Træt af vinter – eller vintertræt

 

Det skal være sjovt og inspirerende at gå til biopat/naturopath ibm. Derfor lærer de alle at lytte til, hvad du mest har lyst til at spise og tilpasse dine ideer til det, din krop har brug for. Se også – www.biologisk-medicin.dk

Af Marianne Palm

 

Spis dig mæt om morgenen

Hvis du sørger for, at det første måltid på dagen er fyldt med sunde næringsstoffer, er det så meget lettere at spise sundt resten af dagen.

Jeg har med højre hånd hugget diverse forslag fra nogle af de biopatstuderende, der lige om lidt er færdige med deres lange uddannelse til biopat og naturopath ibm.

De lærer undervejs at sammensætte kostplaner, der dækker mange menneskers behov og smagsløg, og de ved nøjagtig, hvilke næringsstoffer der gemmer sig bag de mange forslag.

Her er de medtaget som inspiration til dig, der gerne vil springe ud i at undgå sukker, søde sager og mærkværdige fedtsyrer fra morgenstunden.

Er du ikke specielt sulten om morgen, så vent med at spise til senere på formiddagen. Det allervigtigste er, at du husker at mærke efter, hvornår du er sulten, og hvornår du er tørstig og derigennem får reguleret din appetit og dine madvaner.

 

Smoothie med mandelmælk, et scoop proteinpulver, gerne med kakaosmag, og en håndfuld frosne bær. Du kan godt lave en stor portion og drikke den i løbet af dagen. Nydes kold.

Eller

Kokosyoghurt eller Alpro naturel med nødder, solsikkekerner og blåbær.

Eller

Proteinpandekage med lidt fyld af kylling eller skinke. Smager faktisk også godt med grøntsager i, prøv det!

Eller

Omelet med løg, spinat, grøn-rød-gul peber eller andre grøntsager.

Eller

Chiagrød med bær, kokos og knuste kerner, der er mange at vælge imellem.

Eller

Smoothie med broccoli, avokado, et scoop proteinpulver, frosne bær og hvedegræspulver, som indeholder en stor mængde mineraler, aminosyrer og en del vitaminer for et ekstra sundhedsboost. Hvedegræspulver kan købes i helsekostbutikken.

Eller

Scrambled æg med forårsløg, spinat, gurkemeje og sort peber.

Eller to stk. stenalderbrød, ristet, med scrambled æg og rød peber, god friskmalet peberblanding og lidt chili.

 

Fælles for alle morgenmadsforslagene er, at du får godt med gode fedtstoffer, en pæn portion proteiner. og grønsagerne samt frugterne giver fibre, antioxidanter, vitaminer og mineraler. Du kan blot plukke i forslagene og vælge, hvad dine smagsløg synes bedst om af mulighederne.

 

Find masser af inspiration på bl.a. www.sund-forskning.dk eller www.madbanditten.dk

 

One thought on “Træt af vinter – eller vintertræt

  • Wow, awesome weblog format! How long have you ever been blogging for?
    you make running a blog look easy. The total glance of your web site is
    fantastic, as smartly as the content material!
    You can see similar here sklep

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *