Tarmens bakterier kan hjælpe dig med at holde en sund vægt
October 10, 2019

 

 

 

Hvis man er overvægtig, får man oftest besked på at nedsætte indtaget af kalorier og at sætte mængden af motion i vejret. Trods kost- og motionsændringer lykkedes det sjældent at tabe vægt. Nu viser forskningen, at sammensætningen af forskellige mikroorganismer i tarmsystemet har en effekt på, hvor mange kalorier vi trækker ud af vores mad og dermed påvirker vores vægt på godt og ondt. To mennesker, der spiser nøjagtigt den samme portion mad, kan få forskellig mængde kalorier ud af det spiste mad. I tarmen dannes der også mætheds- og blodsukkerregulerende signaler. Vores livsstil påvirker desuden hormoner, som lægger fedt på lager. Vi kan derfor med vores kost, livsstil og udvalgte probiotiske bakterier påvirke vores lagringsmekanismer.

 

Af Ernæringsterapeut (DET) Marianne Fjordgård
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2019

 

 

Tal fra 2016 fortæller, at der på verdensplan er mere end 19 milliarder voksne, der er overvægtige (BMI mellem 25 og 30), og at der er mere end 650 millioner mennesker, der lider af fedme (BMI over 30). Der er registreret 3,4 millioner dødsfald på grund af overvægt og fedme. Overvægt og fedme øger risikoen for hjerte-karsygdomme, diabetes, cancer og ledsmerter. Alle disse mennesker vil gerne have brugbare strategier med kost, livsstilsændringer og tilskud, så de kan opnå deres normalvægt.

 

Der er mange fordele ved at have en normal vægt. Man får mere energi til de aktiviteter, man gerne vil deltage i, man får færre smerter i fx muskler og led, bedre søvnkvalitet, forbedret blodtryk, mindre belastning på hjertet og nedsat risiko for hjertesygdomme, mindre belastning på blodkarsystemet, nedsat risiko for type 2-diabetes og nogle cancersygdomme.

 

 

Tarmbakterier kan gøre en forskel
Allerede i 2009 fandt bl.a. Dr. Krajmalnic-Brown ud af, at overvægtige mennesker har en helt anden sammensætning af tarmbakterier end normalvægtige. De overvægtige havde flere dysbiotiske (uønskede) bakterier, fx clostridier, stafylokokker og streptokokker, og de normalvægtige havde flere gavnlige bakterier, fx bifidobakterier. Forklaringen er, at nogle bakteriegrupper kan trække flere kalorier ud af vores kost end andre bakteriegrupper.

 

 

”Nu viser forskningen, at sammensætningen af forskellige mikroorganismer i tarmsystemet har en effekt på, hvor mange kalorier vi trækker ud af vores mad og dermed påvirker vores vægt på godt og ondt. To mennesker, der spiser nøjagtigt den samme portion mad, kan få forskellig mængde kalorier ud af det spiste mad”.

 

 

Normalvægtige mus blev overvægtige, overvægtige tabte sig af mælkesyrebakterier
Forsøg, hvor man har givet normalvægtige mus afføring fra overvægtige mus, viser, at de normalvægtige mus bliver overvægtige. Forsøg med overvægtige mus, der får afføring fra normalvægtige mus, viser det modsatte resultat. Når man ændrer musenes kost fra lavt fedtindhold og mange fibre til en kost med højt fedtindhold og få plantefibre, ændres tarmens mikrobiota allerede efter en dag, og efter to uger bliver musene overvægtige. Normalvægtige mus, der får tilført afføring fra normalvægtige eller overvægtige mennesker, bliver henholdsvis normalvægtige eller overvægtige.

 

Københavns Universitet med i forskningen
Forskelle i mikrobiotaen hos småbørn kan forudsige, om barnet senere bliver normalvægtig eller overvægtig. Mængden af bifidobakterier var højere hos børn, som var normalvægtige som 7-årige, end hos overvægtige børn. Mængden af Staphylococcus aureus var lavere hos børn, der blev normalvægtige, end hos børn, som blev overvægtige som 7-årige. Institut for sygdomsforebyggelse på Københavns Universitets hospital fulgte 28.354 børn i de første syv leveår. Moderens BMI før graviditet, fødselsmetode og indtagelse af antibiotika i barndommen, og barnets højde og vægt blev registreret. Konklusionen viste, at udsættelse for antibiotika de første seks levemåneder øgede risikoen for overvægt hos de 7-årige børn af normalvægtige mødre.

