Når immunforsvaret gerne vil have støtte

 

 

Der findes flere gode muligheder for at støtte et barns immunforsvar. I princippet er et barns immunforsvar fuldstændig identisk med immunsystemet hos en voksen, men der er dog dele af immunsystemet, som udvikler sig, i takt med at det bliver udsat for belastninger, så det modnes stille og roligt til at tackle flere og flere udfordringer. Immunforsvar arbejder tæt sammen med nerve- og hormonsystem, og derfor er det allerbedste grundprogram et program, der virker bredt regulerende på kroppen. En af mulighederne er Strath, der før i tiden hed Bio-Strath. Indholdet er fuldstændig det samme.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2018

 

I Strath finder du en blanding af ikke mindre end 50 forskellige europæiske medicinske planter. Det lyder som en grøntsagssuppe, og får man så nok af de aktive stoffer fra hver plante? Ja, det tyder det på. Ved at aktivere planternes stoffer via en gæringsproces, bliver de meget mere tilgængelige for os, end hvis man bare spiser planterne.

Gæringsmetoden er af ældre dato, faktisk har fabrikken i Schweiz eksisteret i mere end 50 år, og det spændende er, at hvor man i fordums tid måske mere arbejdede pr. intuition med løsninger, så kan moderne forskning bekræfte påstandene. Det er senest sket – og også overraskende for Strath-fabrikken – da man tilsatte zink til et af produkterne. Efterfølgende studier viste, at meget større dele af zinken blev optaget i blodet, end hvis man blot gav den rene zink. Med andre ord sørger Strath for en bedre optagelse af vores næringsstoffer, en såkaldt større biotilgængelighed, og vi kan udnytte den mad, vi spiser, bedre.

 

Og det kan meget vel være gæringsprocessen, som gør forskellen

Urterne hældes ned i store tanke sammen med en til formålet udviklet gær. Her vil gæren opløse cellevæggene på planterne, så der til sidst opstår en flydende masse. Gæren er væk, men har i mellemtiden forvandlet produktet til det, der er kendt i så mange lande som Strath. Til børn skal man fortsætte med den klassiske, men de større børn fra fx 7-årsalderen, der har problemer med immunforsvar eller hud, kan man sagtens anvende Strath med tilsat zink. Zink er også vigtigt for at få alverdens enzymprocesser i kroppen til at fungere optimalt og dermed vital for rigtig mange kropsfunktioner.

 

Styrker vi mikrofloraen, styrker vi både slimhinder og den naturlige barriere mellem tarmvæg og blodbaner.

 

Gæringsprocessen, som ophører, når al gær har opløst cellevæggene, får polysakkarider fra urterne til at arbejde i tarmen. Her fungerer de som præbiotika, altså mad til vores tarmbakterier. Er de glade, formerer de sig og hjælper os med ikke kun at holde fjendske bakterier og svampe i ave, de sørger også for, at tarmslimhinden bevarer sin styrke og trækker næringsstoffer ind i kroppen.

 

Samtidig styrker vi det lokale immunsystem, som dernæst sender sunde budskaber til det øvrige immunsystem i resten af kroppen.

 

Også til nervesystemet

Det er sådan lidt hemmeligholdt, hvilke planter der er med i gærsuppen, når den, inden det færdige produkt er klart, syder og bobler i de store tanke på fabrikken, som smart og moderne er gravet ind i et bjerg uden for Zürich. Her har generationerne i familien anlagt en lille urtehave for at fremvise flere af planterne. Og med en lille smule urtekyndighed får man øje på de nervestyrkende droger, der er beskrevet i de europæiske farmakopeer, og som især munkene rundt om i Europa interesserede sig for.

At noget er nervestyrkende, er vel mest et udtryk for at regulere vores evne til at reagere sundt på vores omgivelser eller at kunne slukke for alt for mange tanker, der gør barnet uroligt. Det er et gammelt udtryk fra før den tid, hvor man vidste, hvordan hjernen arbejder sammen med binyrerne, som hele tiden regulerer, om vi skal være i en tilstand af kamp og flugt, eller om vi kan føle os trygge og rolige. De mange droger fra urtehaven, dog indsamlet alle steder fra Europa, giver Strath sin velkendte regulerende virkning. Der er intet til hinder for at forsøge at regulere et barns nervesystem gennem en lille mundfuld Strath morgen og aften – se doseringen på flasken.

 

Og dermed hjælp til hormonsystemet

Når urter, mad, leg, sport og bevægelse virker på både hjerne, nervesystem og binyrer, får man automatisk en bedre regulering af hormonsystemet. For kroppens overordnede organsystemer arbejder uophørligt sammen om at få alle funktioner optimeret.
Indimellem må kroppen ty til abnorme foranstaltninger, og flere af disse opfatter vi som sygdom. Men de kan også være et udtryk for, at der er nogle grundlæggende ændringer i barnets hverdag, der må gøres.

