Vægttab – den blivende løsning

 

 

For første gang i historien er der flere overvægtige her på jorden, omkring 1,2 milliarder, end undervægtige ca. 800.000 millioner. Det er en markant udvikling i retning af en truende global fedmeepidemi med en medfølgende helt ny palette af livsstilssygdomme.

 

Af Heilpraktiker Thomas Kjærsgaard
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – sommer 2013

 

Men hvad er der at gøre? Ja, det lette svar er at bruge mere energi, end man indtager, så vil man tabe sig uanset hvad. Men det er ikke let og meget abstrakt for de fleste. Det fører ofte til stress, fejlernæring og belastningsskader.

I årtier er vi blevet foreslået tusindvis af slankekure. Man skulle tro, at en stor del af salget af de såkaldte ”dameblade” er afhængige af tilstede-værelsen af slankekure. Men hvorfor er alle læsere så ikke åleslanke?

Jeg mener, at en klassik slankekur har mange problemstillinger, der bør afhjælpes, før den kan føre til et permanent vægttab. Derfor bliver slankekure ofte kaldt ”yo-yo kure”, fordi vægten går op og ned som en yo-yo. Et evt. vægttab bliver næsten altid efterfulgt at en vægtforøgelse og nogle gange en endnu højere vægt.

Deler man ordet ”slankekur” op, handler den første del af ordet om selve intentionen at blive slank. Det er altså udelukkende viljen, der vil tabe sig, og IKKE resten af kroppen! Hvis kroppen ikke er med på legen, kan det sætte en tidlig stopper for vægttabet.

Den anden del af ordet ”slankekur” nemlig selve kuren, indikerer, at vi har med et tidsbegrænset forløb at gøre. Dernæst, at det vi vil spise og drikke, skal være anderledes og sundt i forhold til det, vi gør nu. Det er jo meget godt, men hvis en kur betyder sund mad i kun 5 uger, så stopper festen jo, og så er vi lige vidt. Mange forskningsprojekter viser, at hvis denne kur ikke fører til en livsstilsændring, så vil det aldrig give et permanent vægttab.

Men lad os komme tilbage til viljen til at blive slank. Der skal selvfølgelig være et ønske eller motivation bag et vægttab. Men det er ikke nok. Sindet er kun en del af hjernens evne til at styre kroppen. Hele systemet bør være med på ideen og i en tilstand, hvor vægttab er muligt. Vi har to nervesystemer. Det somatiske, som viljen styrer, ”jeg bevæger mig”, ”jeg kan se, føle, dufte”, og man gør det. Det andet system kaldes det autonome eller vegetative nervesystem, og det arbejder uafhængigt af viljen. Det gør, at vi ikke skal tænke på at huske at trække vejret, at hjertet slår, og fordøjelsen arbejder.

Man kan fx have en stærk vilje og sulte sig selv, men så vil hjernens autonome del sandsynligvis nedsætte stofskiftet for at holde på fedtet. Mange undlader fx en bestanddel af en naturlig kost – fedt, protein eller kulhydrat. Resultatet er ofte at denne ubalancerede kost gør binde-vævet mere surt, hvilket forårsager autonome uønskede væskebindinger i kroppen. Vand tæller også på badevægten, og så er man lige vidt.

Det er nemlig vigtigt at gøre sig klart, at kroppen har nogle overordnede mekanismer, som den bliver nødt til at honorere for ikke at blive alvorligt syg. De mekanismer er nærmest umulige at tilsidesætte somatisk. Det er bl.a. at tilbageholde væske for at buffe pH-værdien op, hvis miljøet bliver for surt. Vand er jo en neutral væske og kan derfor ophæve noget af surheden. Bindevævet har mange funktioner, og en er at fungere som syre-base buffer for blodet, der skal have en livsvigtig konstant pH-værdi. Omvendt vil kroppen, hvis den havde et mere basisk miljø, slippe noget af den nu unødige væske. Og her ligger det helt centrale problem mht. yo-yo-kurene.

Den sunde kost i slankekuren er næsten altid basedannende. Altså meget frugt og grønt og samtidig fattig på syredannende elementer som brød, sukker, kød, skaldyr og mælk og mange ostetyper. Så stigningen i pH-værdien mod en mere basisk/neutral tilstand vil reducere den ophobede væske i kroppen og derved give et øjeblikkeligt vægttab. Det har altså aldrig været fedt, man har tabt, men vand. Selvfølgelig ryger der lidt fedt, da man indtager mindre energi/kalorier, men det vil være meget usandsynligt at tabe flere kilo fedt på en 5 ugers kur, med mindre man er meget fysisk aktiv. Når kuren så er ovre, går man oftest tilbage til den syredannende kost, man plejer, pH-værdien falder, og kroppen suger atter væske = yo-yoen er på vej op af snoren igen. Det er vigtigt at forstå, at vand er den hurtige buffer ved en oversyring. Den lang-somme er at tære på vores primære basedepot, nemlig kalken i knoglerne. Det er en helt anden alvorlig mekanisme som specielt børn i voksealderen og kvinder efter klimakteriet skal være opmærksomme på.

 

Kroppen bør være forberedt til at blive lettere!

Så hvad kan man gøre for at blive klar til et vægttab? Jeg vil personligt altid starte med at tage et basisk kosttilskud som fx Basica, for at for-stærke den sunde kosts virkning på væsketabet. Det indeholder 12 forskellige mineraler, der alle er bundet i citrater – frugtsukre, der optages hurtigt i kroppen og derfor er mere biooptagelige.

Husk, at mineralerne er de eneste basedannende elementer, vi har. Mineraler kommer primært fra jorden, så derfor er det vigtigt at spise noget, der har groet i, eller tæt på, jorden – og selvfølgelig økologisk. Det er en uheldig udvikling, at pasta har erstattet kartofler og andre rodfrugter, da det bl.a. transformerer de fleste måltider fra basisk til syredannende. Der bør måske også ringe en alarmklokke, når man kan købe 2 kg pastaskruer til under 10 kr.

 

Kostværdien kan umuligt være særlig god eller nærende

Så basetilskud som start på et slankeforløb giver mere energi, og det styrker moralen at se kiloene rasle af hurtigere. Mindre væskebinding giver naturligvis også en langt bedre mobilitet og mindre stivhed/smerter i led og muskler. Forestil jer, at jeres ryg og nakkemuskulatur var pumpet op med saltvand som en hamburgerryg i supermarkedets køledisk. Var den stakkels gris stadig i live, måtte den have usandsynlig ondt, da væsken pumper bindevævet op og lægger pres på nervebaner og led. Den megen salt, vi indtager i dag, gør mange til omvandrende hamburgerrygge med konstante smerter i bevægeapparatet. Har I nogensinde fået salt i et sår, ved I, hvor ondt det gør. Saltet strømmer ind i nervebaneenderne – neuronerne – og starter en smertekaskade via centralnervesystemet op til hjernen.

Det er i dag bevist, at et surt bindevæv derfor gør os mere smertefølsomme og hypersensitive. Jeg ser mange såkaldte ”pyldrede” børn i min klinik, der er på en diæt med meget hvidt brød, saltholdig mad og sukkerholdige drikke. Der er en årsag til det, og er der en årsag, er der heldigvis også en løsning. Omlæg kosten, lad ungerne gennemgå en ”kold sukker/salt/mel tyrker” og man får et mere harmonisk og mindre sensitivt barn. Det tager få uger. Barnets nyrer behøver heller ikke trække kalk ud af de ufærdige knogler for at buffe pH-værdien op, så det er også en investering i barnets fremtid. Det er kun få år siden, at den første teenager fik konstateret knogleskørhed på grund af en 3-4 årig periode med kost fra en burgerrestaurant. Det er en tilstand, som kun ældre mennesker bør kunne opleve.

Vi har ved 45-års-alderen været i kontakt med ca. 280.000 forskellige kemiske substanser. Det er aldrig før sket i evolutionen, at vi har været under så hård påvirkning af stressfaktorer som kemi og bestråling. I relation til vægttab er det til at forstå, at hvis vores lever har for travlt med at nedbryde medicin og stimulanser samtidig med, at bugspytkirtlen ligger under for et overload af stresshormoner som cortisol, ja, så er der bare ikke meget kapacitet til nedbrud af fedt, proteiner og kulhydrater.

Mange af os, der er over 10 år gamle, har også amalgamfyldninger i tænderne, der kan være medvirkende til en dårlig tarmflora, da kroppen gerne vil binde tungmetaller i svamp og deponere det i bl.a. tarmslimhinden. Hvor der er svamp, er der et dårligt miljø for optagelse af maden, og risiko for, at tarmen lækker affaldsstoffer ud i blodet og derved belaster leveren yderligere. Så følger fx træthed, hovedpine og hudsygdomme ofte i kølvandet. Men frem for alt kan de primære afgiftningsorganer – lever/tarm, nyrer og bindevæv – ikke fungere optimalt. Resultatet vil være, at vi ophober affaldsstofferne. Det giver mere organstress, oversyring og behov for fedt at deponere i. Fedtet er nemlig et fantastisk lager for uønskede affaldsstoffer. Så når man vil tabe fedt, er det vigtigt at stimulere afgiftningsorganerne, så de er klar til at tage imod den øgede forgiftningstendens, når affaldet bliver frigivet fra det svundne fedt.

Så start ethvert ønske om vægttab med en 6 ugers kur med Detox-Kit, der lige præcist stimulerer funktionen af lever, nyrer og bindevæv. Hæld 30 dråber af hver af de 3 miksturer i 1-1,5 liter vand, og drik det slurkvist igennem dagen. Så får man også tilført vand, der er alfa og omega for at øge drænagen. Så kommer affaldsstofferne nu ud af kroppen – i stedet for blot at flyttes rundt i kroppen. For tungmetaludledning er en 50-dages kur med 1 sugetablet Derivatio H, 2 gange dagligt helt unik. Kuren kan gentages hver 18. måned, indtil der ikke er flere fyldninger. Kuren bør altid afsluttes med en måned på et effektivt probiotisk mælkesyrebakterietilskud, fx. SymbioLact Comp. På den måde bliver tarmens naturlige flora genoprettet, og man vil derved få marginalt mere ud af den gode kost.

Konkluderende kan man sige, at hvis man ønsker et vedvarende vægttab, må det ske i samarbejde med viljen og den del af kroppen, vi ikke har kontrol over med viljen. Forbered kroppen på vægttabet ved at stimulere de vigtige afgiftningsorganer, ryd op i tungmetallerne, og gør miljøet så basisk som muligt. Start dernæst en realistisk blivende plan for vægttabet. Falder man i af og til, så nyd øjeblikket i stedet for at føle skyld. Juster en evt. ubalance mellem ”synd og sundhed” med at øge din fysiske aktivitet. Bevægelse udløser velværehormoner og giver yderligere motivation samt øger kredsløbet, der binder kuldioxid, så den kommer ud via lungerne. Det er energigivende og smertereducerende.

 

Men frem for alt: ”Lær at elske dig selv”. Et vægttab er en sag mellem dig …. og dig selv!

 

God fornøjelse!