 

Forsøgsmæssigt giver man på nogle hospitaler fækal mikrobiota transplantation FMT fra normalvægtige til overvægtige mennesker og det med lovende resultater. Selvfølgeligt skal der samtidigt ændres på kost og livsstil, hvis vægttabet skal bibeholdes. I et andet forsøg gav man unge overvægtige mænd med type 2-diabetes FMT med en normalvægtig persons afføring. Resultatet blev, at de unge mænd fik forbedret deres insulinresistens, og herved kunne de tabe i vægt.

 

Stadig no-go med flæskesvær og andet mættet fedt
En kost med et højt indtag af mættet animalsk fedt giver en øget gennemtrængelighed af tarmens barriere. Herved trænger de toxiske lipo-poly-sakkarider LPS fra dysbiotiske gram-negative bakterier ind gennem den nedbrudte barriere, og det får immunforsvaret til at danne en inflammatorisk tilstand. Denne inflammation skader væv rundt omkring i kroppen, og det øger fx fedtlagringen. Den øgede mængde fedt i kosten belaster desuden leveren, giver en øget fedtdeponering i fedtceller og i blodkarsystemet. Denne tilstand giver nedsat insulinsensitivitet og herved insulinresistens, overvægt og hjerte-karsygdomme. En kaskade af uhensigtsmæssige faktorer. Specielle stammer af bifidobakterier har i flere studer påvist, at de kan vende denne onde cyklus. Disse bakterier kan styrke tarmens barriere, forbedre leverens fedtomsætning, nedsætte inflammation og forbedre insulinfølsomheden og herved give et øget vægttab.

 

 

Et dobbelt-blind studie viste ved brug af GB6420

  • 4,5 % mindre kropsfedt
  • 6,7 % mindre fedt på maven
  • 2,6 cm smallere talje
  • 4,7 % mindre fedt på taljen
  • 1,6 % mindre fedt på hoften

Du finder den pågældende Bifodobakterie i NDS Probiotic W-8 Control, og kroppen danner derfor også mere Akkermansia, hvor nye studier viser, at den også har betydning for kropsvægten.

 

 

Bifidobakterier
Tilskud med udvalgte bifidobakterier hjælper på vægttab, nedsætter insulinresistens, inflammation og styrker tarmens barrierefunktion. Produktet NDS Probiotic W-8 Control er målrettet disse ubalancer. Tidligere indeholdt det fire forskellige dokumenterede bifidobakterier, men nu er der tilført endnu en velgennemprøvet bifidobakterie, kaldet Bifidobacterium lactis GB6420. Ved indtag af anbefalet daglig dosis på 1 teskefuld tilføres 27 milliarder CFU. NDS Probiotic W-8 Control indeholder nu fem forskellige bifidobakterier (B. infantis, B. lactis, B. lactis GB6420, B. bifidum og B. breve M/13), de præbiotiske fibre fra FOS, inulin, majsstivelse, maltodextrin, mineralerne magnesium, mangan og kalium og det kulhydratspaltende enzym amylase.

 

