Træthed og stress
October 10, 2019

 

 

 

Jeg er træt i dag, jeg er overvældet af træthed, hold nu op, hvor er jeg træt! Det er sætninger, vi hører uafbrudt, og det ser ud til, at træthed er en naturlig følgesvend for mange voksne.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2019

 

 

En udtalt træthed skal selvfølgelig undersøges af fagpersoner, så alvorlige sygdomme eller fx noget så ”banalt” som blodmangel udelukkes, men ser man overordnet på begrebet ”træthed”, er det svært at definere, da alle har deres egen mening om begrebet og føler det måske helt forskelligt.

 

Generelt er træthed defineret som en tilstand, hvor man føler, at man har mindre energi og svært ved at finde energi til at skabe bevægelse, hvad enten det er fysisk eller psykisk eller begge dele. Mange ord er relateret til tilstanden og opleves meget forskelligt lige fra en træthed sidst på dagen til en overvældende træthed uge efter uge, og hvor man måske føler sig utilpas, udbrændt eller deprimeret.

 

Træthed kan opstå i alle aldre og kendes af alle lige fra den forbigående træthed til den altoverskyggende træthed, der nærmest kan lamme kroppen i uger og måneder.

 

Det er langtfra altid, at årsagerne er kroniske sygdomme, tværtimod oplever 20 % af den amerikanske befolkning, at træthed går ud over dagligdagen, uden at man har kunnet få stillet en medicinsk diagnose.

 

I den medicinske litteratur optræder der forskellige sygdomme, som også er relaterede til træthed, og her kaldes de ofte ”træthedssyndrom”. Der kan således være tale om ”binyretræthed”, ”epstein-barr træthedssyndrom”, ”træthedssyndrom forårsaget af langvarige virussygdomme” og så videre. Mange medicinere stoler dog ikke meget på disse lidt diffuse symptombilleder og ser mere problemerne med trætheden som et symptom og som en komplikation til underliggende sygdomme – og ikke som årsagen.

 

Årsagerne til træthed er mangeartede og meget individuelle. Forbigående træthed kender de fleste, og mange oplever også en kronisk træthed, der kan fortsætte i dage, uger og måneder, fx efter en infektion, en ulykke, en stresstilstand eller traumer, der ikke er blevet bearbejdet.

 

Alle mærker indimellem træthed, og en god nats søvn skulle gerne ændre på tilstanden, også selv om man lever et lidt hektisk liv.

 

Men overordnet vil tilbagevendende træthed, eller kronisk træthed uanset årsagerne, være meget ødelæggende for livsenergien og vitaliteten i dagligdagen.

 

 

Stress

Mange kender også til stress. Vi mærker det i forskellige grader og former i vores daglige liv. I små doser kan stress være positivt for os og er et helt nødvendigt parameter for at få kroppen til at fungere optimalt. Det er kun, når stresssymptomerne bliver for store, at stress bliver til et problem.

 

 

Stressors eller belastende faktorer

Omstændigheder og oplevelser, som udfordrer og truer det enkelte menneskes evne til at bevare overblikket.

 

Stress er den enkelte persons respons på stressorer. I biopatien/naturopatien og i andre komplementære sundhedsstrategier kalder vi stressorer for belastende faktorer. Vi skal belastes en smule hver dag, det får vores immunforsvar gjort aktivt, det får vores hjerner til at arbejde, og det får vores kredsløb til at reagere efter hensigten. Men bliver de belastende faktorer større, end hvad kroppen kan regulere uden at skulle ty til abnorme foranstaltninger, opstår der symptomer og sygdom.

 

Stress er kroppens respons på stressorer eller belastende faktorer, på engelsk kaldet stressors, som ”truer” kroppens ønske om altid at være i balance, også kaldet homøostase.

 

De belastende faktorer, vi arbejder med, er mere specificerede end i de amerikanske studier og mere specifikke, end hvad functional medicine som regel beskriver. Listen over belastende faktorer, og hvad du kan gøre ved de enkelte, ligger uden for denne artikels rammer, men der er masser af viden at hente på www.sund-forskning.dk eller i Sundhedshåndbogen, udgivet på vores forlag.

 

Liste over belastende faktorer, du kan kigge på med danske øjne, er:

  • Mentale/psykiske/spirituelle – hvordan har vi det med hinanden og os selv?
  • Forgiftninger og mangler – fx forurening omkring os – og i vores kroppe? Og har vi nok af næringsstoffer til at stå imod de mange udefrakommende problemer? Jo bedre sundhedsstatus du har, jo bedre kan din krop eliminere forgiftninger.
  • Mikrobiologiske – hvordan har vores mikroflora det? Og hvordan er vi evt. belastet af bakterier og virus – og hvor ofte?
  • Genetiske og påførte – hvilke nedarvede gener har vi med os, og hvilke er muligvis opstået under graviditeten?
  • Fysiske – har vi medfødte eller påførte skavanker i fx ryg og muskler?

 

 

Lidt er nødvendigt

I små doser kan stressorer hjælpe os med at skabe mere energi og årvågenhed, endda hjælpe os med at blive mere fokuseret med det samme. Den type stress er af den sunde slags, men bliver der flere stressorer, end krop og psyke kan håndtere, bliver det til en tilstand, hvor mennesker føler sig udbrændte eller stressede. Her er det vigtigt, at vedkommende finder årsagerne og forsøger at gøre noget ved dem. Alle reagerer forskelligt på stress. Vi har alle en forskellig tærskel for, hvor meget stress og angst vi kan håndtere, uden at det medfører negative påvirkninger af kroppen. Den bedste behandling af stress er selvfølgelig at forebygge, at man lærer at identificere årsagerne, før kroppen bliver overvældet af dem.

