Popliteus, en overset knæmuskel …

 

Af Henning Svensson og Mikkel Strøm, NRT

 

Ofte bliver denne muskel overset, måske pga. de omkringliggende meget større muskler som biceps femoris, semi tendinosus og gastrocnemius. Hos 95 pct. af de knæklienter, jeg selv har på briksen, er denne muskel nøglen til, at klienten går fra at have ca. 20-30 pct. smerte tilbage til under fem pct. eller ingen smerte. Derfor har jeg ALTID denne muskel med i mine behandlinger, når det handler om knæproblematikker. Det siges, at denne muskel er i stand til at være spændt (kontraheret) tre gange mere, end hvad den ville gøre under normale forhold. Så har man fået foretaget en knæoperation, vil den muskel højst sandsynligt være langt mere spændt efter operationen end før. Det er bestemt ikke optimalt.

Det sker oftest for klienter, der har fået lavet en meniskoperation eller fået opereret deres korsbånd. Det der er interessant, er ikke de skader, som opstår ved et voldsomt traume på håndboldbanen, hvor man skulle lave et hurtigt retningsskifte eller afsæt eller i en tackling. Det interessante er, når skaden er opstået uden et traume. Og især hvis problemerne stadig synes at være aktuelle efter en operation.

 

Popliteus kan også være årsag til nogle symptomer, som jeg ser oftere og oftere, nemlig ”sovende/prikkende” underben og fødder.

Måske er årsagen, at der er virkelig mange, som har fundet glæde ved at snøre løbeskoene.

Og at der bare i Københavns omegn jo nærmest ikke er en måned uden et løbsarrangement.

 

I klinikken ser vi ofte klienter med ”sovende/prikkende” fornemmelse i lægmusklerne og fødderne. Den seneste klient, jeg havde, var i gang med at træne op til en halvmaraton og var vist nok kommet lidt for sent i gang med at følge et standard løbeprogram, som hun havde fundet på en hjemmeside. Det kan være fint med et løbeprogram, som kan motivere én til at øge distancen, men det kan også være problematisk, hvis man bliver forblændet af at skulle følge sit løbeprogram og derfor ikke respekterer kroppens signaler. Så løber man med stor risiko i retningen af skader.

 

Historik:

Klienten havde været ved lægen og var blevet sendt videre til en MR-scanning, fordi symptomerne, hun mærkede, også kunne tyde på en diskusprolaps i lænderyggen og overgang til korsbenet (L4/5-L5/S1). Det er herfra i ryggen, hvor nerveroden udspringer til den senere omtalte tibiale nerve.

Lægen afviste også, at hun led af RLS (Restless Legs Syndrome).

MR-scanningen var negativ i forhold til problemer med diskusprolaps i lænderyggen. Det var åbenbart ikke det, der var årsag til problemet.

Hun holdt derefter pause med løb, og symptomerne blev mindre. Men da hun tre uger efter begyndte at løbe igen, kom symptomerne tilbage.

 

Undersøgelsen:

Da hun konsulterede vores klinik, var det hurtigt at udelukke problemer med lænderyggen, eftersom hun havde fået en scanning, der påviste, at der ingen problemer var i området.

Et par muskeltest senere viste, at hendes lårmuskler på forsiden ikke gjorde det, de skulle, og at popliteus (en lille muskel på bagsiden af knæet, som roterer underbenet medialt og flexer knæet de første 10-15 grader) arbejdede meget mere, end den skulle, hvilket betød, at den tibiale nerve blev klemt. Og da jeg palperede ind på popliteus, var det ømt og smertefuldt.

 

Anatomi og biomekanik:

Popliteus-musklen er en bred, tynd, trekantet muskel, der spænder over størstedelen af det område, man kalder den popliteale fossa på bagsiden af knæet. Dens udspring er fra den laterale femorale kondyl af lårbenet og den laterale menisk, og den løber derefter ned og hen over bagsiden af knæleddet for at vedhæfte på den posterior mediale aspekt af skinnebenet (tibia). Popliteus-senen ligger uden for knæleddet og det synoviale led, men ligger inden i ledkapslen, når den passerer gennem popliteal hiatus.

Sagt på en anden måde deler den bursa med hele bagsiden af knæleddet, den har sin egen bursa og er tilmed dækket af samme fascia som den dybereliggende baglårsmuskel, semi membranosis.

Popliteus er en medial rotator for underbenet og en lateral rotator for lår/hofteledet.

En god knæfunktion er super afhængig af ligamenter og forskellige typer væv, der er i det omkringliggende område.

 

Et interessant studie blev offentliggjort i USA i 2014 af to radiologer

Studiet påviste et tilfælde med en knogledannelse i popliteus hos en 44-årig kvinde, der klagede over smerter bagpå knæet og inden i knæet efter at have lavet nogle strækøvelser. Kvinden havde smerter ved belastning af benet og ved at gå på en plan overflade samt på trapper. En MR-scanning indikerede en cyamella i popliteus.

En cyamella går også under betegnelsen sesamben, som er en sjælden forekomst i dette område. Sesambenet var af samme knogletype som knæskallen.

 

Min egen teori:
Det sker en gang imellem, at jeg støder på klienter, hvor deres krop har ”muteret” sig selv for at forsøge at tilpasse sig til det optimale under de nuværende forhold.

Denne teori er dog langt fra videnskabelig bevist, men i mit hoved virker den logisk.

Hvis en given muskel har været overspændt i flere år, så forestiller jeg mig, at kroppen vil forsøge at kompensere, og det kan den bl.a. gøre ved at danne mere knoglevæv eller fortykke en sene.

I samme stil som når karateudøvere hærder deres ben og arme med gentagende slag og spark.

 

Tilbage til en løsning på den kvindelige løber:

Hendes popliteus-muskel på begge ben blev afspændt, forsiden af lårene blev aktiveret, og så fik hun to simple øvelser, som hun skulle lave i et tidsrum på tre til fire uger efter behandlingen.

Dette betød, at hendes halvmaraton var inden for rækkevidde, og at hendes prikkende/sovende symptomer forsvandt.

Nogle gange er det de små detaljer, der gør den store forskel …

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x