Sunde bakterier til en sund fordøjelse

 

 

Overalt i verden har man gjort brug af mælkesyrning eller fermentering. Det er både en måde at øge næringsværdi og sundhed på – og samtidig er det en af de ældste konserveringsmetoder, der findes. Fermenterede fødevarer er fyldt med de gode mælkesyrebakterier, som styrker og plejer fordøjelsen og immunforsvaret, og der dannes også B-vitaminer inkl. små mængder B12, enzymer og acetylcholin. Acetylcholin påvirker det vegetative nervesystem og gør os mere rolige, forbedrer søvnen og sænker blodtrykket.

 

Af Caroline Fibæk
Opskrifterne blev bragt i magasinet sund-forskning.dk – sensommer 2013

 

Surkål

 

Til et stort glas

 

Det skal du bruge:

  • Et stort henkogningsglas
  • 1-2 tsk. Salt
  • 1 tsk. Enebær
  • 1 tsk. Peberkorn
  • 1 spsk. Brottunk (mælkesyre)
  • 1 kg spidskål, rødkål eller anden kål (lilla spidskål er utroligt smuk)

 

Sådan gør du:

Start med at skolde henkogningsglas, så de er helt rene. Skyld kålen, og skær den i strimler. Læg skiftevis kål og lidt salt og krydderier og mælkesyre i krukken. Pres kålen med knyttet hånd, til den begynder at afgive godt med saft.

Fortsæt med at lægge skriftevis kål, salt og krydderier i krukken og presse kålen, til den har afgivet godt med saft. Fyld ca. 4/5 af glasset op med kål, og pres kålen grundigt, så saften står over den under presningen.

Stil glasset i stuetemperatur(18-20 grader) i 10-12 dage. Derefter skal kålen eftermodne et køligt sted i 0-grader i 6-8 uger. Herefter skal surkålen opbevares i køleskabet for at hindre yderligere fermentering.

Tip: vellykket mælkesyregæring kræver økologiske grøntsager, salt, syrefrit miljø og den rette temperatur.

Mælkesyrebakterier i de syrnede produkter hæmmer tarmluft og fordøjelsesbesvær. Samtidig er mælkesyrende produkter meget lettere at fordøje.

 

Drikke YOghurt

Lækker probiotisk drik. God for maven og god for knoglerne.

 

Til 2 glas

Det skal du bruge:

½ liter hampefrømælk (se boks)

7 jordbær

½ brev Symbiolact udblødt i vand i 10 min eller anden probiotika

1 tsk. Valleforce

1 banan

Evt. 1 tsk. rødbedekrystal for ekstra pink farve

 

Sådan gør du:

Blend alle ingredienser. Server med isterninger og sugerør.

Ja, det lyder helt ude i hampen – men den er god nok! Hampefrø indeholder 30 g protein pr. 100 g og indeholder alle essentielle aminosyrer (dvs. fuldgyldigt protein), 41 g olie pr. 100 g, masser af omega 3+6+9. Hampefrø er rige på mineraler som magnesium og jern, har et højere E-vitamin-indhold end hørfrø og er en kilde til det svært fundne D-vitamin. Og nej – de virker ikke euforiserende!

 

Til 1 liter hampemælk:

Det skal du bruge

½ dl hele, uafskallede hampefrø

Hele hampefrø

1 liter vand

2 dadler

1 knsp. Himalayasalt

 

Sådan gør du:

Blend hampefrø, dadler og vand, til du får en skummende hvid mælk. Si mælken gennem en finmasket si (eller “nut milk bag”) og fjern pulpen.

Nyd hampemælken kold.

Kan opbevares i en lufttæt og ren patentflaske på køl i ca. tre dage.