Silicium

COLOURBOX2647146_11

 

Silicium kaldes også for kisel. Kroppen indeholder 1-3 gram silicium, som optages i tarmen, og hvorfra eventuelt overskud udskilles. Silicium minder om kulstof og findes overalt i naturen. Kroppen udnytter organisk silicium bedre end uorganisk silicium. Silicium er forudsætning for normal knoglevækst. Sporstoffet styrker hud, hår, negle og slimhinder, og det holder bindevævet elastisk. Silicium virker styrkende på slimhinder og heler sår f.eks. i tarmsystemet. Silicium styrker tillige blodkar og forhindrer gennemtrængning af det farlige LDL-kolesterol. Silicium aktiverer makrofager, som er den del af vores immunforsvar, som fungerer som skraldemænd og bogstavelig talt æder affaldsstoffer, toksiner og andre komponenter, som ikke hører til i kroppen.

 

Mangelfølger
Typiske mangelsymptomer er sarte slimhinder, øget infektionsmodtagelighed, særligt i bihuler og blære. Svage negle, slap hud, slapt bindevæv, eksem, rynker, hårproblemer samt øget håndsved og kløe mellem fingre og tæer. Siliciummangel kan også være medvirkende årsag til visse psykiske problemer med uro i krop og sind og forskellige nervelidelser samt kredsløbslidelser.