Det kan være mistrivsel i skolen, i søskendeflokken, hos forældrene. Det kan være noget så banalt som svingende blodsukker og dårlig næringsstatus fra morgenstunden.

 

Morgenmaden er stabil brændsel til hele dagen

Om man styrter ud af sengen og direkte ind til morgenbordet, eller man først spiser lidt senere, er ikke det vigtigste. Det vigtige er, at der ikke indgår sukker, og at hver eneste fortravlede mundfuld er fyldt med næringsstoffer. Hvad kan dit barn lide? Det skal være uden sukker, det skal være med gode fedtstoffer og ikke mindst nogle proteiner.

Det kunne være en af følgende muligheder, der alle indeholder komplekse kulhydrater, proteiner og sunde fedtstoffer:

  • En blandet mysli med mælk/mandelmælk og lidt frugt til at søde med.
  • En smoothie på mandelmælk med frosne bær, hvor du tilsætter en halv til en hel teskefuld fiskeolie til en af de sidste mundfulde.
  • Æg og kalkunbacon eller kyllingepølser eller de lækre sojapølser, man kan købe.
  • Aftensmadsrester fra dagen i forvejen.
  • Et langtidshævet surdejsbrød, hvor gæren har fået lov til at bearbejde al gluten med smør på og lidt ost, eller hvad dit barn kan lide.

 

Undgå alt det mad-junk, der findes på hylderne under ”morgenmad”. Det har sjældent med mad at gøre, men består af raffineret korn tilsat sukker. Raffineret betyder, at det er frataget alle vitale stoffer som fx vitaminer og mineraler. Hvorefter producenten må skrive: ”Tilsat B-vitaminer”. Farlige fjolser, for det er gennemsyret af ikke-mad og burde stå på slikhylden, hvis det overhovedet har sin berettigelse.

Spiser dit barn tidligt om morgenen, fx kl. 7, og er der først frokost i skolen kl.12, kan der være brug for en gulerodsstang eller en humpel rugbrød, som er let at tage med ud i frikvarteret.

 

Frokost tanker op til resten af dagen

Vi har sat vores madskribenter stævne og spurgt dem om de bedste madpakker; dem kan du læse mere om på s. 46, 68 og 73 i bladet. Generelt skal maden gøre, at der er energi til hele dagen, også lige efter frokost.

Og derfor skal sukkerholdige fødevarer, juicer m.m. udelades: når dit barn (eller du) spiser sukker, vil blodsukkeret stige ret hurtigt, hvorefter det daler igen. Det skaber træthedsanfald, ubehag og for mange børn manglende koncentration og humørsvingninger, der kan være lige fra grådanfald til raserianfald – og de kommer som regel, når blodsukkeret er lavest i den såkaldte ulvetime.

Frokost kan være madrester fra dagen i forvejen, et kyllingelår med barnets bedste grøntsager, det kan være kyllingefrikadeller, fiskefrikadeller eller almindeligt pålæg med salat og groft rugbrød. De fleste børn kan faktisk godt lide grøntsager, hvis det bare ikke er blandet sammen til ruskomsnusk. Det skal være genkendeligt. Og man skal sidde på sin bagdel og give sig tid til at tygge. Jeg har mødt skoler, hvor de helt rigidt har kantine, hvor hvert bord/klasse skiftes til at gå op og få mad – og sidste bord har så fem til ti minutter til at spise. Det er et no-go og er lige så slemt som dårligt indhold i madkasserne.

 

Jeg har mødt skoler, hvor de helt rigidt har kantine, hvor hvert bord/klasse skiftes til at gå op og få mad – og sidste bord har så fem til ti minutter til at spise. Det er et no-go og er lige så slemt som dårligt indhold i madkasserne. Fint med kantine, hvis udbuddet svarer til moderne viden om mad.

 

Hvorfor? Fordi fordøjelsen begynder i mundhulen med at få blandet maden med spyt, der efterfølgende sender signaler til mavesækken om at danne tilpas mavesyre, og signalerer videre til bugspytkirtel og lever/galde om at danne henholdsvis enzymer og galde. Det er her, den gode fordøjelse skabes, inden maden passerer videre gennem de lange tyndtarme og videre ned i tyktarmen, hvor de sidste næringsstoffer optages. Og det er lige her, at det hele kan blive grobund for smerter i mavesæk, vekslende afføringer, forstoppelse, træthed og måske i værste fald udvikling af fødevareintolerancer og kroniske tarmsygdomme.

Urterne i Strath støtter hele processen, og tag derfor gerne et shot morgen og aften af de schweiziske urtedråber.

 

Hvad med en håndfuld nødder og kerner, hvor sidstnævnt kan være ristet i lidt urtesalt?