 

Det er i sagens natur ikke altid muligt, da årsagerne ofte er udefrakommende, kommer pludseligt og uden for det enkelte menneskes kontrol.

 

Ifølge et amerikansk studie handler 75-95 % af alle besøg hos lægen om stressrelaterede problemstillinger. Stress viser sig at have en negativ effekt på immunsystemet ved at forstyrre det komplekse samspil mellem immunkomponenterne i kroppen. Stress kan have enten en positiv eller negativ indflydelse på livet. Når stress er langvarig og leder til frustration, bliver den skadelig og kan føre til alvorlig fysisk og psykisk sygdom, hvoraf træthed, svaghed og udmattelse er de mest udbredte symptomer.

 

Om jeg er helt enig i den påstand, at så mange besøg hos lægen handler om stressrelaterede problemstillinger, ved jeg ikke. Jeg er enig, så længe vi definerer stress som en tilstand, der opstår, når kroppen ikke længere helt naturligt og uden problemer kan regulere summen af belastninger. Men de sygdomme og symptomkomplekser, jeg har set – og almindelige praktiserende læger ser – er ofte af en meget fysiologisk karakter og skal ikke bare kastes hen i bunken for stress. De enkelte symptomer skal undersøges – og diskuteres – og man bør finde en naturlig behandlingsstrategi, som hjælper den enkelte til at kigge på alle faktorer i livet og derefter forsøge at reducere eller eliminere så mange af dem som muligt. Derved vil kroppen blive udsat for færre stressorer/belastende faktorer, og man kan støtte den med naturlige kostvaner, fyldt med vitale vitaminer, mineraler, fedtsyrer og urter, så vi bedre kan tåle at leve det moderne liv.

 

Så nej. 75-95 % af alle besøg handler ikke om stress. Det handler om at tage aktiv stilling til sit liv og fx at få rettet op på et dårligt fungerende tarmsystem, slidte slimhinder i luftvejene, blæren, få reguleret mængden af motion og så videre.

 

 

Styrke gennem urter

Ved at styrke den helt grundlæggende balance, også kaldet homøostase, med adaptogene droger, som fx Ginsana 115, kan man styrke kroppens evne til bedre at undgå at blive for påvirket af de stressorer, som livet byder os på godt og ondt.

 

 

Fysiologiske detaljer om stress

I alarmfasen bliver kroppens ressourcer mobiliseret for at forberede kroppen til at håndtere truslen. I modstandsfasen vil kroppen forsøge at tilpasse sig de stressorer, den bliver udsat for. I den tredje fase vil kroppen blive udmattet, hvis det er en pågående og langvarig påvirkning af en eller flere stressorer, og der kan opstå skade på kroppen, endog med døden til følge.

 

Hovedorganerne, som er involveret i stressresponset, er nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret. Disse systemer er stærkt forbundet til hinanden i håndteringen af de komplekse stressreaktioner.

 

 

Stressors eller belastende faktorer

Omstændigheder og oplevelser, som udfordrer og truer det enkelte menneskes evne til at bevare overblikket

 

 

Hvorfor Panax ginseng C.A Meyer er pakket ind i navnet Ginsana G115

Flordis, det schweiziske firma, har skabt det meste af den forskning, der er på den kinesiske rod, og derfor danner de 70 kliniske studier baggrund for både EU’s og WHO’s vurderinger af planten.

I Danmark sælges Ginsana G115 af Novasel.

 

 

Her er de vigtigste områder, man skal huske, når man kigger på stressrespons.

  1. Organsystemernes respons er reguleret gennem et feedback-system, der kører uophørligt i et loop mellem fx nervesystem og hormonkirtler. Dannes der for meget af et stof, sørger det selvsamme stof for at hæmme frigivelsen af flere af de samme stoffer. Dannes der for få, vil stofferne stimulere en større mængde af det pågældende stof. Det ser man overalt, fx ved regulering af kalkoptagelsen i blodet, hormoners frigivelse i blodet og så videre.
  2. De interagerer med hinanden.
  3. De har indflydelse på andre fysiologiske systemer.
  4. En langvarig eller stor belastning på disse systemer kan blive skadelig. Det ser man, når langvarige stressors forringer organsystemernes evne til at imødegå belastningerne.

 

Det er kun ganske få droger, der får lov til at kalde sig adaptogene. Kendetegnende for dem alle er, at de er regulerende på forskellige funktioner og hverken stimulerende eller beroligende, men er med til at igangsætte den regulering, der er nødvendig, hvad enten det er i nervesystemet, immunforsvaret, kredsløbet eller i hormonsystemet. Om Panax ginseng C.A. Meyer ved man desuden, at den har en særlig god evne til at hjælpe cellerne med at danne ATP. ATP er nødvendigt for hele kroppen, for det er herfra, vi får vores energi.

 

Når roden har gjort sit arbejde, klinger virkningen af og har dermed hjulpet cellerne med at få overført de informationer, der er nødvendige for overlevelse. Og en sund krop, der ikke bliver udsat for yderligere belastninger i form af overdreven sport eller andre stressorer, skal kunne klare sig i en almindelig hverdag. De fleste af os er ikke særligt gode til at undgå en fortravlet hverdag, og ja, du kan roligt tage adaptogene droger året rundt, selv om der er myter, der kører rundt blandt behandlere om utilsigtet brug af adaptogene urter. Du vil jo heller ikke droppe at spise broccoli flere gange om året, vel? Til gengæld må man spørge sig selv: Hvad er det i mit liv, der gør, at jeg har brug for adaptogene droger alle ugens dage, hele året rundt? Er der noget, der holder mit trætheds- og stressniveau oppe?

 

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: