Se kroppen som en helhed – ligesom kineserne gør I flere tusinde år har kineserne anskuet sundhed og sygdom på en helt anden måde end vi gør i den vestlige verden. Ifølge kineserne findes der energibaner, kaldet meridianer, der i høj grad er bestemmende for, hvordan kroppen fungerer. Gennem meridianerne er det tydeligt, at symptomer og sygdomme ikke opstår tilfældigt, selv om de opstår vidt forskellige steder i kroppen.
Zink (Zn) sikrer immunsystemets funktion. Indgår i mere end 180 enzymprocesser. Styrker hud, hår og negle. Er en afgørende vækstfaktor blandt andet i dannelsen af knogler. Regulerer den psykiske balance. Fremmer indlæringsevnen. Beskytter imod tungmetaller. Vigtig ved graviditet og til mælkedannelse. Fakta Zink er et livsvigtigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 2-4 g zink, som findes i alle celler, særligt koncentreret i knogler, hud, muskler, de røde blodlegemer og prostata. Samt i lever, nyrer, kirtler, hjerne, kønsorganer, hår, negle og øjne. Zink indgår i mere end 180 enzymprocesser, blandt andet insulin- og anden hormonproduktion samt i stofskifteprocesser.
Mangan (Mn) regulerer blodsukkeret sammen med krom. Betydning for vækst af knogler. Beskytter tænderne. Antioxidant virkning. Er med til at sikre fertilitet. Fremmer den neuro-muskulære funktion.
Lithium (Li) Medvirker til at sikre mental balance. Betydning for kalium-natrium balancen. Fakta Lithium er et grundstof, der ikke er anerkendt som nødvendigt for mennesker. Det er det letteste af metallerne og blev opdaget af svenske kemikere i begyndelsen af 1900-tallet. Siden har stoffet været brugt medicinsk mod forskellige lidelser med større eller mindre held. Lithium blev receptpligtigt i 1965.
Kobolt (Co) indgår i B12-vitamin molekylet. Medvirker i dannelsen af hæmoglobin. Indgår i hormon-syntese.
Kobber (Cu) har betydning for pigmentering af hud og hår. Indgår i immunforsvaret. Skal altid balanceres med zink. Vigtig for hormondannelsen. Styrker impulsledningen i hjernen.
Kalk (Kalcium, Ca) er afgørende for knoglernes og tændernes vækst og styrke. Nedsætter forhøjet blodtryk, sammen med magnesium og D-vitamin. Vigtigt for musklernes funktion. Nedsætter risikoen for at udvikle tyktarmskræft.
Fluor (F) styrker tænder, knogler, hud, hår og bindevæv.
Zink findes i alle celler og er en af de mest kendte antioxidanter. Kroppen indeholder 1,5-3 gram zink, og størsteparten findes i sædvæsken, de røde og hvide blodlegemer, i kirtler, i mellemøret samt i knogler, hud og muskler. En gennemsnitskost giver kun cirka halvdelen af anbefalet dagsdosis, ca. 8 mg mod de anbefalede 15-20 mg. Udskillelsen af zink øges ved psykisk stress, stærk svedafsondring, skællende hudsygdomme, sukkersyge og visse nyrelidelser. Vanddrivende medicin og behandling med kortisonpræparater og visse gigtmediciner øger ligeledes udskillelsen af zink.
Mangan er et livsvigtigt spormineral og indgår sammen med kobber og zink i et vigtigt arbejde med at styre de mange frie iltradikaler, som kroppen selv producerer, men som også bombarderer vores celler med udefrakommende forurening og giftstoffer fra tobak, alkohol, junkfood og mad, som er branket eller indeholder hærdet fedt. Kroppen indeholder 10-20 mg, som hovedsagelig findes i knogler, indre organer, bindevæv, skjoldbruskkirtel, hypofyse og tænder. Mangan findes også i alle cellekerner og i cellernes åndingssystem, mitochondrierne.
