Når behandlere i Danmark arbejder med immunforsvarets problemer, kan de næppe undgå at komme rundt om en støtteterapi, der måske kan skabe en forskel ved akutte infektioner. Ingen af forslagene er et alternativ til et lægebesøg, men når man nu ved, at det bare igen og igen er en træls forkølelse eller influenza, der hærger din krop, er der masser af hjælp at hente i det akutte beredskab eller endnu bedre: at forebygge de akutte infektioner.
På de næste mange sider gennemgår vi frejdigt dine luftveje og mulige problemstillinger, fortæller dig, hvornår du bør søge læge, og hvornår du kan bruge af behandlernes bedste bud.
Af Marianne Palm m.fl.
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2018/januar 2019
De øvre luftveje består af næsen, bihulerne og svælget, hvor der fra svælget går et lille rør op til ørerne. Det lille rør kan let tilstoppes, eller der opstår undertryk, så bakterier får lov til at skabe en mellemørebetændelse.
Bihulerne finder du fire af, to placeret ved kæberne og to i panden. De skal helst være fri for slim, det samme gælder svælg, hals og bronkier. Sejt slim i luftvejene giver ringere mulighed for immunforsvaret for at fungere optimalt, og bakterier og virus får friere mulighed for at formere sig, hvis der ikke er fri passage.
Slimhinder og immunforsvar overalt
I svælg og hals er der fin grobund for infektioner, hvis ikke hele området fungerer optimalt og derved hindrer spredning af udefrakommende bakterier og vira. På slimhinderne, og lige indenfor i væv og blodkar, sidder utallige immunkomponenter parate, og er dine slimhinder af en god beskaffenhed, vil de kunne afværge en del af de fremmede indtrængere. En sund slimhinde har brug for den rette mængde af vitaminer og mineraler, fx A- og C-vitamin, zink og silicium, mens immunforsvaret er afhængigt af enzymer, der også har brug for næringsstoffer i rigelig, men tilpas mængde.
Behovet for de rette næringsstoffer fortsætter nedad i halsen, hvor der sker en forgrening til henholdsvis spiserør, som går til mavesækken og luftrøret, der fortsætter ned til bronkierne.
Bronkierne deler sig i to store hovedbronkier, der ender i mindre og mindre kar, indtil de bliver så små, at de kan få den luft, vi indånder, til at gå direkte over i blodet, og hjertet sørger for at få spredt ilten rundt i kroppen. Bronkierne ender i øvrigt ude i to store lunger, som også opsamler den brugte ilt og smider det op igennem systemet, hver gang vi automatisk skubber luften ud. Det gør vi bl.a. ved hjælp af musklerne rundt om ribbenene samt alle andre muskler i området, fx den store mellemgulvsmuskel, diaphragma.
Mellemørebetændelse gør virkelig ondt
Akut mellemørebetændelse skyldes en virus eller bakterieinfektion, der gennem luftkanalen (det eustakiske rør) mellem svælg og øre trænger op i mellemøret. Mellemøret er et luftfyldt hulrum mellem trommehinden og høreorganet. Mange børn rammes af mellemørebetændelse som komplikation til forkølelse, influenza eller andre luftvejsinfektioner. Gentagne mellemørebetændelser skal derfor ikke kun behandles lokalt i øret, men det er også vigtigt at se på, hvordan immunforsvaret og luftvejene i øvrigt har det. Man kan i øvrigt godt have væske i mellemøret uden infektion, og ofte opdages væsken, fordi barnet hører dårligt. Det er en tilstand, der skal behandles, da det kan gå ud over barnets sproglige evner.
Kilde: sund-forskning.dk og netdoktor.dk
Kostråd
Undgå mælkeprodukter, uanset om dit barn er intolerant/allergisk eller ej, for mælkeprodukter er slimdannende.
Vitaminer og mineraler
Et godt vitamin- og mineraltilskud til børn, som er let optageligt. Eventuelt ekstra C-vitaminer i perioder med forkølelser. Børn over tre år kan godt spise 100 – 300 mg C-vitamin, de fås bla. som tyggetabletter.
Fedtsyrer
Sørg for masser af gode planteolier og fisk i dagligdagen.
Urter
Sambucus nigra (hyldebær), Echinacea purpurea-rod (rod af rød solhat), Thymus vulgaris (timian), som er desinficerende, Zingiber officinalis (ingefær) til de lidt større børn. En skive løg i et tyndt viskestykke kan lægges op ved øret. Det æteriske olier, som et friskskåret løg indeholder, kan lindre med det samme. Et skivet løg i en skål kan stilles tæt på barnet om natten – uden for rækkevidde – men så tæt på barnets hovedpude som muligt. De æteriske olier kan desinficere luftvejene. En dråbe håndvarm olie kan hældes i øret, hvis trommehinden ikke er sprængt.
Andet
Lad barnet sidde op, støttet af puder. Det lindrer smerterne. Til de lidt større børn har en hals/øre/næsespecialist udviklet en ballon, som barnet skal puste op med næsen. Den hindrer overtryk og kan både forebygge og lindre gener. Kan købes på apoteket.
Slimhindernes forsvar
Slimhinderne er fugtige og kan opfange mikroorganismer, fx via fimrehår i luftrøret, hvor bakterierne bl.a. dræbes af mavesækkens saltsyre, når vi synker spyt og slim. Lige under slimhinderne sidder to immunforsvarssystemer parate. Det medfødte, også kaldet uspecifikke, som vi alle har med os, hvor granulocytter og monocytter angriber alt, hvad der er fremmed for kroppen: mikroorganismer, kemiske forbindelser og andre stoffer.
Og det specifikke, som husker den første infektion, hvor T-lymfocytter, B-lymfocytter (med mange undergrupper), antigener og antistoffer husker, hvordan den skal bekæmpe en specifik infektion. Dette immunforsvar er forskelligt fra menneske til menneske, fordi det er afhængigt af, hvad vi har været udsat for og kan genkende fra infektion til infektion. Derfor nytter det heller ikke at tro, at et tegn på sundhed er 100 % fravær af infektioner i barneårene. Immunforsvaret skal motioneres og modnes.
Det handler også om den store mellemgulvsmuskel
Under lungerne ligger en stor mellemgulvsmuskel, diaphragma, som skal bevæge sig frit, hver gang vi trækker vejret. Musklen kan let blive anspændt, hvis du fx lider af kronisk bronkitis og astma, og selv om det ikke fjerner din astma at få arbejdet med mellemgulvsmusklen, kan du sikkert mærke en lindring i symptomerne og i anfaldene, ligesom folk med fordøjelsesproblemer, især i den tværgående tyktarm, også kan mærke en effekt af nogle gode bevægelige muskler. Det var et lille sidespring, men kan måske give en forståelse for, hvorfor vi som behandlere ikke bare kigger på lunge- og bronkievæv alene, men også er meget optaget af, hvordan dine muskler har det, hvordan din fordøjelse fungerer, og hvordan du har det i det hele taget med at trække vejret.
For det er gennem vejrtrækningen, at du bl.a. får løsnet noget af al den slim, der ellers kan hobe sig op i dine luftveje. En god vejrtrækning får fimrehårene til at skubbe skidt og snavs op i svælget, der kan synkes eller spyttes ud (og nej tak, ikke på gaden, det er altså en uskøn vane).
Bronkitis:
En almindelig forkølelse kan undertiden brede sig til de nedre luftveje og irritere slimhinderne, så de bliver røde, hævede og irriterede. Vejrtrækningen vil være præget af piben og raslen, hver gang du trækker vejret eller hoster. Der kan opstå feber, og det er vigtigt at kontakte lægen for at udelukke lungebetændelse, som eventuelt skal behandles med penicillin. En lungebetændelse, som ikke bliver behandlet, kan forårsage stor skade.
Selvfølgelig skal du blive hjemme med dit syge barn
Til alle behandleres skræk, og måske især biopaternes skræk, har vi set hjemmesider, der anbefaler at sende børn i institution med forkølelser og hoste, bare der ikke er feber. Og det er skrækkeligt! For et barn, der ikke er nået at komme helt over sin akutte infektion, vil meget vel udvikle langvarig hoste (bronkitis), der i visse tilfælde kan overgå til astma. En ikke godt behandlet infektion kan også skabe slim, som de små eustakiske rør op til mellemøret ikke kan håndtere, og der kan alt for let ske en formering af bakterier og vira i de små bitte rør – og en mellemørebetændelse kan være resultatet. For mange af dem kan gå ud over hørelsen og sproget, der lægges dræn, og der kan opstå arvæv i trommehinden, så den til evig tid ophører med at være elastisk.
Og det hele begyndte med en banal forkølelse. Så bliv hjemme, til barnet er rask og feberfrit!
Tyktarms- og lungemeridianer, et makkerpar
Kineserne har sagt gennem 5000 år, at når der er problemer i luftvejene, er der også ofte problemer i tyktarmen. Meridianerne til de to organsystemer arbejder nemlig sammen om at skabe sundhed. Så selv om vi ikke helt forstår det på dansk, kan vi blot kigge på den gamle viden fra Kina og blive lidt klogere på, hvorfor det fx er tydeligt hos børn, at de enten er forkølede eller har ondt i maven.
Sådan tænker behandlere om naturens næringsstoffer
Når behandlere anvender koncentrerede næringsstoffer som fx vitaminer, mineraler og co-enzymer er det fordi, de gerne vil booste hele kroppen, herunder immunsystem og slimhinder i en periode på fx tre måneder, så kroppen kan nå at skifte sygdom ud med sundhed. Vi skelner mellem:
- almen forebyggelse af mangeltilstande, fx mangel på D-vitamin eller jern
- næringsstoffer, der kan lindre en tilstand, fx B-vitaminer, der kan give energi til en træt krop og derigennem skabe et positivt indspark til forandring
- og såkaldte terapeutiske doseringer, som man bruger over en kort periode, der kan booste kroppens evne til at regulere forskellige problematikker.
Vi er ikke amerikanere
I Danmark bruger behandlere og læger sjældent de samme doseringer, som fx USA er kendt for, for det er ikke nødvendigt, hvis man sørger for det, som gode gamle danske ernæringsterapeut Erik Kirchheiner kaldte samvirkende ernæringsterapi. Vi mener med andre ord ikke, at man opnår meget med monoterapi, altså store doser af et enkelt næringsstof, vi mener heller ikke, at man bare kan bruge kosttilskud som aflad for en sund varieret kost. Selvfølgelig ikke, skulle man næsten tilføje, da vi naturligvis skal have alle typer af næringsstoffer, som er i vores sunde fødevarer som fx grøntsager, frugter, korn, frø og nødder. I vores mad findes tusindvis af såkaldte sekundære næringsstoffer, phytokemikalier, antioxidanter etc., som vi kender som værende sunde, og så er der alle dem, vi ikke kender betydningen af endnu. Men en god, alsidig kost, farverig og afvekslende, kan gøre en forskel for immunforsvaret, og ja, for alle andre organsystemer.
Mad og urter som terapi og ikke kun i køleskabet
Derfor er langt de fleste kosttilskud også at betragte som et koncentrat af næringsstoffer, hvor man for tørrede urters vedkommende kun har fjernet vandet under skånsom tørring. Disse kan opkoncentreres til de såkaldte tørekstrakter, hvor det stadig er samme fulde spektrum af alle næringsstofferne i planten, men nu fylder meget mindre og derved er lettere at hælde i kapsler. Der findes også koncentrater, hvor man har optimeret nogle få udvalgte stoffer, som man ved, giver en gavnlig støtte til kroppen. Det kan fx være al den gode viden om hvidløgs aktive stof allicins virkning på bakterier. I den anden ende af skalaen findes der gode gamle urteprodukter, som stadig her i år 2018 består af tørrede droger, men sammensat til et produkt, der for længst har bevist sit værd til at skabe en god virkning på slimhinder og immunforsvar bl.a. i luftvejene. Det er Urte-Pensil et godt eksempel på.
Tarmens indflydelse på hele immunsystemet
Læs rigtig mange vigtige artikler på www.sund-forskning.dk om, hvordan det lokale immunsystem i fordøjelsen har betydning for resten af kroppens immunforsvar.
Fire plus en bliver mere end fem
Hvis man ligesom i en god urtesuppe udvælger kendte planter til at skabe en effekt, så vil den samlede effekt af fx fem forskellige droger kunne skabe en bedre effekt, end hvis man tager dem hver for sig. En urtesuppe kun baseret på gulerødder har ikke så mange forskellige helsebringende stoffer som en urtesuppe med rødbeder, pastinak, løg, gulerødder og persille. Logisk nok er der flere forskellige typer af plantestoffer i suppen end kun med én grøntsag. Til gengæld skal der måske nok lidt større mængder til af hver, men ikke nødvendigvis en femdobling, og det sker, fordi der opstår den såkaldte synergieffekt: Summen af fem forskellige planter kan godt blive højere end fem, da de supplerer og støtter hinanden i deres effekt. Et eksempel er piperin, udvundet af peber, som hjælper andre aktive stoffer med at blive optaget i kroppens celler.
Fordelene ved at bruge fx tørekstrakter med urter i perioder i livet er, at man ikke skal spise 15 og 20 kapsler for at opnå en effekt. Meget mindre kan gøre det, når man anvender moderne forskning og laver tørekstrakter og andre former for koncentrerede næringsstoffer.
En god udvikling gennem de sidste 50 år
Gennem fem årtier har vi lært, hvordan vi kan regulere og afbalancere en hel mængde problemstillinger ved at sørge for en sund kost, motion og et ekstra skud næringsstoffer, når der er behov for det.
Luftvejene består af næse og bihuler, svælg, bronkier og lunger
Der findes mange sygdomme og problemer i luftvejene. Nogle hører til i den lette afdeling, andre er alvorlige. Generelt skal du søge læge, hvis du er i tvivl om, hvad du fejler, og tag ikke fejl af en halsbetændelse, den kan udvikle sig alvorligt, hvis den er penicillinkrævende.
Og for den fortravlede, der ikke når at gumle sig gennem 600 gram grønt og frugt pr. dag, er der heldigvis opfundet nogle super løsninger i form af blendere, wokgryder og andre måder at koncentrere sin føde til et optimalt niveau. Tilsæt ekstra støtte fra kosttilskud og andre koncentrerede muligheder, og din krop kan være på rette vej.
Er du gravid, over 65 eller fejler alvorlige kroniske sygdomme, skal du tage lægen med på råd, hvis du bliver forkølet eller er i tvivl om, hvad du fejler. I det hele taget er læger uddannet til at diagnosticere, og en uopdaget infektion gennem uger kan udvikle sig til kroniske problemer.
Mulig støtteterapi til et træt immunforsvar
Forebyggende og vitaliserende, regulerende og nemt
Det er så meget nemmere at forebygge end at behandle. Sådan er det i de fleste af livets forhold, og det gælder også vores immunforsvar i luftvejene. Ved du, at du altid bliver syg i efteråret eller om vinteren, så gør noget ved det hele året! Eller sæt ind i august, så dit beredskab fungerer inden den første kolde vind i september. Eller forebyg lige nu og her, hvad der skal ske resten af vinteren.
Immunforsvar og nervesystem arbejder sammen om at holde dig ung og rask
Bliver du ved med at være syg eller hyppigt får infektioner, kan det sagtens handle om dit nervesystem og dine binyrer. Kroppens binyrer producerer DHEA og kortisol, to hormoner, der har vital betydning for den overordnede sundhed. Kortisol skal vi producere for at holde betændelser og allergier i ave, mens DHEA er et forstadie til kønshormoner og derfor vigtig for vitalitet og for at undgå for tidlig aldring. Et forhøjet kortisolniveau pga. stress og manglen på selvomsorg (fysisk som psykisk) kan belaste immunforsvaret, der bliver udmattet. Det skaber mindre dannelse af DHEA og går altså ud over immunsystemet, men også hukommelse, indlæringsevne og muskelstyrke – nogle af de problemstillinger, vi kan opleve som ældre.
Derfor bruger komplementære behandlere ikke kun immunregulerende midler, vi kigger også på de såkaldte adaptogene droger, som hjælper binyrerne i sin regulering af stresshormonerne. Du vil møde flere muligheder på de kommende sider.
På diverse hjemmesider kan man læse, at to til tre forkølelser hver vinter er normalt. Men er det rart eller et sundhedstegn? Nej. Hvorfor ikke være sygdomsfri hele året og tilstræbe masse af sygdomsfrie hverdage. En enkelt forkølelse kan skubbe en masse ødelagte celler og andet snavs ud via snot og snøft, så det kan betragtes som en udrensning af luftvejene. Men flere gange om året er bare en gene. Som nævnt tidligere i artiklen er der altså også nogle fordele bl.a. hos børn ved at få en enkelt eller to infektioner. De modner det lille nye immunforsvar til at genkende de bakterier og vira, der kan komme forbi senere i livet. Men stribevis af sygedage er unødvendige, også selv om barnet skifter institution.
Når en virus nærmer sig vores tud, skal dit beredskab være på plads. Hold styr på din personlige helsehylde. Og vask hænder mange gange om dagen.
