Nyttigt kosttilskud til kvinder med PCOS

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er en af de mest almindelige årsager til barnløshed hos kvinder. Forskning har overraskende vist, at chromtilskud kan hjælpe mod nogle af symptomerne, herunder insulinresistens.

 

Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i februar 2017 udgaven af magasinet sund-forskning

 

Knap hver femte danske kvinde lider af polycystisk ovariesyndrom (PCOS), som dermed er den mest almindeligt forekommende endokrine lidelse blandt kvinder i den frugtbare alder. Over halvdelen af kvinder med PCOS er overvægtige, og problemet bliver ikke mindre af, at dem med PCOS har sværere ved at tabe sig end andre. Videnskaben har endnu ikke helt forstået, om PCOS er et resultat af overvægt, eller om det er PCOS i sig selv, som er skyld i vægtstigningen. Til gengæld ved man, at mange med PCOS har problemer med insulinresistens, og der er en påviselig sammenhæng imellem dårlig udnyttelse af insulin og det at være overvægtig. Her kommer chrom ind i billedet som en nyttig brik.

 

Øget insulinfølsomhed

Flere undersøgelser har nemlig vist, at chromtilskud har en god virkning. En undersøgelse fra 2003, som er sponseret af National Institutes of Health i USA, viste, at insulinresistensen blev forbedret med cirka 35 procent hos kvinder, der fik chromtilskud i to måneder. Samtidig reducerede behandlingen deres insulinniveau med 22 procent. Undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Fertility & Sterility, omfattede seks kvinder med PCOS og insulinresistens.

 

Lavere indhold af triglycerider i blodet

Andre undersøgelser har ført til lignende resultater. For eksempel viste en dobbeltblind, placebokontrolleret undersøgelse af 64 PCOS-ramte kvinder, at dagligt tilskud med 200 mikrogram chrom havde en særdeles god indvirkning på kvindernes insulinudnyttelse. Undersøgelsen viste blandt andet, at de chrombehandlede kvinder opnåede en signifikant reduktion i insulinniveauet, hvilket er tegn på en væsentlig bedre udnyttelse af insulin i kroppen. Desuden fandt forskerne en reduktion i triglycerider i blodet samt lavere kolesterol. Undersøgelsen er offentliggjort i Annals of Nutrition & Metabolism i 2015.

 

Modvirker maskulin hårvækst

Det er ikke kun insulin, blodsukker og blodfedt, som chrom har en positiv indvirkning på. En undersøgelse fra 2016, hvor 60 kvinder med PCOS fik enten 200 mikrogram chrom eller snydepiller (placebo) i to måneder, viste en markant mindskning af hirsutisme (øget hårvækst med mandligt præg). Samtidig førte chrombehandlingen til lavere blodindhold af C-reaktivt protein (en inflammationsmarkør) samt malondialdehyd (MDA), som er et potentielt farligt (men i kroppen naturligt forekommende) stof, som forårsager oxidativ stress i cellerne.

 

Sådan vælger du det rigtige chrompræparat

Det er en rigtig dårlig ide at gå efter det billigste chrompræparat, når du kigger efter produkter i butikkerne eller på nettet. Besparelsen kan nemlig vise sig at blive en udgift i stedet. Det er nemlig sådan med chrom, at hvis ikke det kan optages i kroppen, spilder du blot dine penge – uanset hvor billigt produktet er. Ifølge det europæiske fødevaresikkerhedsråd EFSA (European Food Safety Authority) har organisk chromgær op til 10 gange højere optagelighed end andre chromtyper som eksempelvis chrom-klorid og chrom picolinat.

 

Den eneste af sin slags i EU

Chrom har i forvejen ikke særlig høj optagelighed i kroppen, ikke engang fra føden. Men organisk chromgær er den chromkilde, som kroppen har lettest ved at optage. Der findes kun en organisk chromgær i EU, og det er ChromoPrecise. Det var denne chromgær, som blev anvendt i et diabetes-forsøg, som blev offentliggjort for en del år siden. Her viste det sig, at type-2 diabetikere, som tog 400 mikrogram chromgær dagligt, havde væsentligt mere stabilt blodsukker og færre symptomer.