Naturens næringsstoffer til et bedre immunforsvar

 

 

Når behandlere i Danmark arbejder med immunforsvarets problemer, kan de næppe undgå at komme rundt om en støtteterapi, der måske kan skabe en forskel ved akutte infektioner. Ingen af forslagene er et alternativ til et lægebesøg, men når man nu ved, at det bare igen og igen er en træls forkølelse eller influenza, der hærger din krop, er der masser af hjælp at hente i det akutte beredskab eller endnu bedre: at forebygge de akutte infektioner.

På de næste mange sider gennemgår vi frejdigt dine luftveje og mulige problemstillinger, fortæller dig, hvornår du bør søge læge, og hvornår du kan bruge af behandlernes bedste bud.

 

Af Marianne Palm m.fl.
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2018/januar 2019

 

De øvre luftveje består af næsen, bihulerne og svælget, hvor der fra svælget går et lille rør op til ørerne. Det lille rør kan let tilstoppes, eller der opstår undertryk, så bakterier får lov til at skabe en mellemørebetændelse.

Bihulerne finder du fire af, to placeret ved kæberne og to i panden. De skal helst være fri for slim, det samme gælder svælg, hals og bronkier. Sejt slim i luftvejene giver ringere mulighed for immunforsvaret for at fungere optimalt, og bakterier og virus får friere mulighed for at formere sig, hvis der ikke er fri passage.

 

Slimhinder og immunforsvar overalt
I svælg og hals er der fin grobund for infektioner, hvis ikke hele området fungerer optimalt og derved hindrer spredning af udefrakommende bakterier og vira. På slimhinderne, og lige indenfor i væv og blodkar, sidder utallige immunkomponenter parate, og er dine slimhinder af en god beskaffenhed, vil de kunne afværge en del af de fremmede indtrængere. En sund slimhinde har brug for den rette mængde af vitaminer og mineraler, fx A- og C-vitamin, zink og silicium, mens immunforsvaret er afhængigt af enzymer, der også har brug for næringsstoffer i rigelig, men tilpas mængde.

Behovet for de rette næringsstoffer fortsætter nedad i halsen, hvor der sker en forgrening til henholdsvis spiserør, som går til mavesækken og luftrøret, der fortsætter ned til bronkierne.
Bronkierne deler sig i to store hovedbronkier, der ender i mindre og mindre kar, indtil de bliver så små, at de kan få den luft, vi indånder, til at gå direkte over i blodet, og hjertet sørger for at få spredt ilten rundt i kroppen. Bronkierne ender i øvrigt ude i to store lunger, som også opsamler den brugte ilt og smider det op igennem systemet, hver gang vi automatisk skubber luften ud. Det gør vi bl.a. ved hjælp af musklerne rundt om ribbenene samt alle andre muskler i området, fx den store mellemgulvsmuskel, diaphragma.

 

 

Slimhindernes forsvar
Slimhinderne er fugtige og kan opfange mikroorganismer, fx via fimrehår i luftrøret, hvor bakterierne bl.a. dræbes af mavesækkens saltsyre, når vi synker spyt og slim. Lige under slimhinderne sidder to immunforsvarssystemer parate. Det medfødte, også kaldet uspecifikke, som vi alle har med os, hvor granulocytter og monocytter angriber alt, hvad der er fremmed for kroppen: mikroorganismer, kemiske forbindelser og andre stoffer.

Og det specifikke, som husker den første infektion, hvor T-lymfocytter, B-lymfocytter (med mange undergrupper), antigener og antistoffer husker, hvordan den skal bekæmpe en specifik infektion. Dette immunforsvar er forskelligt fra menneske til menneske, fordi det er afhængigt af, hvad vi har været udsat for og kan genkende fra infektion til infektion. Derfor nytter det heller ikke at tro, at et tegn på sundhed er 100 % fravær af infektioner i barneårene. Immunforsvaret skal motioneres og modnes.

Det handler også om den store mellemgulvsmuskel
Under lungerne ligger en stor mellemgulvsmuskel, diaphragma, som skal bevæge sig frit, hver gang vi trækker vejret. Musklen kan let blive anspændt, hvis du fx lider af kronisk bronkitis og astma, og selv om det ikke fjerner din astma at få arbejdet med mellemgulvsmusklen, kan du sikkert mærke en lindring i symptomerne og i anfaldene, ligesom folk med fordøjelsesproblemer, især i den tværgående tyktarm, også kan mærke en effekt af nogle gode bevægelige muskler. Det var et lille sidespring, men kan måske give en forståelse for, hvorfor vi som behandlere ikke bare kigger på lunge- og bronkievæv alene, men også er meget optaget af, hvordan dine muskler har det, hvordan din fordøjelse fungerer, og hvordan du har det i det hele taget med at trække vejret.

