Artiklen er en del af TEMA: Det nyeste indenfor fedmeforskning. Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk vinter 2014. Læs artiklen her
“Som regel spiser jeg kun 800-1300 kalorier om dagen”, fortæller Marianne, som alligevel ikke taber sig. Via madlog.dk holder hun øje med sit indtag af kalorier, og hun skal faktisk anstrenge sig for at komme helt op på 1300 kalorier. Alligevel mente en overlæge fra Rigshospitalet for nylig, at så måtte der være kalorier i den luft, Marianne indåndede. ”At almindelige mennesker ikke ved bedre er en ting, men at veluddannede mennesker nærmest håner os, der af den ene eller anden årsag ikke taber os, får mig til at stå frem på vegne af buttede, overvægtige og svært overvægtige”, siger Marianne.
Gravid lig med ekstra vægt
I Mariannes familie tager alle kvinderne adskillelige kilo på efter første graviditet. Og ingen har nogensinde kunnet finde en forklaring på det, for de spiser hverken mere eller mindre end resten af befolkningen eller for den sags skyld mere end før deres graviditet. “Jeg har jo været biopat, siden jeg var 21 år og slank, så jeg har altid spist sundt og absolut undgået slik, kager, sodavand, fedtegrever og flæskesvær”, siger Marianne. I rigtig mange år var Marianne tilmed vegetar, og inden sin bilulykke dansede hun lystigt 15 timer om ugen. Der var altså hverken motions- eller ernæringsmæssige forklaringer på, at Marianne ligesom så mange andre skulle begynde at betragte sig selv som lettere overvægtig allerede i en alder af 23 år. Året, hvor hun lige havde født sit første og eneste barn.
Lykkebringende fedtceller
“Derfor er jeg blevet så harm og træt af at høre om, at alle os, der vejer for meget, ikke ved, hvad vi putter i munden, og det er vores egen skyld”, siger Marianne. Hun sidder også i dag og priser sig lykkelig over de ekstra fedtceller. Uden dem var hun død på motorvejen for snart 3 år siden, da bilen ramte med 90 km i timen direkte ind i maveregionen. Alligevel er det til stor irritation, at selvsamme celler gør, at det er ekstra svært at tabe sig. Den akutte operation på ulykkesnatten har desuden gjort, at hendes mavemuskler er et stort morads. De er både faldet fra hinanden hele vejen fra ribben til kønsben, og oven i det er også de skrå mavemuskler næsten ikke-eksisterende, hvad styrke angår.
Stress og overvægt – en ond cirkel
Hvis du har svært ved at tabe dig trods en indsats, kan det meget vel skyldes, at du ikke har styr på dine binyrer, din stress eller de immunstoffer, som indgår i enhver inflammation. Forskerne har i det seneste årti undersøgt, hvilken rolle inflammation spiller for udvikling af det vicerale fedt, også kaldet mavefedt, som aflejres omkring vores tarme – det fedt, som giver os æbleform. Resultater viser, at nogle specifikke makrofager, kaldet M1, er i stand til at mætte fedtvævet hos rotter og dermed være med til at skabe overvægt, insulinresistens og inflammation. Ved overvægt og inflammation sendes et signal til vævet, men vævet mangler den nødvendige fleksibilitet til at reagere, hvilket fører til dannelse af yderligere overvægt samt øget inflammation. Den negative cyklus skaber gode betingelser for dannelsen af M1, der så igen forstærker den negative reaktion og bidrager til udvikling af insulinresistens.
At være overvægtig er ingen dans på roser
På de dårligste dage har Marianne lyst til at stille sig midt på Rådhuspladsen i København og råbe: HOLD SÅ OP med at være så nedladende over for tykke mennesker! “Folk aner ikke, hvad der ligger til grund for de stressede fedtceller, som forhindrer et vægttab. De aner ikke, at der hos mig er et morads af arvæv. De aner ikke, hvor meget sværere det er at tabe sig, når man konstant bliver udråbt til at have en svag karakter”, siger Marianne. Ved hjælp af en gentest udført af Diet & Genes ved Marianne i dag, at hun i stedet for at være spejder som barn skulle have opholdt sig i en håndboldhal med temposkift og højspurt. Og hun forstår også nu i en alder af 52 år, at hun burde have dyrket meget mere motion i sin travle karriere de sidste 25 år. ”Men hvad skal vi bruge bagklogskaben til? Jeg har nydt langsomme valse, quickstep og wienervalse, og jeg har haft det sjovt”, slår Marianne fast! Et levet liv og en karriere, der efterlader os andre svært forpustede, er da også én af grundene til, at Marianne ofte har spist ganske uregelmæssigt og i et for højt tempo. ”Jeg vil gerne arbejde med mig selv, så jeg igen kan blive om ikke slank, så i hvert fald få det bedre med mig selv”, siger Marianne, inden hun farer videre i sine tusind gøremål og igen har glemt at spise frokost…
