af, om det er tilfældet. Men man kan også være intolerant over for gluten, og det er måske skabt af to forhold: For meget hvidt brød, der er hurtigbagt, så glutenproteinet ikke er omdannet i en form, som tyndtarmene bryder sig om, eller man i det hele taget har en tarmvæg, der ikke støtter nedbrydningen af gluten særlig godt.
- Kulhydrater er et kapitel for sig, for kulhydrater skal vi have, især hvis de er i sin egen form som fx i grøntsager, frugter, nødder og korn, men de kan være svære at nedbryde for nogle mennesker. Og især hvis man blander det hele i en pærevælling. Det vender jeg lige retur til. Enzymet hedder Alpha-galactosidase (og udtales alfa-galacto-si-dase).
Fælles for gluten, mælkeprodukter og kulhydrater er, at der kan opstå symptomer og faktisk fra person til person meget forskellige symptomer
Nogle mennesker får forstoppelse, andre løse afføringer, nogle veksler mellem det ene og det andet, og nogle danner lidt luft, andre ekstremt meget, så det bliver til kolikagtige smerter, der virkelig kan gøre ondt.
Andre føler, de får ”vat i hovedet”, bliver mentalt utilpasse, og der er sågar mennesker, der bliver aggressive af at spise mælk og gluten. Derudover kan der opstå at væld af symptomer rundt om i kroppen som fx hudproblemer, ondt i led, træthed og meget andet.
Listerne er lange, og de tre næringsstoffer får skyld for meget. Nogle gange med rette, andre gange slet ikke.
For som med så meget andet er der sjældent kun én årsag til fysiske og psykiske fortrædeligheder, der er meget ofte mange flere.
At anvende Lactrase, Gluten go eller Nogasin som diagnoseredskab
Når symptomerne er mangeartede, og det er svært at finde rundt i egen krop, er det værd at tage til en uddannet behandler, der kan hjælpe dig med at få et overblik. Her er der god hjælp at hente hos en ernæringsterapeut eller en biopat/naturopath ibm, men du kan inden da også lige forsøge at se, om forklaringerne kan findes i mangel af et enkelt enzym.
Princippet bag enzymprodukterne er, at hvis du fx drikker et glas mælk og samtidig tager Lactrase, vil du slippe for symptomer fra tarmen. Og det er jo ganske enkelt at teste.
Det samme kan du gøre med Gluten Go, hvor du også gerne skulle blive symptomfri med det samme.
Til gengæld skal du nok med Nogasin give det en chance i minimum en uges tid for at se, om ophobninger af luft eller andre gener forsvinder.
Samtidig vil det være en rigtig god ide at kigge din mad efter i sømmene for mærkværdigheder og ikke mindst spise som en gammel tysk læge, Dr. Hay, opdagede for måske 80 år siden: At blander du for mange typer af næringsstoffer i et måltid, kan du meget vel få problemer. Han foreslog, at man spiste proteiner og fedt sammen, men undlod for store kulhydratrige måltider samtidig.
Det betyder på ganske dansk, at du hellere skal spise din salat fx til frokost med ganske lidt kød og fedt til, fx lidt laks eller kylling og undlade salaten om aftenen, hvis du her spiser kød. I dag mixer vi alt på kryds og på tværs, og der er også opstået en ganske udbredt kålkultur, som på mange måder er en lise for kroppen, men også kan skabe virkelig meget luft i tarmene! Spis hellere dine kålretter alene frem for sammen med en masse kød og fedt.
Det kræver lidt anderledes vaner, men kan for tarmenes skyld være en rigtig god ide. I øvrigt vil de elske dig for de rette fermenterede grønsager og eventuelle mælkesyrebakterier, men det hører til i en anden artikel.
Tilbage til de tre enzymprodukter: Du kan sagtens uden at få flået de sidste mønter ud af lommerne købe et af de tre enzymprodukter og se, om de kan gøre en forskel med det samme. Hvis ikke, så af sted til en behandler, for det kan være svært at finde rundt i de mange muligheder, der er for at støtte de lange tyndtarme.