Det akutte beredskab
En forkølelsesvirus skal stoppes, før den når ind i kroppen. En virus eller i flertal vira breder sig med lynets hast gennem slimhinder især i luftvejene , og stoppes de ikke, inden de når at brede sig, er der ikke meget, der kan få bugt med de fjendtlige indtrængere. Derfor er det altid bedre at forebygge, eller som de fleste behandlere gør: have styr på sin hjemlige helsehylde, for af uransagelige grunde bliver vi ofte syge udenfor butikkernes åbningstider.
Sådan gør du
Her er en række bud på, hvad de fleste eksperter udi vitaminer, mineraler, homøopati og urter har i skuffer og skabe. Du skal selvfølgelig ikke vælge det hele (selv om vi ofte har hele molevitten i krukker, skuffer og skabe), men vælg et til tre produkter til det akutte beredskab, og vælg et grundprogram som forebyggende. Grundprogrammet vender vi tilbage til sidst i artiklen.
Binyrerne og dit nervesystem. Hold øje med fremtidige numre af sund-forskning, hvor vi gennemgår nervesystemets indflydelse på immunforsvaret.
Din hverdagsmad skal bestå af en lang række vitaminer og mineraler samt plantestoffer fra grøntsager, frugt og nødder for at danne enzymer til titusindvis af kroppens processer. Man ved i dag, at bl.a. zink er vigtig for dannelsen af enzymer til immunsystemet – dog tilsyneladende ikke lige til MASP-1, men til rigtig mange andre enzymer.
Forskellige behandlingsformer kan gøre en forskel
Et besøg på tre til fem gange hos en veluddannet behandler kan være en god start på et forbedret immunforsvar. Her kommer i tilfældig rækkefølge nogle mulige medårsager til luftvejsproblemer:
- Fejlstillinger i rygsøjlen
- Nakkeproblemmer
- Alment dårligt immunforsvar
- Dårlig fordøjelse, problemer med svamp eller andre indeklimaproblemer – fx træk! – kan også forværre immunforsvarets muligheder for at komme ovenpå.
Sagt med andre ord er der sjældent én årsag til dårligt immunsystem, som regel er der flere, også hos små børn.
Behandlere i forskellige øjemed
- Osteopater og kraniosakralterapeuter samt kiropraktorer, hvis der er nogle muskulære, nerve-og-knoglefunktioner, der skal kigges på.
- En biopat, naturopath i biologisk medicin, en phytoterapeut eller heilpraktikker samt en ernæringsterapeut.
- Og så selvfølgelig en akupunktør eller zone terapeut.
Immunsystemet er fyldt med spejdere
Det medfødte immunforsvar virker som et automatisk forsvarssystem, som altid er på vagt. Et af dets spejdermolekyler kaldes mannosebindende lectin (MBL), og det svømmer rundt i blodet, hvor det kan hage sig fast på fremmedlegemer som bakterier, virus og svampe. I det hele taget arbejder immunsystemet med frontløbere, der holder øje for derefter at bede hele flokken af hjælpere om at træde til. Alle disse løbende dominobrikker skaber varme, rødme og hævelser i det inficerede væv, hvilket også kaldes inflammation, og som her, hvor der er noget fremmed at bekrige, er en inflammation altså positiv til forskel for de mere kroniske inflammationer, hvor det er et trægt immunforsvar, der ikke oprindeligt fik lov til at gøre sit arbejde korrekt.
Dansk forskning fra 2014 skaber nye lærebøger om immunforsvaret
Når en bakterie trænger ind i kroppen, bliver den mødt af et enzym, som kaldes MASP-1. Hidtil har man troet, at det var MASP-1’s evne til at genkende bakteriernes overflade, der gjorde, at der så blev tilkaldt et andet enzym, MASP-2. Men det viser sig nu ikke at være tilfældet. I stedet sørger MASP-1 for at tilkalde endnu flere MASP-1-enzymer, som sammen tilkalder MASP- 2, og mængden af MASP-1 sætter, om man så må sige, deres mange fødder på bakteriecellens overflade og hindrer bakterien i at leve videre.
MASP-1 er en del af hele det medfødte immunsystem, som er en del af det, der kaldes komplementsystemet.
Komplementsystemet er en fællesbetegnelse for cirka 35 forskellige proteiner (plasmaproteiner og celleoverfladeproteiner), som indgår i det medfødte immunsystems funktion. Proteinerne spiller en central rolle i eliminationen af mikroorganismer og infektioner.
Hele den spændende forskning kan du læse på videnskab.dk. Forskningen er foregået på Århus Universitet, Institut for Biomedicin.
