Skolestart – om håndtering af nye indtryk i et ernæringsmæssigt perspektiv

Af Eva Lydeking, ernæringsterapeut

Vi formes som mennesker af en lang række faktorer, hvor grundlaget er de medfødte informationer, talenter og evner: biologisk, følelsesmæssigt og socialt. Oven på dette grundlæggende fundament dannes et puslespil af tillærte opfattelser, oplevelser, overlevelsesstrategier – ja, et billede af verden og vores måde at indgå i denne på alle niveauer: fysisk/biologisk, følelsesmæssigt, mentalt/intellektuelt, socialt og åndeligt/spirituelt.

Tilsammen er alt dette, ” hvem vi er” – en samlet identitet, hvoraf store dele er ubevidst og fungerer automatisk uden for den bevidste opmærksomheds sfære og kontrol. En meget stor del af vores biologiske kommunikation formidles via et væld af ernæringsmæssige signalveje, og ikke mindst styres væsentlige processer via vores tarmflora og dens betydning for kommunikationen mellem tarmceller, nervesystem, hormonsystem og videre til hjernen.

Ændrer man ét sted i hverdagsrutinerne, påvirker det andre forhold. Skole-/studiestart er en af de begivenheder, der rusker grundigt i de tidsmæssigt foregående rutiner, fordi der er et væld af indtryk, som skal indtages og bearbejdes. Når vi indgår i nye rutiner, stiller det krav til at oparbejde en ny form for rummelighed, fleksibilitet og evne til at agere i nye sammenhænge.

Verden i dag har en tiltagende stor gruppe af følsomme børn og unge, som (på individniveau) kan have brug for ekstra omsorg fra flere kanaler for at komme helskindet og med voksende personlige kompetencer igennem disse udfordrende perioder.

Bearbejdning af nye indtryk, samspillet mellem det autonome nervesystem og immunsystemet
Alle indtryk kommer ind i kroppen gennem de normale sanser: syn, hørelse, smag, lugtesans, berøring, bevægelsessansen; derudover er mange børn fuldt ud i stand til at opfange og lade sig påvirke af energien i enhver kommunikation.

Nervesystemet er den umiddelbare modtager af indtryk, som fortolkes i midthjernen/det limbiske system, hvorfra signaler sendes til andre hjernedele, der aktiverer en lang række processer, som udløser forskellige reaktioner:
Opfattes sansningen/begivenhederne som spændende (kildrende i maven), bekymrende, udfordrende, angstprovokerende eller trygge, interessante, behagelige, stimulerende?

Nervesystemets fortolkning af indtryk hviler både på biologiske forhold og de samlede livserfaringer, der er opsamlet, lagret og bearbejdet gennem livet. Helt fra undfangelsen til nu. Man kan sige, at nervesystemet modtager alle indtryk og husker på makroniveau: de store ting.

Den overordnede regulering af kroppens reaktioner på indtryk foregår mellem et intimt samspil mellem de to hovedgrene af det automatiske, ikke-viljesstyrede nervesystem:

Det sympatiske (aktivitetsfremmende) og det parasympatiske (det afbalancerende, beroligende). Disse to grene af nervesystemet påvirker alle de indre organer stort set modsatrettet via forskellige signalstoffer, der alle er dannet fra madens næringsstoffer.

Tarmen er kroppens største overflade (tyndtarmsslimhinden hos en voksen er 300 kvadratmeter), og dér, hvor der foregår flest aktiviteter i forhold til at forsyne resten af kroppen, herunder hjernen, med næringstoffer, ligesom meget af den immunologiske kodning foregår via immunceller i tarmoverfladen. Den mad, vi spiser, bestemmer, hvilken bakteriesammensætning der bor i tarmen og dermed, om det immunologiske/inflammatoriske miljø i kroppen fortolkes ”venligt og afbalancerende” eller ”truende og besværligt”.

Immunsystemet er både det umiddelbare forsvar med myriader af celler i alle slimhinder/indgange i kroppen (næse, mund, øjne, ører, tarme, blære og underliv): det medfødte, innate forsvar. Det medfødte forsvar er skabt, så det kan genkende tusindvis af molekyler og lynhurtigt tage sig af fremmede indtrængere. Det erhvervede, tillærte forsvar reagerer langsommere med at danne antistoffer og langtidshukommelse over for gennemgåede immunologiske begivenheder som vaccinationer og infektioner.
Immunforsvaret er kroppens hukommelse på mikroniveau og styrer ligeledes styrken af inflammationsprocesser i de fleste væv og organer. Se figur 1 som illustration af samspillet mellem de tre systemer. 

Sårbare børn og unge
Skole- og uddannelsesstart stiller nye og anderledes krav om at fungere i fællesskaber, udvide hidtidige evner, håndtere udfordringer, beskeder, holde fokusevnen i grupper, også hvor der er uro. Det er nødvendigt tiltagende selvstændigt at kunne gennemføre en række funktioner som at komme op om morgenen, spise morgenmad uden forsinkelser, gennemføre transport, have skoledagen med myriader af indtryk og nye sociale krav. Alt det kan sagtens opleves som stressende, eventuelt angstprovokerende. Stress har på engelsk to betydninger: ”Almindelig stress”, normale belastninger, som håndteres, og som udvikler personen. ”Dis-stress” er belastende stress, der overskrider mestringsevnen, og som kan sætte varige spor i form af symptomudvikling med følelser af afmagt, angst, træthed, forvirring og skrammer i selvværdet.

De fleste børn har heldigvis gennem graviditet, fødsel, baby- og førskolealderen oparbejdet personlig fleksibilitet og livsappetit til at håndtere skolestartsomvæltningen. Men der er også mange børn/unge, som reagerer med belastningssymptomer i forhold til skole-/uddannelsesstart. De skubbes udenfor den hidtidige komfortzone og er nødt til at udvide deres ressourcer i den nye situation, hvilket kan afstedkomme nogle fysiologiske reaktioner.

Det er helt normalt, at den nye kultur i skolen, den strammere struktur med mange nye vaner, der skal indarbejdes, giver usikkerhedsfølelse, forvirring, at barnet mister overblikket og enten trækker sig tilbage, bliver stille; eller at der kommer vredesudbrud og uro, gråt humør eller humørsvingninger. Søvn- og appetitproblemer er ikke usædvanlige, og da det ofte er svært at sætte ord på de svære følelser, kommer de eventuelt til udtryk som hovedpine eller ondt i maven. Fordøjelsesforstyrrelser som løs afføring eller træg mave, forstoppelse er alt sammen udtryk for, at barnet er på overarbejde med at bearbejde og regulere i forhold til de mange nye indtryk og krav. Et nyt miljø kan give en opblomstring i infektionshyppigheden.

Hvordan kan de voksne bedst støtte barnet/den unge i disse perioder med stigende krav?
Det er naturligvis helt nødvendigt at snakke om processerne, herunder rumme og støtte, at det nok skal gå samt hjælpe med at få ord på, hvad der er svært.

Set fra et helhedsorienteret perspektiv kan vi også fysiologisk støtte med tiltag, der hjælper samspillet i kroppen: nervesystemet, tarmsystemet, immunsystemet. Se figur-tabel 2.

Cases
Mikkel er lige startet i børnehaveklasse og reagerer på de nye krav med humørsvingninger og social tilbagetrækning, stor træthed og ondt i maven – han har skiftevis løs afføring, når han føler sig overvældet og udmattet, men kan blive forstoppet, når han ”tager sig mere sammen”, end han egentlig kan holde til, og der går indimellem flere dage imellem han får tømt tarmen. Han falder i søvn, når han kommer hjem om eftermiddagen og er ikke til at vække, før han selv står op ved 21-tiden, og så er han til gengæld frisk som en havørn og vil slet ikke sove, så døgnrytmen bliver tiltagende skæv. Han virker til at kunne tåle al mad, men er lidt for glad for hvidt brød, chokolademad og pizza.
Vi laver en plan, hvor han får røræg og baked beans fra dåse til morgenmad (det elsker han), alternativt pandekager, der kan laves i forvejen og varmes på brødristeren; frokost med rugbrød + kødpålæg, og fordi han bliver så udmattet ved hjemkomsten, rugbrød med makrel og mayonnaise af gode olier. Han skal helst holde sig vågen til ved 19-tiden; det kræver rolig beskæftigelse, så han ikke falder i søvn. Til aftensmaden er han meget træt, så en portion grød er, hvad han klarer. Tilskud af D-vitamin til sengetid sammen med Probiotic Barrier, 1 tsk. i vand i et par måneder – hvilket løser situationen helt op.

Juliane går i 2. klasse, og skolestarten har været meget vanskelig. Hun har ondt i maven hver eneste dag, også i weekenden og på ferier, men det er værre i skoletiden. Hun er træt, bleg og udslidt, orker ikke rigtigt at lege, er meget konsekvent skolevægrende. Hun er undersøgt i sundhedsvæsenet, uden at man har fundet nogen forklaring ud over jernmangel – men hun får endnu mere ondt i maven af jerntilskuddet, så det bliver ikke rigtig taget. Hun havde en slem virusinfektion, da hun var fem år, og det er efter den, at problemerne er tiltaget. Hun kan ikke lide brød, men det er jo det, der er i madpakken.

Jeg mistænker en non-coliaki glutenintolerance med inflammatoriske reaktioner i tarmen, så hun har dårlig optagelse af de fleste næringsstoffer. Planen bliver derfor glutenfri kost i et år, efterbehandling af virusinfektionen med homøopatisk medicin og Olivenbladsekstrakt (NDS) samt seks måneders tilskud af Probiotic Panda 2 (NDS), ekstra D-vitamin, Immunoplex Breakthrough (NDS, særligt letoptagelig vitamin-mineral), og da tarmsmerterne er gået over i løbet af 8-10 dage, Jern fra NDS, den tolereres af dem, der ellers har besvær med jerntilskud. Det er vigtigt, at probiotika er i pulver og opløst i væske, da det er slimhinden i tyndtarmen, vi ønsker at hele op. De gode bakterier breder sig meget lettere over slimhindens store areal, når de er i væskeform.

NDS Probiotic Panda 1 og 2 bruges bredt til børn i alle aldre (Panda 1 fra fødslen, Panda 2 fra seks måneder) som forebyggelse og behandling af antibiotikaassocierede problemer, irriterede tarme, fødevarereaktioner af enhver slags, luftvejsinfektioner, allergier, diarré og forstoppelse.

Spørgeskemaundersøgelser viser, at ca. 70 pct. oplever forbedringer i tilstanden, samt at der ud over symptomlindring er forbedringer i generel sundhedstilstand, velvære, humør, søvnrytme, appetit og mere stabil afføringskonsistens.
Dette, fordi bakteriestammerne i Panda 2 hæmmer uønskede bakterier, forbedrer tarmens barrierefunktion og modificerer immunforsvaret i mindre allergisk retning.

Litteratur:

TA Popa , M Ladea Nutrition and depression at the forefront of progress J Med Life. 2012 December 15; 5(4): 414–419. Published online 2012 December 25. PMCID: PMC3539842

Sofie Weber Pant, Trine Pagh Pedersen Janni Ammitzbøll, Bjørn E. Holstein & Anne Mette Skovgaard. Børns mentale helbred og sundhed – En undersøgelse af nul- til otteårige i Region Hovedstaden i 2002-2017. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU 2019.

Børn og unges sundhed og trivsel ©Sundhedsstyrelsen 2019
Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sidney MacDonald Baker, Karen Baar The Circadian Prescription: Get in Step with Your Body’s Natural Rhythms Berkley Publishing Group, New York, NY. ISBN 0-399-52665-x