For det er gennem vejrtrækningen, at du bl.a. får løsnet noget af al den slim, der ellers kan hobe sig op i dine luftveje. En god vejrtrækning får fimrehårene til at skubbe skidt og snavs op i svælget, der kan synkes eller spyttes ud (og nej tak, ikke på gaden, det er altså en uskøn vane).

 

 

 

 

Sådan tænker behandlere om naturens næringsstoffer
Når behandlere anvender koncentrerede næringsstoffer som fx vitaminer, mineraler og co-enzymer er det fordi, de gerne vil booste hele kroppen, herunder immunsystem og slimhinder i en periode på fx tre måneder, så kroppen kan nå at skifte sygdom ud med sundhed. Vi skelner mellem:

• almen forebyggelse af mangeltilstande, fx mangel på D-vitamin eller jern
• næringsstoffer, der kan lindre en tilstand, fx B-vitaminer, der kan give energi til en træt krop og derigennem skabe et positivt indspark til forandring
• og såkaldte terapeutiske doseringer, som man bruger over en kort periode, der kan booste kroppens evne til at regulere forskellige problematikker.

 

Vi er ikke amerikanere
I Danmark bruger behandlere og læger sjældent de samme doseringer, som fx USA er kendt for, for det er ikke nødvendigt, hvis man sørger for det, som gode gamle danske ernæringsterapeut Erik Kirchheiner kaldte samvirkende ernæringsterapi. Vi mener med andre ord ikke, at man opnår meget med monoterapi, altså store doser af et enkelt næringsstof, vi mener heller ikke, at man bare kan bruge kosttilskud som aflad for en sund varieret kost. Selvfølgelig ikke, skulle man næsten tilføje, da vi naturligvis skal have alle typer af næringsstoffer, som er i vores sunde fødevarer som fx grøntsager, frugter, korn, frø og nødder. I vores mad findes tusindvis af såkaldte sekundære næringsstoffer, phytokemikalier, antioxidanter etc., som vi kender som værende sunde, og så er der alle dem, vi ikke kender betydningen af endnu. Men en god, alsidig kost, farverig og afvekslende, kan gøre en forskel for immunforsvaret, og ja, for alle andre organsystemer.

 

Mad og urter som terapi og ikke kun i køleskabet
Derfor er langt de fleste kosttilskud også at betragte som et koncentrat af næringsstoffer, hvor man for tørrede urters vedkommende kun har fjernet vandet under skånsom tørring. Disse kan opkoncentreres til de såkaldte tørekstrakter, hvor det stadig er samme fulde spektrum af alle næringsstofferne i planten, men nu fylder meget mindre og derved er lettere at hælde i kapsler. Der findes også koncentrater, hvor man har optimeret nogle få udvalgte stoffer, som man ved, giver en gavnlig støtte til kroppen. Det kan fx være al den gode viden om hvidløgs aktive stof allicins virkning på bakterier. I den anden ende af skalaen findes der gode gamle urteprodukter, som stadig her i år 2018 består af tørrede droger, men sammensat til et produkt, der for længst har bevist sit værd til at skabe en god virkning på slimhinder og immunforsvar bl.a. i luftvejene. Det er Urte-Pensil et godt eksempel på.

 

 

Fire plus en bliver mere end fem
Hvis man ligesom i en god urtesuppe udvælger kendte planter til at skabe en effekt, så vil den samlede effekt af fx fem forskellige droger kunne skabe en bedre effekt, end hvis man tager dem hver for sig. En urtesuppe kun baseret på gulerødder har ikke så mange forskellige helsebringende stoffer som en urtesuppe med rødbeder, pastinak, løg, gulerødder og persille. Logisk nok er der flere forskellige typer af plantestoffer i suppen end kun med én grøntsag. Til gengæld skal der måske nok lidt større mængder til af hver, men ikke nødvendigvis en femdobling, og det sker, fordi der opstår den såkaldte synergieffekt: Summen af fem forskellige planter kan godt blive højere end fem, da de supplerer og støtter hinanden i deres effekt. Et eksempel er piperin, udvundet af peber, som hjælper andre aktive stoffer med at blive optaget i kroppens celler.

