Vi har skrevet om søvnproblemer igen og igen her i sund-forskning, og problemet med en god nats søvn ligger også højt på ønskelisten hos de fleste. Hvad er det i fx grøn te, kamille og citronmelisse, der gør sammensætningen til en god ven?
Af Marianne Palm
Citronmelisse er måske ikke den mest gennemforskede droge, vi kender, men til gengæld har den været anvendt, siden munkene tog den ind i klostrene og anvendte den til alle nervesystemets fortrædeligheder. Den virker nervestyrkende og samtidig beroligende, men kan anvendes som te om dagen og gerne i en stærkere ekstrakt en halv time før sengetid. Og der er mange gode grunde til at vælge ekstraktioner, for du får en større garanti for, at de aktive stoffer er bevaret, hvilket ikke altid er muligt, når man blot drikker urtete. For det er netop det, der er med planter: Nogle aktive stoffer er vandopløselige, andre er fedtopløselige, og derfor vil de, når de bliver bearbejdet på forhånd af dygtige producenter, blive fremstillet som en ekstraktion i en blanding af vand og alkohol, så sidstnævnte kan få gjort de fedtopløselige stoffer tilgængelige for vores kroppe. Og bare rolig, al alkohol forbliver på fabrikken, det er kun de rene droger, der nu er forvandlet til et fint pulver gennem forskellige skånsomme processer, der er tilbage i tørekstraktet.
Fra den velduftende melisse til den fade kamille
Kombinerer du den velduftende citronmelisse med kamille, opnår du en endnu bedre effekt. Også kamillen er velkendt fra den europæiske naturmedicinske farmakope, og også her kan du i løbet af dagen drikke dig en kop urtete for at dulme et overanstrengt og uroligt sind. Og den lidt fade smag af kamille fungerer fortrinligt med den mere liflige duft af citron.
Kamille har naturligvis været genstand for rigtig meget forskning, fordi den er velkendt og brugt af mødre i store dele af Europa som en beroligende urt før sengetid til de små poder. Og som te er den ganske god i en sutteflaske, hvor den modvirker luft, der har ophobet sig i de overspændte tarme. Det kan ske, når baby sluger for meget luft eller er i gang med at få introduceret nye typer af mad. For år tilbage var der kritikere af kamillen, som satte spørgsmålstegn ved, om det nu også var o.k. at bruge kamillete til småbørn og babyer. Den kritik blev heldigvis tilbagevist, og du kan i øvrigt få stor glæde af en kombination med pebermyntete, som også afhjælper luft i tarmene. Den aktive læser vil tænke, at nu bevæger vi os langt væk fra de søvnløses trakasserier – men det giver rigtig god mening, at der er færrest mulige spændinger i de lange tarme før sengetid, for det er netop om natten, at fordøjelsen skal gøre sit største arbejde. Vi har lukkemuskler mellem spiserør og mavesæk, mellem mavesæk og tyndtarme, igen mellem tyndtarme og tyktarm og sluttelig mellem tyktarm og endetarm. De kan alle være overspændte, og de såkaldte carminative urter kan åbne dem, så vi ud over at spænde af i vores nervesystem også slipper for ophobede kolikagtige smerter på grund af for meget luftdannelse.
Toppen af te
Det giver også rigtig god mening at kigge på grøn te. Forskning viser, at topplanterne fra teplanten med deres rimelige indhold af L-theanin har en særlig fin effekt på hjernens neurotransmittere, altså de stoffer, der skal være til stede for at regulere fx serotonin, dopamin, GABA og melatonin. Sammen skaber bl.a. disse signalstoffer balance og ro i hjernen, faktisk både dag og nat. Undersøgelser har vist, at L-theanin kan hjælpe på uro og ængstelse og kan nedsætte blodtrykket, hvor det er forhøjet pga. stress.
Der skal dog en del L-theanin til. Hvis du både vil skabe ro og årvågenhed om dagen og have glæde af virkningen om natten, så find nogle kvalitetsteer med grøn te, gerne to til tre kopper om dagen, og gå i seng med Melissa Dream.
Har du meget uro og ængstelse om dagen, som du forhåbentlig har været til læge med, så eventuelle underliggende årsager er klarlagt, kan du sagtens have glæde af Melissa Dream både morgen, middag og aften.
L-theanin hæver niveauerne af GABA, serotonin og dopamin. De fungerer alle tre som neurotransmittere, der arbejder i hjernen, så vi bedre kan regulere følelser, humør, koncentration, årvågenhed og søvn, såvel som appetit, energi og andre kognitive funktioner.
Sammen med de tre droger finder du magnesium og B6. B6-indholdet i vores mad har stor betydning for hjernens funktioner, og man har set, at i hjernen er der flere hundrede gange mere B6 til stede, end der er i vores blodbaner i resten af kroppen. B6, når det er aktivt ,har betydning for funktionen af ikke mindre end 140 forskellige enzymer, som er ansvarlige for produktion og regulering af aminosyrer, herunder L-theanin.
Kilde:
https://naturalcalm.ca/supplements-mental-focus-memory-research/)