Medicin har en positiv effekt ved depression. Men hvad skal man stille op, hvis ikke man ønsker at blive sat i behandling med kemisk fremstillet medicin og eventuelt opleve en stribe bivirkninger? Er der et alternativ, hvis man vil undgå konventionel medicins mange bivirkninger? Vi har talt med den svenske læge og stressforsker Clas Malmström om folkesygdommen depression, fejlbehandling, overbehandling og alternativ behandling.
Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – december 2015/januar 2016
Kvalme, svimmelhed, nedsat sexlyst og dårlig søvn. For ikke at nævne vægtforøgelse, uro og en følelse af ikke at være hjemme i sin egen krop. Det er nogle af de bivirkninger, der kan opstå, hvis man tager konventionel medicin mod depression. Det gør mere end otte procent af den danske befolkning i dag. Godt 500.000 danskere har på et tidspunkt prøvet at have en depression, og til enhver tid er omkring 135.000 danskere ramt af depression, vurderer Sundhedsstyrelsen. ”Depression er langt fra nogen “ny” folkesygdom. 2-4 % af verdens befolkning lider af denne frygtelige sygdom. Vi ser ikke en signifikant ændring i forekomsten af tilfælde, men derimod ser vi en ændring i brugen af diagnosen. Du kan sige, at der er gået inflation i diagnosen depression. Hermed mener jeg, at mange patienter får diagnosen deprimeret uden egentlig at være det i en lægelig forstand. Vi er tilbøjelige til at kalde kedsomhed, eksistentiel angst, mindreværdsfølelser og ulykkelighed for depression og behandle folk herefter”, siger læge og stressforsker Clas Malmström. Han forsker i psykosomatik, performance psykologi og positiv stress og arbejder til daglig som selvstændig freelance læge og foredragsholder om mening og glæde og balance i hverdagen.
Vi medicinerer os ud af almen menneskelige problemstillinger
Clas Malmström mener, at når vi fejlagtigt kommer sygdomsprædikatet depression på eksistentielle og åndelige problemer, risikerer vi at gøre disse ulykkelige mennesker passive med medicin. Med en diagnose og tilhørende medicinsk behandling fratager vi dem muligheden forat skabe mening i deres eget liv og tage ansvar for deres egen lykke. ”Ingen vinder ved, at vi medicinerer os ud af almen menneskelige problemstillinger. Det er svært at være menneske, men i stedet for at modtage behandling skal folk lære at håndtere de svære situationer”, siger læge og stressforsker Clas Malmström. Ikke nok med at vi overbehandler, vi underbehandler også, forklarer Clas Malmström. Han mener, at en del læger stadig fejlbedømmer og derved overser mange patienter med depression. Det er en paradoksal situation med både under- og overdiagnostik af depression på en og samme tid, forklarer Clas Malmström.
Ondt i sjælen, ondt i legemet
Underbehandling af depressioner sker ifølge Clas Malmström, fordi lægerne undersøger og behandler patienterne for de fysiske symptomer, de kommer med, fremfor at finde frem til den virkelige årsag, som altså kan være depression. Næsten alle deprimerede mennesker udvikler fysiske symptomer, såsom hovedpine, mave-tarmbesvær, hjertebanken, brystsmerter, muskelsmerter og træthed. Tyr lægerne udelukkende til symptomdæmpende medicin mod det kropslige ubehag, risikerer vi ubehandlede depressioner. En meget uheldig situation ifølge erfaringerne.
”Hvis du er blevet ramt af en svær depression, har du brug for behandling. Ellers risikerer du aldrig at blive rask og i værste fald, at det ender med selvmord”, siger Clas Malmström. Han er positiv over for moderne antidepressiver. ”De har faktisk ikke så mange alvorlige bivirkninger som deres rygte”, siger han. Han understreger dog samtidig, at medicinen aldrig bør stå alene. Medicinsk behandling skal akkompagneres med psykoterapi, motion, social aktivering og mental stimulering i et kompleks behandlingsprogram. Ved spørgsmålet, om patienter med svær depression bør sige nej til antidepressiver pga. bivirkninger, siger Clas Malmström, at korrekt ordineret psykofarmaka altid vil opveje fordelene i forhold til risici og bivirkninger. Men hvis du lider af en mild eller moderat depression, er det værd at overveje andre behandlingsmetoder, understreger Clas Malmström.
Et muligt alternativ uden bivirkninger
Findes der en anden måde, hvorpå mennesker med mild eller moderat depression kan få deresliv tilbage uden at skulle ende i medicinsk behandling? Netop det spurgte en række forskere i USA sig selv om sidste år og offentliggjorde resultaterne i Journal of Clinical Trials 2014 volume 4. Og resultatet var i høj grad noget, der kan få et smil frem på læben, selv hos dem der kæmper med et kronisk og sygeligt dårligt humør. Forskerne ved Perelman School of Medicine ved University of Pennsylvania gennemførte et dobbeltblændet, randomiseret, placebokontrolleret studie, hvor de sammenlignede Arctic Root med det antidepressive middel Sertralin og placebo. Undersøgelsen er sponsoreret og ledet af National Institutes of Health (NIH) i USA.
Det patenterede ekstrakt af rosenrod, SHR-5, også kaldet Arctic Root, har siden 1960’erne vist en tydelig virkning på let til middelsvær depression. Nu har amerikanske forskere vist, at de positive effekter også gælder ved svær depression.
Studiet i USA
De 57 personer, der deltog i undersøgelsen havde to eller flere depressive symptomer, såsom manglende livsglæde, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, vægtøgning eller tilbagevendende tanker om død – alle sammen symptomer på depression. Det var ligeledes symptomer, som varede i mere end to uger. Deltagerne bedømte deres humør før og efter de 12 uger af undersøgelsen. Der anvendtes bl.a. Hamiltons depressionsskala og interview. Førstnævnte kan hjælpe med graden af depressionen.
Når den antidepressive effekt blev sammenlignet mellem Arctic Root og Sertralin, blev Arctic Root-resultaterne næsten lige så gode, men med få eller ingen bivirkninger. Både dem, der fik Arctic Root og dem, der fik Sertralin, fik det markant bedre. Patienterne, der fik Sertralin havde modsat Arctic Root-gruppen bivirkninger, såsom seksuel dysfunktion og kvalme. Doserne var 340-1,360 mg daglig rosenrodsekstrakt og 50-200 mg daglig Sertraline eller placebo.
Læge og stressforsker Claes Malmström siger om forsøget
“Resultaterne af den aktuelle undersøgelse fra USA er i tråd med tidligere kliniske studier fraandre lande. Min kliniske erfaring med Arctic Root, både som enkelt behandling og i kombination med andre lægemidler og psykoterapi, er, at i mild til moderat depression og ved visse angstlidelser har det en god effekt, især for patienter der ikke kan tåle bivirkninger af SSRI-præparater”. Han ser gerne forsøg med rosenrodsekstrakt og længere behandlingsperioder”. Jeg tror, at den aktive behandlingsperiode bør udvides betydeligt. Arctic Root har en hurtigt indsættende mild effekt, men den vigtigste effekt vises først efter flere måneders behandling. Effekten af rosenrodsekstraktet på længere sigter mig bekendt, at det letter reaktivering og reducerer følsomhed over for stress, som for mange patienter er afgørende forgenopretning. Den store forskel er, at patienterne bliver mere aktive og mere fokuserede, samtidig med at energi og lystentil at tage initiativer stiger, når de får Arctic Root”.
Rosenrod er en adaptogen urt. Det betyder, at urten hjælper kroppen med at til passe sig. Den støtter og normaliserer kroppens forskellige biokemiske funktioner. Arctic Root rosenrod kan desuden anvendes, selvom man tager andre lægemidler ved siden af.
Fremtidens psykofarmaka
Med hensyn til fremtidens psykofarmaka siger Clas Malmström , at den farmaceutiske industri konstant forsker i nye molekyler, der virker bedre og give færre bivirkninger. Vortioxetin (Brintellix®) er et eksempel på et nyt middel, som for nylig ramte markedet, og det synes at fungere godt for de patienter, der ikke kan tåle de traditionelle lykkepiller. Vi har endnu ikke haft tid til at vurdere, hvordan kombinationen af Rosenrod med vortioxetin virker.
NB! Spring aldrig lægebesøget over, hvis du i mere end to uger føler dig deprimeret. Du må aldrig behandle dig selv for en depression med naturmedicin uden at rådføre dig med din læge.