Fordelene ved at bruge fx tørekstrakter med urter i perioder i livet er, at man ikke skal spise 15 og 20 kapsler for at opnå en effekt. Meget mindre kan gøre det, når man anvender moderne forskning og laver tørekstrakter og andre former for koncentrerede næringsstoffer.

 

En god udvikling gennem de sidste 50 år
Gennem fem årtier har vi lært, hvordan vi kan regulere og afbalancere en hel mængde problemstillinger ved at sørge for en sund kost, motion og et ekstra skud næringsstoffer, når der er behov for det.

 

 

Og for den fortravlede, der ikke når at gumle sig gennem 600 gram grønt og frugt pr. dag, er der heldigvis opfundet nogle super løsninger i form af blendere, wokgryder og andre måder at koncentrere sin føde til et optimalt niveau. Tilsæt ekstra støtte fra kosttilskud og andre koncentrerede muligheder, og din krop kan være på rette vej.

 

 

Mulig støtteterapi til et træt immunforsvar

 

Forebyggende og vitaliserende, regulerende og nemt

Det er så meget nemmere at forebygge end at behandle. Sådan er det i de fleste af livets forhold, og det gælder også vores immunforsvar i luftvejene. Ved du, at du altid bliver syg i efteråret eller om vinteren, så gør noget ved det hele året! Eller sæt ind i august, så dit beredskab fungerer inden den første kolde vind i september. Eller forebyg lige nu og her, hvad der skal ske resten af vinteren.

 

 

På diverse hjemmesider kan man læse, at to til tre forkølelser hver vinter er normalt. Men er det rart eller et sundhedstegn? Nej. Hvorfor ikke være sygdomsfri hele året og tilstræbe masse af sygdomsfrie hverdage. En enkelt forkølelse kan skubbe en masse ødelagte celler og andet snavs ud via snot og snøft, så det kan betragtes som en udrensning af luftvejene. Men flere gange om året er bare en gene. Som nævnt tidligere i artiklen er der altså også nogle fordele bl.a. hos børn ved at få en enkelt eller to infektioner. De modner det lille nye immunforsvar til at genkende de bakterier og vira, der kan komme forbi senere i livet. Men stribevis af sygedage er unødvendige, også selv om barnet skifter institution.

Når en virus nærmer sig vores tud, skal dit beredskab være på plads. Hold styr på din personlige helsehylde. Og vask hænder mange gange om dagen.

Det akutte beredskab
En forkølelsesvirus skal stoppes, før den når ind i kroppen. En virus eller i flertal vira breder sig med lynets hast gennem slimhinder især i luftvejene , og stoppes de ikke, inden de når at brede sig, er der ikke meget, der kan få bugt med de fjendtlige indtrængere. Derfor er det altid bedre at forebygge, eller som de fleste behandlere gør: have styr på sin hjemlige helsehylde, for af uransagelige grunde bliver vi ofte syge udenfor butikkernes åbningstider.

 

Sådan gør du
Her er en række bud på, hvad de fleste eksperter udi vitaminer, mineraler, homøopati og urter har i skuffer og skabe. Du skal selvfølgelig ikke vælge det hele (selv om vi ofte har hele molevitten i krukker, skuffer og skabe), men vælg et til tre produkter til det akutte beredskab, og vælg et grundprogram som forebyggende. Grundprogrammet vender vi tilbage til sidst i artiklen.

Binyrerne og dit nervesystem. Hold øje med fremtidige numre af sund-forskning, hvor vi gennemgår nervesystemets indflydelse på immunforsvaret.

 

 

Forskellige behandlingsformer kan gøre en forskel
Et besøg på tre til fem gange hos en veluddannet behandler kan være en god start på et forbedret immunforsvar. Her kommer i tilfældig rækkefølge nogle mulige medårsager til luftvejsproblemer:

• Fejlstillinger i rygsøjlen
• Nakkeproblemmer
• Alment dårligt immunforsvar
• Dårlig fordøjelse, problemer med svamp eller andre indeklimaproblemer – fx træk! – kan også forværre immunforsvarets muligheder for at komme ovenpå.

Sagt med andre ord er der sjældent én årsag til dårligt immunsystem, som regel er der flere, også hos små børn.

 

Behandlere i forskellige øjemed

• Osteopater og kraniosakralterapeuter samt kiropraktorer, hvis der er nogle muskulære, nerve-og-knoglefunktioner, der skal kigges på.
• En biopat, naturopath i biologisk medicin, en phytoterapeut eller heilpraktikker samt en ernæringsterapeut.
• Og så selvfølgelig en akupunktør eller zone terapeut.