Påvirker skiftende årstider dig, og er vintertidens mørke dage især slemme ved dit humør? Så skal du tage det alvorligt og ikke bare krybe under dynen og vente på, at det bliver sommer.
Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar 2020
Bliver du ekstra SAD, når kalenderen viser vintertid, så er du bestemt ikke den eneste. Faktisk er det så almindeligt, at SAD er en betegnelse, der anvendes oftere og oftere. SAD står for Seasonal Affective Disorder, som vi på dansk kender som vinterdepression. Sæsonafhængig stemningsforstyrrelse er en psykisk lidelse, som typisk dukker op i den mørke tid og kendetegner dem, som påvirkes kraftigere end os, der egentlig bare foretrækker sommer frem for vinter.
Er jeg trist eller deprimeret?
Vinterdepression er dog stadig ikke noget, der tages lige så alvorligt som en ”almindelig” depression. Læger er delte i meningen om, hvorvidt lidelsen eksisterer eller ej, og mildere former for vinterdepression betegnes derfor ofte som vintertræthed eller vinterubehag. Hvorvidt du er trist eller deprimeret, er der kun en person, som kan mærke, og det er dig. Oplever du mangel på energi, større søvnbehov, nedtrykthed, øget appetit (især efter søde sager), vægtøgning, undgår sociale sammenhænge og har nedsat sexlyst, så kan du lide af vinterdepression.
Du kan mildne symptomerne på en måde, der ikke inkluderer medicin og antidepressive midler.
Hvad kan jeg gøre?
Sørg for, at du får de næringsstoffer, som du har brug for. Måske spiser du sundt og varieret, men af forskellige årsager optager du ikke den rette mængde af vitaminer og mineraler fra din kost, som du har brug for. Strath er et kosttilskud, som hjælper din krop til en bedre optagelighed.
Sørg for at få lys. Køb fx en lysterapilampe, og brug den dagligt. Gå en tur i dagslys, og få både motion, lys og frisk luft.
Måske skal du prøve et kostilskud med rosenrodsekstrakt. Videnskabelige undersøgelser har nemlig påvist, hvordan det patenterede ekstrakt af rosenrod, SHR-5, også kaldet Arctic Root, siden 1960’erne har vist en tydelig virkning på depression. Rosenrod kan øge hjernens evne til at producere dopamin og serotonin, hvilket kan hjælpe mod mildere og mellemsvære depressioner. I et amerikansk forsøg blev den antidepressive effekt sammenlignet mellem Arctic Root og det antidepressive middel Sertralin. Her blev Arctic Root-resultaterne næsten lige så gode, men med få eller ingen bivirkninger. Både dem, der fik Arctic Root, og dem, der fik Sertralin, fik det markant bedre. Patienterne, der fik Sertralin, havde modsat Arctic Root-gruppen bivirkninger, såsom seksuel dysfunktion og kvalme. Doserne var 340-1360 mg daglig rosenrodsekstrakt og 50-200 mg daglig Sertralin eller placebo.
Læs mere om det amerikanske studie af Arctic Root på sund-forskning.dk, søg på ”Rosenrodsekstrakt – et muligt alternativ til lykkepiller”.