 

 Aftensmad skaber et roligt nervesystem

Studier viser, at vi måske har svært ved at holde vægten, fordi vi er blevet alt for dårlige til at spise på bestemte tidspunkter. Det moderne familiemønster skaber anderledes måltider end i ”gamle dage”, hvor de fleste familier spiste kl. 18, hvor der var to frikadeller til hver, tre kartofler og noget sovs. Ikke særligt vitaminrigt, men kroppen gik ikke i ulvetime eller panik over ikke at få mad nok, eller mad til tiden, der opstod ikke i samme omfang svingende blodsukker, og man kunne lettere holde vægten.

At spise regelmæssigt handler om meget andet end vægt. Det handler om, hvor godt vi har det med os selv og med hinanden. Fordi det er så meget lettere at være en god udgave af sig selv, når blodsukkeret er stabilt. Her er et godt eksempel på, hvordan organsystemerne arbejder sammen: Stabilt blodsukker skaber stabile signalstoffer til hjernen, og den kan bedre falde til ro, når det er sengetid. Sukker, slik og kager om aftenen er et no-go for urolige børn, og det undgås bedst ved at spise stabilt om morgenen! Kroppen kræver mindre junk, når dagen starter uden.

 

 Mellemmåltider skal være måltider, ikke kager.

Hvad med en håndfuld nødder og kerner, hvor sidstnævnt kan være ristet i lidt urtesalt?

Eller et æble, en banan, en gulerod eller en skoleagurk? Og gerne sammen med et stykke groft brød, som sænker frugtsukkerets tur ind i blodbanen.

  

Er der meget uro, så barnet har svært ved at falde i søvn, kan et par dråber lavendelolie på hovedpuden gøre en forskel. Oliens aktive stoffer optages gennem næsens slimhinde og påvirker den del af hjernen, der regulerer ro/uro/for mange tanker/.

 

Opmærksomheden skærpes hos børn med ADD og ADHD

Den almindelige behandling af ADD og ADHD er Ritalin og lignende præparater. Et lille studie på 18 børn med disse sygdomme konkluderede, efter at forsøget havde løbet over otte måneder, at urtegær kunne hjælpe børnene yderligere og dermed støtte op om den behandling, de allerede modtog. Det var især omkring opmærksomhed og impulsivitet, at børnene oplevede forbedringer. Der bør laves flere studier i forhold til ADD og ADHD, men indtil videre er resultaterne positive og giver håb om, at flere børn med disse diagnoser kan få et ekstra skub i en positiv udvikling med Strath.

 

Strath til alle aldre

Strath indeholder 11 vitaminer, 19 mineraler/sporstoffer, 20 aminosyrer og 11 vigtige byggesten til kroppen. Produktet fås som dråber, eliksir og tabletter. Strath indeholder ingen farvestoffer, konserveringsmidler, aromastoffer, gluten eller laktose.

 

Dosering dråber:

Voksne samt børn over 12 år:
30 dråber 3 gange før måltidet.

Børn under 12 år:
15 dråber 3 gange dagligt før måltidet.

Dosering eliksir:

Voksne samt børn over 12 år:
1 stor tsk. (5 ml) tre gange dagligt før måltidet.

Børn under 12 år: ½ tsk. (2½ ml) 3 gange dagligt før måltidet.

 

Dosering tabletter:

Voksne samt børn over 12 år:
2 tabletter 3 gange dagligt før måltidet.

Børn under 12 år:
1 tablet 3 gange daglig før måltidet.

 

Går man gennem studierne og erfaringerne, danner der sig et billede af et produkt, som virker på de tre overordnede organsystemer: nervesystemet, immunforsvaret og hormonsystemet. Ved at regulere deres evne til at sende de rette signalstoffer af sted bliver kroppen fodret med de rette impulser til både at optage næring fra maden bedre og udskille, hvad der ikke er til nytte for kroppen.

 

Forskning

Mere end 35 offentliggjorte studier, tusindvis af brugere verden over og den samme recept gennem 53 år har gjort Strath til ikke kun et af de mest sikre urteprodukter, men også til et af de mest velafprøvede til alskens problemstillinger.

 

Der er videnskabeligt belæg for og erfaringer med Strath:

  • Til spædbørn og børn
  • Til gravide og ammende
  • Til ældre, hvor der typisk er nedsat evne til at optage næringsstoffer, eller appetitten måske er lille
  • Til at regulere kroppens organer ved kroniske sygdomme også samtidig med medicin!
  • Under og efter akut sygdom
  • Før operationer og efterfølgende for at afkorte rekonvalescens
  • Ved fysisk og psykisk stress samt ved sportspræstationer
  • Ved mange typer af mental stress, fx ved eksamener, stress og for meget arbejde
  • Regulering af nervesystemet, herunder hjælp til ADHD, ADD, samt ved almene problemer med hukommelse, indlæring og koncentration