To stoffer forbedrer din overlevelse og livskvalitet

  

 

Svenske forskere har fundet, hvad der ser ud til at være den hidtil sikreste strategi for at øge sin tid her på jorden. Man skal blot tage et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10. Den livreddende virkning af de to stoffer varer ifølge en helt ny undersøgelse ved i årevis.

 

Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2018

 

De fleste af os ville nok lægge hovedet på skrå, hvis nogen fortalte os, at vi kunne halvere vores risiko for at dø af en hjertekarsygdom uden brug af medicin. Ikke desto mindre var det, hvad svenske forskere påviste tilbage i 2013, da de offentliggjorde resultaterne af et forsøg, hvor de havde givet to naturligt forekommende stoffer til en gruppe ældre raske mænd og kvinder.

 

Selen og coenzym Q10

De ældre mennesker blev tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik en kombination af selen og det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10. Den anden gruppe fik snydepiller, der lignede de rigtige piller, men ingen virkning havde. I fire år skulle de to grupper af forsøgsdeltagere spise pillerne, og hverken forskere eller forsøgsdeltagere vidste, hvilke piller der indeholdt aktivstof, og hvilke der var snydepiller. Forsøget var, hvad man kalder dobbelt-blindt, hvilket vil sige, at man først efter forsøgets afslutning bryder en særlig kode og derefter kan finde ud af, hvem der har fået hvad. Det er for at udelukke den indbildte indvirkning – eller placebo-effekten.

 

54 % lavere dødelighed

Det viste sig, at blandt de personer, som havde fået den virksomme behandling, var dødeligheden af hjertekarsygdomme 54 % lavere, end den var i den anden gruppe. Forskerne kunne ikke tro deres egne øjne. Ifølge Urban Alehagen, som er kardiolog ved Universitetet i Linköping og stod i spidsen for undersøgelsen, var han og kollegerne overbeviste om, at de havde lavet en regnefejl. De måtte derfor gennemgå alle tallene på ny, men det ændrede ikke på noget. De kom til nøjagtig samme resultat anden gang.

 

En sensation

En 54 % reduktion af dødeligheden blandt ældre er intet mindre end en sensation, og man undrer sig over, at den banebrydende forskning ikke har fået mere medieomtale. Ved hjælp af to ganske naturlige næringsstoffer, som forekommer i føden, har man hjulpet ældre personer med at overleve i en alder, hvor mange af dem ellers ville være døde af sygdom.

 

Langtidsvirkning

Det mest interessante er, at virkningen af at tage disse to præparater i fire år tilsyneladende har varet ved. Alehagen og hans forskerteam har nemlig fortsat med at overvåge de personer, som medvirkede, og har fundet frem til, at nu – 12 år efter undersøgelsen oprindeligt blev afsluttet – er der fortsat en 40 % lavere dødelighed af hjertekarsygdomme blandt dem, der var i den gruppe, som fik selen og coenzym Q10.

 

Beskytter også syge personer

De tusinder af blodprøver, som forskerne tog i løbet af de fire år, er blevet analyseret grundigt, og det har gjort det muligt for forskerne at finde frem til helt nye forhold, som de ikke havde indsigt i til at begynde med. De har blandt andet kunnet se, at den reducerede dødelighed også gjaldt for de mennesker, som ved undersøgelsens start havde iskæmisk hjertesyge, forhøjet blodtryk eller diabetes.

 

Ændring af vores epigenetik?

Nogle forskere er faktisk begyndt at spekulere i, om selen og coenzym Q10 ligefrem går ind og ændrer ved vores epigenetik, som er den del af vores arvelige disponering for sygdomme, som vi kan påvirke selv, og som ikke er dikteret af gener. Hvis det er tilfældet, har vi måske fundet en måde at ændre kurs på og gøre det muligt for folk, som ellers ville have haft en øget risiko for at dø tidligt af hjertekarsygdom, at leve længere – altså snyde døden.

 

Sådan gør man Q10 biotilgængeligt

Kroppen har relativt svært ved at optage coenzym Q10, fordi de enkelte Q10-molekyler fra naturens side klumper sig sammen og danner ufordøjelige krystaller, så snart temperaturen er lavere end 48 grader celsius. Bio-Quinone Q10 er til gengæld fremstillet på en særlig måde, hvor man ved at opløse Q10-råvaren i vegetabilske olier med forskelligt smeltepunkt og dernæst udsætte blandingen for en speciel opvarmning ændrer krystallernes opbygning. De bliver mere som ”snefnug” med en større og mere porøs overflade, som gør, at de let kan opløses. På grund af denne unikke behandling opløses Q10-krystallerne i præparatet ved normal kropstemperatur, så aktivstoffet uden problemer kan trænge ind i blodet og nå ud til cellerne.

 

KiSel-10 undersøgelsen – sådan lavede man den

Den oprindelige undersøgelse (KiSel-10) blev udført på 443 ældre, svenske mænd og kvinder, som enten fik snydepiller eller 200 mikrogram selen (SelenoPrecise) og 200 mg coenzym Q10 (Bio-Quinone Q10). Forskerne valgte disse to præparater, fordi de kan dokumentere god optagelighed i kroppen og fremstilles efter lægemiddelstandard. Det er vigtigt for udfaldet af forskning i kosttilskud, at præparaterne optages i kroppen og har høj kvalitet.

 

Færre dødsfald

Efter fire år brød forskerne koden og kunne herved se, hvem af de ældre, der havde fået snydepiller, og hvem der havde fået den aktive behandling. De fandt en 54 % lavere dødelighed af hjertekarsygdomme hos de ældre, som havde fået selen og coenzym Q10.

 

Virker fortsat efter 12 år

Frem til nu er der på baggrund af blodprøverne lavet ikke mindre end 12 opfølgende undersøgelser, som alle er offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. Det er blandt andet lykkedes forskerne at påvise, at der 12 år efter originalundersøgelsen (KiSel-10) fortsat er 40 % lavere dødelighed af hjertekarsygdomme blandt dem, der fik selen og coenzym Q10.