Fiskeolie

Lavt blodsukker

Lavt blodsukker viser sig ved en manglende evne til at opretholde et stabilt blodsukker. Når blodsukkeret falder, får cellerne ikke den nødvendige energi. Emnet er meget kontroversielt, og mange mennesker får ikke den rigtige diagnose eller behandling.

Kredsløbsproblemer

Da blodet bringer ilt og næringsstoffer ud til alle væv og organer, kan et dårligt kredsløb give mange gener og sygdomme. Desuden er kredsløbsssvigt årsag til de fleste dødsfald, så derfor kan det betragtes som en slags livsforsikring at passe og pleje sit kredsløb. Kostråd: Spis passende mængde mad og spis efter stofskiftetypen. Maden skal omsættes til energi og ikke til det farlige bugfedt eller til andre overflødige depoter. Der er ingen grund til at være ”fedtforskrækket”, men kvaliteten bør være i orden, og de animalske mættede fedtstoffer bør være i balance med de umættede fedtstoffer.

Klimakteriet

Klimakteriet er en betegnelse for kvindens overgangsalder og det tidspunkt, hvor menstruationerne ophører. Hedeture og nattesvedeture er de eneste symptomer, som udelukkende sættes i forbindelse med klimakteriet, og de optræder hos over 50 % af kvinderne i den vestlige verden. Der kan opstå pludselige anfald af varme, som stiger til ansigtet eller breder sig over hele kroppen. Om natten kan man vågne badet i sved, og det kan være nødvendigt at skifte det våde lagen. Problemet kan forstyrre nattesøvnen, så man er træt og uoplagt næste dag. Det er meget forskelligt, hvordan hedeturene opleves. For nogle er de ubetydelige, mens de for andre er meget ubehagelige og kan ledsages af rødmen, hjertebanken, trykken i hovedet og træthed.

Irritabilitet og vrede

Det kan være sundt at være vred. Faktisk er der rigtig mange mennesker, som i stedet for at blive vrede, skjuler det for sig selv og ikke mindst for omgivelserne. På sigt kan det være en stor indre stressfaktor. Vrede og irritabilitet kan også opstå på grund af et lavt blodsukkerniveau; hormonelle udsving i forbindelse med f.eks. PMS eller klimakteriet; samt intolerance over for fødevarer, fortrinsvist forårsaget af farvestoffer. Men en dårlig ernæringsstatus med for få vitaminer, mineraler blandet med de forkerte fedtstoffer kan også skabe ukontrolleret irritabilitet og vrede.

Høfeber

Høfeber er en misvisende betegnelse, da den dækker over allergi over for ikke bare hø, men også mange andre luftbårne partikler, såsom træpollen (el, elm, hassel og især birk), græspollen om sommeren, gråbynke og forskellige blomster, støvmider og skimmelsvamp. De mikroskopiske stoffer kommer ind i næsen og provokerer immunforsvaret, så histamin frigøres. Det er histamin, som fremkalder et eller flere symptomer med opsvulmede slimhinder, løbende øjne, øget slim fra de øvre luftveje med hoste, nysen og kløen i gane og øjne.

Herpes simplex (forkølelsessår)

Skyldes virus, der i første omgang forårsager en mund- og tandkødsbetændelse. Senere kan de samme vira forårsage forkølelsessår med gentagne udbrud. Årsager: Overføres via kontaktsmitte. Senere kan man ”smitte” sig selv, fordi virus konstant opholder sig i huden. Udbrud opstår, når modstandskraften er midlertidigt nedsat på grund af lokale beskadigelser som solforbrænding, følge af infektioner, PMS, dårlig tarmfunktion og andre stressfaktorer. Kurforslag

Graviditet og gener under graviditeten

Under graviditeten sker der store hormonelle forandringer, og fosteret tager, hvad det har brug for fra moderens krop. Ved mangel på næringsstoffer går det først ud over moderen. Pica er en trang til at spise mærkelige ting, som ikke er mad (jord, kalk fra vægge m.v.). Tilstanden kan være tegn på mineralmangel og bør selvfølgelig stoppes. Trang til sure sager kan være tegn på leverbelastning, og trang til søde sager er tegn på lavt blodsukker.

Fødselsdepression

Tre til fem dage efter fødslen får en del nybagte mødre en lettere depression, som kan være karakteriseret af humørskift, gråd, ængstelse og irritabilitet. Omkring 10 % kommer til at lide af en længerevarende fødselsdepression, så alt for mange kvinder oplever slet ikke nogen glæde ved moderskabet. Tværtimod. Samtidig er det et område, som er forbundet med tabu, og det kan forstærke depressionen.

Fordøjelsesbesvær

Siden tidernes morgen har mennesker været mere eller mindre plaget af fordøjelsesbesvær. Fra oldtiden og til begyndelsen af 1900-tallet har det især været dårlig hygiejne, som gav tarminfektioner. I dag er det i højere grad den moderne livsførelse med dårlig kost, stress, antibiotika og kemikalier, som forstyrrer tarmens naturlige mikroflora og nervesystem. Det er vigtigt for fordøjelsen og vores velbefindende, at tarmen tømmes hver dag. Morgenen er det mest naturlige tidspunkt, og afføring to gange om dagen er fint. Kurforslag generelt