Når sundheden ikke klares med grønsager …

 

 

Når sundheden ikke klares med grønsager

  • Du er en voksen sund m/k, der gerne vil bevare sundheden, men også gerne vil optimere så let som muligt.
  • Du motionerer sådan cirka tre gange om ugen og ved, der er et større behov for næringsstoffer, når du træner, men også behov for at vedligeholde dine organer i almindelighed.
  • Du spiser rimeligt med grøntsager, frugter, nødder, fuldkorn og belaster ikke din krop med unødigt meget kød.
  • Du vil gerne have en allround vitamin-/mineral-/aminosyretablet, der dækker dit daglige behov.
  • Og du ved, at vitaminer og mineraler skal bæres ind i cellerne af de rette fedtsyrer.
    1+1 er for en gangs skyld 2. Sådan helt logisk er der her et bud på en mulighed for dig, der kun har let motion som din udfordring.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar 2020

 

For dig, der lever super sundt, kan Berthelsen Multisport være et fint valg, her er der både lidt fedtsyrer, lidt aminosyrer og gode vitaminer og mineraler i blot tre tabletter. Sagt med andre ord får du her den dosis af vitaminer og mineraler, der skal til som supplement til en ellers sund kost – spiser du mindre sundt, har udfordringer med fysiske problemstillinger, eller træner du mere end på motionsplan, kan du med fordel supplere op med ekstra vitaminer og mineraler.

Fx kan der være brug for ekstra makromineraler – makro antyder, at de fylder mere end mikro, og det er da også ganske korrekt, at calcium og magnesium er nødvendige som ekstra tilskud, hvis du har mangel af dem, og det mærkes, hvis der er et uroligt sind, urolige ben eller flere muskelspændinger, end hvad din motionsform kan forklare.

 

Ekstra aminosyrer, hvis du træner mere end på motionsplan

I Berthelsen Multisport er der tilsat en samlet mængde aminosyrer svarende til 160 mg. Det er ikke en så høj dosis, men dog et fint supplement til dine muskler, hvor tre af dem især har betydning for opbygning af nye muskelfibre. Og de skal jo dannes uophørligt både for at vedligeholde den muskelmasse, du har nu, men også til at danne, når du løber af sted for at skabe stærkere muskler.

Er du sports m/k, der virkelig går til den i den sportsgren, du har valgt, vil det være en god ide at supplere med et proteinpulver, du kan anvende i smoothies eller lignende til at optimere dannelsen af de muskelopbyggende proteiner. Skal du på nettet for at lede efter støtteterapi, så kig efter BCAA, som er en cocktail af tre af aminosyrerne, leucin, isoleucin og valin. De skal helst være til stede i forholdet 2:1:2.

 

MultiSports mange funktioner:

  • B-vitaminer sørger for mentalt overskud ved at mindske træthed og udmattelse
  • Magnesium vedligeholder normal muskelfunktion
  • Zink vedligeholder et normalt testosteronniveau i blodet samt normalt immunforsvar
  • Jern bidrager til normal ilttransport i kroppen
  • Molybdæn bidrager til en normal omsætning af svovlholdige aminosyrer
  • C-vitamin bidrager til vedligeholdelse af immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning
  • Elektrolytterne (Mg2+, Na+, K+) opretholder elektrolyt- og væskebalancen og optagelsen af aminosyrer i tarmsystemet

De er fede, og det skal de være …

Alle cellemembraner er nemlig opbygget af fedt, og lecithin er et fosfolipid, der ikke kun sørger for en sund barriere mod cellens omgivelser, det er også her, døråbningerne er til at slippe de vigtige næringsstoffer ind i de små cellers indre, hvor de skal gøre en forskel: De skal sørge for, at cellen overlever bedst muligt, og så skal der produceres funktioner, bl.a. at danne energi til resten af kroppen. Denne energi skal ud af cellen, det skal cellens affaldsstoffer også, og her træder dørmændene til. De er fede, og det skal de være. I øvrigt det eneste sted, hvor ordet må anvendes, ellers er det et grimt mobbeord. Mennesker er ikke fede, de er måske ekstremt overvægtige, og det er en sygdom, man ikke skal spøge med. Men det hører til i en helt anden historie …

Når du vil sikre en endnu bedre optagelse af dine vitaminer og mineraler og samtidig skabe gode forhold for kredsløb, hjerne og lever, så kan Berthelsen Lecithin også gøre en forskel.