Revolutionerende forskning: Rygsmerter kan forårsages af infektion med hudbakterie – og kræver helt anden behandling
Af Pernille Lund, naturopath ibm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – august/september 2015
Ifølge dansk og britisk forskning kan kroniske rygsmerter efter en diskusprolaps eller almindelig slitage af brusk og ryghvirvler behandles med antibiotika. Den nye viden har givet mange en befriende lindring, og spørgsmålet er, om den nye viden også kan bruges til at styrke kroppens eget immunforsvar mod infektionen.
Rygsmerter er uhyre udbredte, og den dominerende behandling er rygøvelser, fysioterapi, kiropraktik og motion. Men for en del med kroniske rygsmerter virker behandlingen slet ikke, og de lider af ryglidelsen Modic-forandringer, som kan væreen overset infektion.
Fænomenet Modic-forandringer, der på MR-scanninger fremstår som hvide plamager i lænderyghvirvlerne, blev første gang registreret i 1980 ́erne af den amerikanske røntgenlæge Dr. Michael T. Modic. I 2001 påviste Dr. A. Stirling fra Birmingham, at der var tale om bakterien Propionibacterium Acnes, som normalt er en harmløs hudbakterie, men også er kendt for at forårsage bumser og akne.
I begyndelsen vakte Stirlings opdagelse hån og latterliggørelse fra kirurger verden over, og han blev kritiseret for selv at have forårsaget infektionen med hudbakterier under sine egne operationer. Men Stirling fortsatte bravt med flere forsøg for at overbevise den herskende klasse af kirurger.
Førende dansk forskning på Fyn
I samme periode blev der åbnet et tværfagligt rygforskningscenter på Fyn i samarbejde med Syddansk Universitet, og ti danske forskere brugte ti år på at gennemføre et af de største forskningsprogrammer på rygområdet, der i dag betragtes som en revolution, og som kræver, at lærebøgerne om rygsygdomme skrives om.
Overlæge og professor Claus Manniche har haft ansvaret for størstedelen af de tværfaglige projekter, som nu foregår på Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Den nye viden anerkendes i dag af rygbehandlere verden over, men den trænger stadig til at få fodfæste mange steder i behandlingssystemet og på hjemmesider som Netdoktor og Sundhedsguiden.
Sådan udvikles Modic-forandringer i korte træk
- I den sunde ryg er der intakte ryghvirvelknogler og sunde bruskskiver (diskus).
- Ved diskusdegeneration på grund af normale aldringsprocesser kan der opstå uregelmæssige kanter i knoglekanten, der ses som hvide plamager på MR-scanning. Plamagerne er tegn på væske og inflammation, som forårsager smerter.
- Ved en diskusprolaps, som kan opstå på flere måder, kommer der fri passage mellem diskusskivens indre og kroppens blodomløb.
- Den fri passage til blodomløbet bevirker, at bakterier kan invadere diskus, og det er især Probionibacterium Acnes, som trives godt i det iltfattige væv.
- Selvom diskusprolapsen skrumper, kan bakterierne fortsat leve i diskus, så der opstår kronisk irritation, smertefuld betændelse og udvikling af Modic-forandringer.
Ved Modic-forandringer skal smerterne være konstante og uforandret i mindst tre til seks måneder. I omkring halvdelen af tilfældene er der infektion.
Antibiotika virker – men ikke så hurtigt, som andre steder
Antibiotika har svært ved at trænge ind til infektionen i diskusskiven, fordi der er en dårlig blodforsyning. Derfor tager en antibiotikakur hele tre måneder, så der er en chance for, at antibiotikaen virker. Mange Modic-patienter, som har lidt af voldsomme kroniske rygsmerter, har endelig fået en effektiv behandling. Herunder studieværten Sisse Fisker. Ikke desto mindre er der meget diskussion omkring længden og værdien af antibiotikabehandling, og den skrappe kur bør i sagens natur ledsages og efterfølges af mælkesyrebakterier for at reducere bivirkningerne. Man kan også overveje at styrke kroppens eget immunforsvar, både sideløbende og som alternativ løsning.
Den nye viden kan bruges til at styrke og regulere immunforsvaret
Til orientering har immunforsvarets hvide blodlegemer også svært ved at komme ind og bekæmpe infektionen i diskusskiven på grund af den dårlige blodforsyning. Hvis man vil styrke immunforsvaret med relevante vitaminer, mineraler og urter skal der teoretisk mere til i længere tid. Det er meget muligt, at den smertefulde inflammation kan hæmmes noget hurtigere med D-vitamin, selen samt større mængder fiskeolier (især omega-3 formen EPA), ingefær og gurkemeje, der er kendt for at kunne hæmme andre inflammationer. Naturopather ibm/biopater har en særlig stor viden omkring immun- og symbioseterapi, hvor der også inddrages homøopatiske midler.
Mange kroniske sygdomme skyldes bakterier fra vores egen mikroflora
Opdagelsen af Modic-forandringer i rygsøjlen kan sammenlignes med opdagelsen af mavesårsbakterien helicobacter pylori, der resulterede i Nobelprisen. I den mere kontroversielle forskning har vi dr. Carl Spengler fra Schweiz, professor Günther Enderlein fra Tyskland og dr. Erik Enby fra Sverige, som gennem de sidste hundrede år har afsløret, hvordan andre bakterier fra kroppens naturlige mikroflora ved læsioner, utæt tarm (leaky gut) eller nedsat resistens kan overføres til blodbanen og blive sygdomsfremkaldende andre steder i kroppen. Sådanne kroniske infektioner, der kan give mange andre sygdomme, overses ofte i det etablerede sundhedssystem, og derfor er der mange, som ikke får den rette diagnose eller behandling.