Bifidobacterium lactis GB6420
Siden 2007 er denne specifikke stamme af Bifidobacterium lactis undersøgt i adskillige studier. Disse studier er udført på cellekulturer, på mus og i flere kliniske studier på mennesker. Det seneste dobbelt-blindede, placebokontrollerede studie viste efter indtagelse i seks måneder følgende resultater: 4,5 % nedsat fedtmasse og 6,7 % nedsat bugfedt (æbleformet overvægt) og 2,6 cm mindre livvidde sammenlignet med kontrolgruppen. Deltagerne blev inddelt i tre forskellige grupper, en kontrolgruppe, en gruppe, der var på høj fedtholdig kost, og en gruppe, der var på høj fedtholdig kost, samtidig med at de fik tilskud med 10 milliarder CFU Bifidobacterium lactis GB6420 om dagen. Der blev i gruppen, der fik tilskud med Bifidobacterium lactis GB6420, påvist en øget mængde bakterier som hos normalvægtige, fx flere bifidobakterier og bakterien Akkermansia. Metabolismen blev øget, indtaget af mad blev nedsat, tarmens barrierefunktion blev forbedret, og mængden af skadelige LPS og inflammation blev nedsat. Deltagerne ændrede ikke på andre parametre, fx på kost eller motion. Resultaterne med seks måneders tilskud med Bifidobacterium lactis GB6420 kombineret med indtag af præbiotiske fibre var endnu mere overbevisende. I dette studie deltog 225 overvægtige (BMI 28-34,9) fra Finland. Ud af disse deltagere gennemførte 134 deltagere. Nogle blev udelukket fra studiet, fordi de skulle i antibiotisk behandling, eller fordi de ikke tog produktet som angivet.

 

Bifidobacterium breve M/13, et særligt navn på en af hjælperne
Denne specifikke stamme af Bifidobacterium breve er gennemundersøgt via studier på overvægtige mus, og siden 2015 er der udført overbevisende studier på overvægtige mennesker. Disse studier viser signifikant reduktion i mængden af kropsfedt og en øget metabolisk funktion. Disse studier er udført efter principperne for randomiserede, dobbelt-blindede, placebokontrollerede retningslinjer. I det seneste studie deltog 52 overvægtige voksne med BMI på 24-30, der samtidigt havde diabetes. Den gruppe, der fik tilskud med Bifidobacterium breve M/13 i 12 uger, havde et signifikant vægttab på omkring 1 kg fedtmasse, og der blev samtidigt påvist forbedret leverfunktion og mindre inflammation målt ved CRP. Behandlingsgruppen fik nedsat vægt, nedsat fedtmasse og fedtprocent sammenlignet med placebogruppen. Blodsukkeret og langtidsblodsukkeret blev nedsat, og mængden af insulin blev øget sammenlignet med placebogruppen.

 

Bifidobacterium breve M/13 forbedrer metabolisk syndrom også kaldet insulinresistens
Insulinresistens giver overvægt, inflammation, hjerte-karsygdomme og hormonelle ubalancer, fx PCOS. I et helt nyt studie publiceret i 2018 deltog der 80 overvægtige med et BMI på mellem 25 og 30. De fik i 12 uger tilskud med Bifidobacterium breve M/13. Resultatet var, at behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen fik 0,7 kg mindre fedtmasse, mindre fedtprocent, BMI, taljemål og en større muskelmasse. Der blev påvist et fald af blodets indhold af triglycerider og en svag stigning af det ”gode” HDL kolesterol.

 

Øget gennemtrængelighed i tarmen
Vores immunforsvar i tarmen er konstant i gang med at beslutte sig for, om den mad og de mikroorganismer, der er i tarmen, skal give anledning til en immunreaktion. Hvis immunforsvaret finder grund til at reagere på den mad, vi indtager, fx vores indtag af gluten eller dysbioser, fx med clostridier, reagerer immunforsvaret med en inflammation, allergi eller en autoimmun reaktion. Denne immunreaktion nedbryder tarmens barrierefunktion, og det gør tarmslimhinden for gennemtrængelig for immunprovokerende stoffer.

 

Ændringer i mikrobiotaen med nedsat mængde bifidobakterier, fx på grund af kost med meget fedt, indtag af antibiotika og overvægt, giver en øget gennemtrængelighed i tarmen. En øget gennemtrængelighed i tarmen giver øget LPS ude i systemet (metabolic endotoxemia). Metabolic endotoxemia fra LPS giver en svag inflammation, der udvikler metaboliske sygdomme, fx insulinresistens, diabetes, overvægt, ikke-alkoholisk fedtlever, oxidativt stress og makrofag infiltration i fedtvævet. Diabetes giver øget disposition for overvægt og inflammation. Dysbioser, fx med clostridier, danner også flere kortkædede fedtsyrer SCFA ud fra kostens indhold af kulhydrater end andre mikroorganismer, det skader tarmens barrierefunktion og trækker ekstra kalorier ud af kosten.

 

LPS, inflammation og overvægt
Et studie, der fulgte 7000 personer i en periode på 10 år, viste, at de personer, der havde en dysbiose, der tilfører LPS (lipo-poly-sakkarider), fik diabetes eller havde præ-diabetes. LPS giver inflammation og overvægt. En vestlig kost (høj animalsk fedt, få fibre og mange stivelsesholdige kulhydrater) øger mængden af LPS toxiner i blodet med 71 %. En kost inspireret af middelhavskosten eller en kost med mindre mættet fedt og flere ufordøjelige fibre nedsætter risikoen for inflammation og overvægt og de følgesygdomme, der er hertil.

 

Vi er ikke, hvad vi spiser, men hvad vores bakterier spiser
Allerede to-tre dage efter at have skiftet fra en kost med højt indhold af fedt og animalsk protein til en mere plantebaseret kost, kan man påvise ændringer i balancen mellem forskellige tarmbakterier. Flere studier påviser, at en middelhavsinspireret kost med meget grønt, frugt, bælgplanter, mandler, nødder, olivenolie, lidt fisk og fjerkræ ændrer sammensætningen af mikroorganismer i tarmen, så det bliver lettere at holde normalvægten. Ved denne kost påvises der flere af den bakteriegruppe, der hedder Actinobacter. Det er her, at gruppen af bifidobakterier findes.

 

Metabolisme – omsætning af kostens indholdsstoffer
Vores stofskifte og derved omsætning af kostens indholdsstoffer kaldes metabolisme. Tarmens mikrobiota regulerer i høj grad vores metabolisme og de anabole (opbyggende) processer. Tarmen påvirker vores hormoner, og vores hormoner påvirker tarmen. Når der kommer mad ned i tarmen, producerer tarmen glucagon-like peptid-1 (GLP-1), det sender mæthedssignaler til hjernen, og det nedsætter vores trang til mad. Desuden øger GLP-1 insulins virkning på cellerne, så der fragtes mere sukker ind i cellernes forbrændingsmekanismer i mitokondrierne, og samtidigt nedsættes mængden af sukker i blodet, der ellers i leveren ville blive omdannet til fedt. GLP-1 øger desuden tarmens barrierefunktion. Hvis vi spiser ikke fordøjelige fibre og probiotika, øges mængden af bifidobakterier og GLP-1.

 

Fedtlagrende hormoner
Hormonerne kortisol, østrogen og insulin er hormoner, der lagrer fedt i fedtcellerne, og det giver overvægt. Disse fedtlagrende hormoner hænger sammen i et tæt netværk. Når vi er i en langvarig fysisk eller psykisk stress, danner vores binyrer kortisol, og det øger fedtlagringen især midt på maven og derved æbleformet overvægt. Hormonpåvirkningen med kortisol nedsætter vores fordøjelsesprocesser, giver mindre mæthedsfølelse, fordi det nedsætter mæthedshormonet leptin og mængden af de gavnlige bifidobakterier og lactobaciller. Øget kortisol giver mere sukker i blodet og mindre sensitivitet over for insulin og herved insulinresistens og overvægt. Der dannes også ved langtidsstress forholdsvis mere østrogen, der lagrer mere fedt i forhold til progesteron og testosteron. Stofskiftet nedsættes også på grund af langtidsstress. I tarmen omdannes ca. 25 % af stofskiftehormonerne T4 til det aktive stofskiftehormon T3. Dette skal fx bruges til mitokondriernes energiproduktion. Hvis vores stofskifte nedsættes 10 %, så bliver der 10 % mindre energi produceret i mitokondrierne, og det går ud over energien til vores hjerne, muskler, hjerte, led, tarm, nyrer og lever.
Først når stofskiftet er nedsat 30 %, kan det påvises i blodprøver.

 

Terapeutiske strategier til insulinresistens og overvægt fra Textbook of Functional Medicine

 

Minimer årsagerne til insulinresistens:

  • Fjern raffineret mel og sukker
  • Fjern sodavand og andre sødede drikke
  • Fjern kunstige sødemidler
  • Fjern junk food og raffinerede madvarer
  • Fjern transfedt og hydrogenerede fedtstoffer
  • Begræns indtaget af alkohol til max tre genstande om ugen
  • Begræns indtaget af kaffe og andre koffeinholdige varer

 

Forbedre insulin-sensitiviteten:

  • Øg indtaget af fibre til 50 g / dag
  • Anvend overvejende opløselige fibre (linser, nødder, frø, hele korn, grønsager og frugt)
  • Nedsæt indtaget af måltider der giver højt blodsukker
  • Spis bønner og linser dagligt
  • Indtag protein og fedt til alle måltider og mellemmåltider
  • Spis fedtfattigt protein til morgenmaden
  • Spis omega-3-fedtstoffer dagligt
  • Indtag 2 spiseskefulde friskkværnet hørfrø dagligt
  • Nedsæt indtaget af mættet fedt

 

 

Mikrobiotaen spiller en stor rolle ved at omdanne kostens nutrienter til energi.

Overvægt er forbundet med betydelige ændringer af sammensætningen af tarmens mikrobiota og dets genom, kaldet mikrobinom.

Mikrobiomet er 100 gange større end det humane genom.

Der er tre dominerende hovedgrupper af bakterier i tarmen: Firmicutes (fx clostridier, stafylokokker og streptokokker), Bacteroidetes og Actinobacter (fx bifidobakterier).

En kost med meget mættet fedt øger mængden af LPS, og det nedsætter mængden af bifidobakterier. 

Når overvægtige taber sig, ændres mikrobiotaen ved, at mængden af Firmicutes nedsættes, og mængden af Bacteroidetes øges. Når normalvægten opnås, ses det samme forhold mellem Firmicutes og Bacteroidetes som hos normalvægtige.

 

 

En klienthistorie

Lis kontakter mig, fordi hun det sidste år har taget 10 kg på i vægt. Tidligere har hun været normalvægtig. Forklaringen finder vi, ved at hun samtidigt lider af svær akne og små bylder på kinder, kæbe og hals. Det har hun gennem årene fået meget antibiotika for. Det sidste år har hun haft diarre og har lige fået stillet diagnosen irritabel tarmsygdom. Sikkert fordi antibiotikaen har ændret sammensætningen af mikroorganismer i hendes tarmsystem. Hun har sikkert fået færre bifidobakterier og måske flere dysbiotiske bakterier, der på deres cellemembraner har LPS, der trigger til inflammation og for gennemtrængeligt tarmsystem, og det giver forandringer på blodsukkerregulering og vægtstigning. Derfor anbefaler jeg hende at tage tilskud med NDS Probiotic W-8 Control.

 

Til akne og bylder anbefaler jeg hende NDS Olivenbladsekstrakt og zink til huden og tilskud med magnesium til hendes indre uro og rastløshed. Zink og magnesium er i NDS BioGrown i en form, naturgenskabt med hjælp af probiotiske bakterier, og det giver optimal optagelse. Herved skal dosis ikke være så høj. Jeg anbefaler hende kostændringer, så hun udelader alle mælkeprodukter, hvede og sukker. Desuden følgende tilskud de næste to-tre måneder:

NDS Probiotic W-8 Control: 1 teskefuld opløst i vand.
Blandingen skal stå mindst 15 minutter, inden det drikkes ved sengetid.

NDS Olivenbladsekstrakt: 1 stk. om morgenen og 1 stk. om aftenen

NDS Zn+ zink: 1 stk. om aftenen

NDS Mag+ magnesium: 1 stk. om aftenen.

 

Lis skriver efter tre måneder følgende til mig:

Jeg har nu været i gang i ca. tre måneder, og det er gået godt med at tage kosttilskud. Jeg kan mærke, at det har hjulpet meget på min fordøjelse at tage pulveret inden sengetid. Derudover har zinkpillerne og det, at jeg ikke har spist mælkeprodukter, virket super godt på min hud, der bare er blevet så fin! Jeg har også tabt mig nogle kilo, men der mangler stadig en del for at komme i mål.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen Lis

 

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: