Syv ingredienser som støtte til dit kredsløb

Hvidløg
Hjerte og kredsløb

Vi bliver ældre, og vores organer kan ikke altid følge med vores ønske om at blive 107 år og slet ikke, hvis vi ikke passer på vores kroppe. Måske er du også født ind i en familie, som har særlige udfordringer fra bestemte organsystemer, og derfor bliver der heldigvis udviklet kosttilskud, der kan støtte dig i dine bestræbelser på at bevare sundheden og endog hjælpe den på vej.

Active Heart kan være et af dem.

Af Marianne Palm

 

Arbejder du som behandler, eller har du særlig interesse for sundheden i dit kredsløb, har du sikkert hørt om flere af ingredienserne i Active Heart. Måske har du forsøgt dig med en eller to af drogerne, måske har du spist hvidløg for at støtte dine blodkar, og derfor kan du genkende brugen af den sorte kommenolie til mange andre problemstillinger. Men når de syv tørekstrakter møder hinanden i en og samme kapsel, kan der måske for alvor blive sat fokus på at få alle de små blodkar hjulpet på vej.

 

Hvad kan ingredienserne gøre for dig?

At gennemgå alle studierne på de mange ingredienser ligger uden for magasinets rammer, men dyk gerne ned i den megen forskning, der er på de enkelte ingredienser. Her må vi nøjes med nogle nøgleord, eller egenskaber, som vi, der er uddannet biopater/naturopather og phyto-terapeuter kalder dem. Sagt med andre ord: Hvad kan den enkelte droge bidrage til og især: Hvad kan de gøre sammen for netop dig?

Kig på listen, og se, om du kan genkende nogle udfordringer i din krop, som du gerne vil måske ikke have løst, for et kosttilskud kan kun støtte, det kan ikke erstatte vigtig hjertemedicin, men at støtte kroppen, har du sikkert allerede opdaget nødvendigheden af, hvis du har haft en god hjerte-kredsløbslæge, der har fortalt dig om sunde vaner. Hvis ikke, så vrimler det med tips & tricks hos Hjerteforeningen eller meget specifikke kostråd hos en af ovennævnte behandlere.

Tilbage til Active Heart, som rettelig handler om hele kredsløbet.

 

Hvidløg og alle de andre

Hvidløgs egenskaber har du med garanti hørt om før. Vi ved, at det lille løg i rigelige mængder fx er kolesterolsænkende, vi ved også, at de mange forskellige udfordringer, som små blodkar rundt om i kroppen og i hjertet er udfordret med, kan få støtte fra det sortfermenterede hvidløg. Ved at være kolesterolsænkende og hindre de underliggende inflammationer i karvæggene bidrager hvidløget til at bevare sunde blodkar, hvor blodet ubemærket og helt af sig selv bliver pumpet op til hjertet.

”Helt af sig selv” kræver dog, at du bruger din krop hver eneste dag, og det skal helst gøre via gang, en venepumpe, der bliver udfordret og puls op mange gange om ugen. Er du gangbesværet, så gå i vand (i den lave ende forstås). Her vil 100 meter i vand svare til 800 meter på landjord. Du finder varmvandsbassiner i de fleste svømmehaller. Eller dans! Når du danser med en partner, slipper du for at gå, men tager i stedet mange små dansetrin. Her får du også brugt blodkarrene længst væk fra hjertet.

Ved at kombinere motion med massive mængder af hvidløg – eller en tørekstrakt, som både hvidløg og det fermenterede hvidløg i Active Heart, får du et forfinet kredsløb, hvor der hele tiden er mulighed for at danne nye blodkar.

Er du hverken til dans eller svømmehal, så SKAL du gå 30 minutter to gange dagligt. På løbebånd eller i skoven. Det bestemmer du.

 

Galangastængel-ekstrakt (Alpinia galanga L.) er også et interessant bekendtskab sammen med hvidløg. For begge planter har evnen til at sænke kolesteroltallet, og her er det især det ”lede kolesterol”, som LDL kaldes. Også triglyceriderne får en på hatten, og det giver rigtig god mening, da triglyceriderne er et udtryk for, hvor meget frit fedt der sejler rundt i blodet. Læg lige mærke til, at du altid skal få målt det på fastende hjerte og ikke lige efter en ostemad. Og få det også målt flere på hinanden følgende gange, da kolesteroltallet fx er meget følsomt for stress.

Men hvorom alting er: Et meget forhøjet kolesteroltal et udtryk for, at der er opstået nogle inflammationer i karvæggene, der efterfølgende udvikler det forhøjede kolesterol. Derfor er det så vigtigt, at du spiser sundt og inflammationshæmmende, så du stopper udviklingen gennem sund mad og tilpas med motion, så du måske helt undgår medicin. Jongler dog aldrig med dit helbred. Medicin på rette sted og tidspunkt kan udføre mirakler for din livskvalitet – og livslængde.

Brugen af naturlige ingredienser har været genstand for massiv forskning gennem de sidste 30 år, og fundet af de naturlige midler er bl.a. sket ved at studere forskellige kulturer. Hvorfor var der færre mennesker med kredsløbsproblemer i bl.a. Asien og Mellemøsten? Hvad gjorde de anderledes? De havde bl.a. ikke råd til biler, og de gik eller cyklede på arbejde. De havde heller ikke råd til store mængder af kød, men til gengæld havde de adgang til grøntsager, nødder og rødder samt friske frugter.

 

Sort kommenolie & olivenbladsekstrakt

Desværre er alt ovenfor skrevet i datid, for den tid er forbi, hvor det er naturens skatkammer, der alene står åbent. Nu er det biler, forurening, mere kød i takt med flere penge og et helt åbent medicinskab, hvor der selvfølgelig er sket mirakler i vores gennemsnitlige levetid netop pga. medicin, men hvor der også er sket en forglemmelse undervejs – at bruge vores kroppe og bruge dem i et sundt miljø.
Nogle af de naturlige ingredienser kommer således fra Mellemøsten, og en af favoritterne er den sorte kommenolie, som sammen med olivenbladsekstrakt, der mere er kendt omkring Middelhavet, sammen skaber en mulighed for at sænke blodtrykket ved, ligesom med de andre planter, at ”rydde op i skraldet i blodbanerne” for at formulere det meget ukonkret. For de sætter ind både på de faktorer, der skaber inflammationer i blodkarrene, men også på at få immunforsvar til at fungere bedre med at eliminere diverse affaldsstoffer, der dannes af vores celler rundt om i kroppen, og som bliver ført gennem blodkar og videre til lever og nyrer.

Har du læst en del om sunde muligheder for støtteterapi til kroppen, kan man slet ikke komme uden om antioxidanter. Det er små komponenter, der hindrer. at de frie radikaler får frit spil ind på vores cellevægge og herunder også vores karvægge.

De frie radikaler danner vi hele tiden selv ved blot noget så simpelt som at smide affaldsstoffer ud af en celle, men hovedparten dannes, fordi vi danner alt for mange frie radikaler gennem ringe kostvaner, stress og manglende motion (eller for meget motion).

 

Maritim fyrrebark

Antioxidanter får du gennem farverig mad, men også fra den maritime fyrrebark, der har været genstand for særlig meget forskning gennem de sidste 20 år. Her kan man se, at antioxidanten har en særlig god støttefunktion til karvæggenes celler, så de lettere bliver beskyttet mod al den ravage, et hjerte og blodkar bliver udsat for i et moderne liv. Og sikkert også i de ”gode gamle dage”, hvor man af uvidenhed eller på grund af fattigdom spiste forkert. I dag er vi rige på forskning. Brug den!

 

Hvidtjørn

Lad os slutte remsen af de syv droger af med den ældste af dem alle. Den smukke hvidtjørn, som især er synlig i mark og skel i Danmark, når foråret er på vej. Trods det ”tjørnede” navn er den et beroligende bekendtskab for hjertemusklen og har da også gennem århundreder været den mest kendte plante inden for hjerte-kredsløbsudfordringer. I dag er forskningen løbet videre og hurtigere på de andre ingredienser i Active Heart, men derfor skal vi ikke glemme de mange erfaringer og forsøg på denne forårsbebuder. Som går lige i hjertet.

Her er nogle af de mange studier, der ligger til grund for artiklen. Der findes mange andre, du selv kan tjekke på pubmed.com

 

Hvidløgsekstrakt (Allium sativum L.)

  • Garlic for Treating Hypercholesterolemia. A Meta-Analysis of Randomized Clinical Trials. Clare Stevinson, BSc, MSc; Max H. Pittler, MD; and Edzard Ernst, MD, PhD, FRCP(Edin). Ann Intern Med. 2000;133:420-429.

 

Galangastængel-ekstrakt (Alpinia galanga L.)

  • Isolation of Bioactive Phytoconstituent from Alpinia galanga with Anti-Hyperlipidemic Activity. Deepa Iyer1, Brajesh K. Sharma1, & U. K. Patil2. Journal of Dietary Supplements, 10(4):309–317, 2013

 

Hvidtjørn frugtekstrakt (Crataegus pinnatfida L.)

  • Baseline severity but not gender modulates quantified Crataegus extract effects in early heart failure – A pooled analysis of clinical trials Thomas Eggelinga, Vera Regitz-Zagrosekb,∗, Andrea Zimmermannc, Martin Burkart

 

Sort hvidløg-ekstrakt (Allium sativum L.)

  • Dietary Supplementation with Aged Garlic Extract Inhibits ADP-Induced Platelet Aggregation in Humans. Khalid Rahman2 and David Billington. Manuscript received 26 May 2000. Initial review completed 22 June 2000. Revision accepted 26 July 2000
  • Aged Garlic Extract Improves Endothelial Function in Men with Coronary Artery Disease. Michael J. A. Williams, Wayne H. F. Sutherland*, Maree P. McCormick, David J. Yeoman and Sylvia A. de Jong. Res. 19, 314–319 (2005)

 

Olivenbladsekstrakt (Olea europea L.)

  • Olive (Olea europaea) leaf extract effective in patients with stage-1 hypertension: Comparison with Captopril. Endang Susalit Al. Phytomedicine Volume 18, Issue 4, 15 February 2011, Pages 251-258

 

Fransk maritim fyrrebark-ekstrakt (Pinus pinaster Aiton)

  • Effects of Pycnogenol on endothelial function in patients with stable coronary artery disease: a double-blind, randomized, placebo-controlled, cross-over study Enseleit, Frank et.al.. European Heart Journal, 33(13):1589-1597.

 

Sort kommenolie (Nigella sativa L.)

  • Antihypertensive effect of Nigella sativa seed extract in patients with mild hypertension. Farshad Roghani Dehkordia*, Amir Farhad Kamkhahb. Fundamental & Clinical Pharmacology 22 (2008) 447–452