Når madrassen er en del af en livsstrategi

Rygsmerter

 

Om det er hele kroppen, der lider under en forkert madras, eller blot dele af din krop, så er du sikkert velundersøgt af lægerne, der ikke har fundet nogen særlige sygdomme, der skal behandles. Tal fra 2022 viser, at 1,7 millioner danskere har rygsmerter og i 90 pct. af tilfældene er de helt ufarlige – men til gengæld meget generende for søvnen og for livskvaliteten.

Af Marianne Palm

Dårlige rygge kan man ikke altid træne sig ud af, de kan også skyldes kropsholdning og måden, du træner på og kan også blot være tidens svøbe, vi sidder for meget ned for pludselig at give den gas i et motionscenter eller tvinger den ud på en strabadserende løbetur.

Hvornår har du sidst fået tjekket din ryg og din madras?

De to ting hænger uvægerligt sammen, og mange af os ved ikke, at vi i dag kan købe en zoneopdelt madras, der tager hensyn til kropsbygningen og til eventuelle skavanker og skader, der er opstået gennem voksenlivet. Og måske skal du se at melde dig ind i klubben for dem, der gerne vil forebygge.

I anledning af mit 40-årsjubilæum satte jeg mig for at undersøge, om der dog ikke var nogle flere muligheder for at undgå de daglige smerter, der er fulgt med et amputeret ben og bækken, alt for meget stillesiddende arbejde og måske alt for overdreven træning.

Et gratis rygtjek, ja tak

Det førte mig til et gratis rygtjek, jeg fandt på nettet, der er noget anderledes end det, jeg normalt har begivet mig ud i. Samuel er ergonom hos Carelax Danmark, har viet sit liv til sundhed, og derfor er hans passion at få rettet op på vores rygge – mens vi ligger ned. Han kunne med det samme se, at min ene skulder hang, når jeg stod op, men syntes egentlig, at ryggen havde et o.k. svaj, når jeg lå på en af hans madrasser, mens jeg, når jeg stod op, var alt for svajrygget. Det giver en muskeltonus i opretstående stilling, som vedligeholder mine problemer, og det kunne jeg godt nikke genkendende til fra utallige besøg hos manuelle terapeuter.
Til gengæld var det første gang, at det gik op for mig, at jeg kunne træne nok så meget, men at jeg på min egen madras ikke bliver understøttet – som i slet ikke understøttet.

En træt madras

Den er også ved at være gammel og træt, madrassen. Jeg købte den efter trafikulykken i 2011, og jeg har nok brugt min seng de første år i langt flere timer end nogensinde før eller nogensinde efter. Jeg ønsker den et farvel og god vind videre til genbrugsstationen. Madrassen skal på kirkegården, hvor mit ene ben og forreste bækkenring også er, og understellet skal videre til en glad ny bruger, for det fejler ingenting.

Tilbage til zoneinddelingen

Zonerne i din nye madras bliver skabt efter din kropsform og den måde, du hyppigst sover på om natten. Der er en zone for hoved og nakke, for overkrop og skuldre, for midterregionen af din torso, for bækken- og hofteområdet, for dine lår, knæ og underben og fødder. Du bliver ikke pakket ned i en æggebakke, så du kun kan ligge i én stilling hver nat, men zonerne gør, at vægten ned langs rygsøjlen bliver fordelt, så du hverken mellem skulderbladene, midt på ryggen eller i lænden får ryghvirvlerne til at trykke sig lidt for meget sammen pga. presset fra den øvrige krop. Det giver ikke kun en god blodgennemstrømning i alle musklerne rundt om ryghvirvlerne, det giver også en fri passage til de meget vigtige nerver, der udgår fra ryggen og ud til alle vores organer.

 

Person i seng - madras og rygproblemer

 

Person i seng - madras og rygproblemer 2

 

Behovene ændrer sig med tiden

Da jeg var tobenet og bare 18 år, fik jeg rigtig dårlig ryg efter trampolinspring. Jeg fik også iskiassmerter, og begge problemer betød, at jeg allerhelst lå på gulvet og sov, de fleste madrasser var for bløde. Dengang – ja, så gammel er jeg – kunne man sikkert gå ned i den lokale gymnastikforening og lave hulahopspring, men fitnesscentre og en fysioterapeut på hvert gadehjørne fandtes ikke. Så min ide om at træne ryggen frem for at ligge på gulvet faldt mig ikke ind.

I dag, hvor mit behov pga. alder og skader er blevet så meget anderledes, vil en superhård madras eller et plankegulv slet ikke være løsningen, og derfor var det en glædens dag, da jeg mødte Samuel, der med sit meget enkle rygtjek hjemme i stuen, stående og liggende (med tøj på, heldigvis), kunne lokalisere, hvad en anden madras kunne gøre for mig.

Min aldrende krop glæder sig lige så meget over madrassen, som jeg gør

Du kan bestille et gratis rygtjek med Samuel eller hos hans dygtige kollegaer på www.carelaxdanmark.dk, hvor du også møder de løsninger, de vil foreslå. Og bare rolig, de sælger kun løsninger til dig, der har brug for dem.

Til gengæld var det første gang, at det gik op for mig, at jeg kunne træne nok så meget, men at jeg på min egen madras ikke bliver understøttet – som i slet ikke understøttet.


Det er jo altid bedre at forebygge end at skulle behandle, så få lavet et rygtjek, også selvom du lige nu ikke har nogen skavanker.