Uventet bonuseffekt af “solskinsvitaminet”

 

 

Finske forskere har observeret, at børn med højt indhold af D-vitamin i blodet har lavere blod-indhold af LDL-kolesterol end børn med lavere indhold af D-vitamin.

 

Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2018

 

Argumenterne for at have et højt indhold af D-vitamin i blodet står nærmest i kø. Forskerne slår i forvejen på tromme for at sikre tilpas højt indhold af solskinsvitaminet i blodet, da det er vigtigt for knogler, tænder, muskler og immunforsvar. Men nu har forskere fra University of Eastern Finland såmænd også fundet frem til, at børn med højt indhold af D-vitamin i blodet har lavere indhold af LDL-kolesterol i blodet. I alt 512 børn i alderen seks til otte år deltog i undersøgelsen.

 

Flere eksperter anbefaler tilskud

Helt konkret drejede det sig om børn med 25-OHD-niveauer på over 80 nmol/l, hvilket er pænt højt, og de blev sammenlignet med børn, hvis 25-OHD-niveau var under 50 nmol/l. Det skal i den forbindelse nævnes, at netop 50 nmol/l normalt betragtes som værende det niveau, som viser, at man har nok D-vitamin i blodet – for voksne vel at mærke. Mere og mere tyder dog på, at det ikke er tilstrækkeligt højt, og mange eksperter mener skam også, at det er nødvendigt at tage tilskud af D-vitamin – i hvert fald om vinteren.

 

Testet på sportsfolk

D-vitamin er et fedtopløseligt stof, hvilket indebærer, at det er bedst at indtage det i kapsler, hvor det er blandet med olie. Dette giver den bedste optagelighed i kroppen. Norske forskere fra Universitetet i Oslo afprøvede Pharma Nords præparat (D-Pearls) i et forsøg med norske elitesportsfolk, hvor man ville studere D-vitamins indvirkning på muskelfunktionen. Her fandt man, at præparatet blev optaget godt i blodet.

 

Vigtigt for unges mentale evner

I et andet forsøg, som også er udført af norske forskere, ville man studere sammenhængen imellem D-vitaminindhold i blodet hos unge mennesker og deres sociale adfærd og evne til at løse mentalt krævende opgaver. Her viste det sig, at de forsøgspersoner, som fik D-Pearls, klarede sig bedre. Det tyder ligeledes på, at der var god optagelighed af præparatet.