Støtteterapi til astma

shutterstock_239155276

 

 

Det er ganske kontroversielt at tale om behandling af astma. For en ikke-korrekt behandlet af slagsen, og vel at mærke den ægte af slagsen, kan få fatale følger for dig, hvis du ikke følger lægernes medicinske behandling. Men kan du samtidig gøre noget selv?

 

Af Marianne Palm og Julie Plovst
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// i oktober 2015

 

Først af alt. Brug din læge til at vurdere graden af din astma, hvilken medicin der er absolut nødvendig, og om der findes løsninger, der er sundere end kun at tage medicin.

Find også en læge, der kan se forskel på astma, akut bronkitis og kronisk bronkitis. Der er væsentlige forskelle, og astmamedicin bør bruges til astma og ikke til bronkitis. En akut bronkitis er som regel ophobning af slim, evt. med bakterier, som opstår efter en forkølelse.

Kronisk bronkits kan også opstå efter en forkølelse, bliver som regel meget langvarig med slim, der generer, men det er ikke astma. Astma optræder i mange grader, men har det tilfælles, at man får en pibende, hvæsende vejrtrækning, hvor man har svært ved at få luft ind og ud af lungerne.

Du kan læse meget mere på lunge.dk en side fra Danmarks Lungeforening (http://www.lunge.dk

 

Medicin kan være livsvigtig
Medicinen kan være livsvigtig, så du skal ikke eksperimentere selv. Hvis din læge ikke er lydhør for at forsøge med nedtrapning eller måske helt at undgå forebyggende/behandlende medicin, så find en læge, der gerne vil tænke mere holistisk eller gøre det tydeligt, om det er bronkitis eller astma. Du skal ikke jonglere selv med doseringerne, for du skal trappe langsomt ud af de fleste typer astmamedicin. Og måske kan du ikke blive helt fri af medicin, det afhænger af rigtig mange faktorer.

 

Hvad du selv kan gøre, også selvom du har brug for din medicin
Hvilke situationer i dit liv giver flere astmaanfald eller flere problemer med luftvejene? Hvilke giver færre? Og hvad kan du selv gøre for at optimere din hverdag, så du får mindre astma?

 

Tips til inspiration
Få lokaliseret om du er allergisk overfor andre ting, end det lægen typisk måler for. Det kunne måske være nogle fødevarer, der er medårsag, og som du ikke nødvendigvis er allergisk overfor, men blot tåler dårligere i perioder?

Fx virker mælk slimdannende, og er du forkølet, så drop mælk, der kan få en ellers banal forkølelse til at blive til en kronisk hoste, der kan forveksles med astma. Måske er du decideret allergisk overfor mælk, men du opdager det ikke, fordi reaktionerne først kommer nogle dage efter. Det er et alment kendt fænomen og kan gælde for flere fødevarer, end du tror.

 

Norsk fjeldluft kan ikke købes på dåse
Luft ud, og få god motion: Frisk luft i lungerne var en typisk behandlingsstrategi i ”gamle dage”. Norsk frisk fjeldluft kan ikke købes på dåse herhjemme, men er du ellers fit for fight hvad allergener fra naturen angår, så ud og brug naturen. Undgå dårlig luft og svampesporer i hjemmet og på arbejdspladsen.

 

Få styr på dine muskler
Få en god muskeltonus i hele kroppen og især i mavemusklerne og den storemellemgulvsmuskel, diagfragma, der ligger som en plade mellem fordøjelse og lunger.

For er du altid anspændt i denne store muskel, vil der være mindre plads til at trække vejret ordentlig igennem. Det giver spændinger, som kan forårsage uro og ængstelse for et nyt anfald, og en negativ spiral er skabt.

En positiv spiral, hvor du muligvis kan få færre problemer med lungerne, kan skabes med afspænding og ro, og der findes rigtig mange udbydere på nettet. Vælg efter temperament, om det skal være muskelafspænding med eller uden mindfulness, åndedrætsøvelser, der mest fokuserer netop på denne muskel eller fx yoga, pilates eller styrketræning, der fokuserer på alle muskelgrupper.

 

Vitaminer, mineraler og homøopatiske midler
Vitaminer og mineraler kan faktisk også hjælpe. For eksempel kan du nedsætte antallet af forkølelser pr. år og dermed styrke dine luftveje, så de bedre kan modstå potentielle allergener, altså stoffer, der kan forårsage allergi. A-vitamin og silicium virker styrkende på slimhinderne, B- og C-vitaminer kan fungere som naturlige antihistaminer og kan oveni købet virke under akutteallergisymptomer, men kan ikke erstatte din astmaspray. Der findes homøopatiske midler, fx Høron eller Spenglersan G, der findes urteprodukter, som styrker dine luftveje, og ja, naturens skatkammer, rummer en del muligheder for at få det meget bedre med sin astma.

 

Behandlere
Af behandlingsformer, der har vist sig effektive til behandling af diverse luftvejslidelser. kan nævnes kinesiologi (fx Allergikompagniets metoder),akupunktur, ernæringsterapi, homøopati og biopati/naturopati. Men fælles for dem alle: Du skal opsøge en behandler, og du skal tage din astmamedicin.

Af nye metoder her i Danmark findes saltterapi. Læs mere på de næste sider.