Fluor
Fluor (F) styrker tænder, knogler, hud, hår og bindevæv.
Mineraler
Bor
Bor (B) medvirker i opbygning og vedligeholdelse af knogler.
Zink
Zink findes i alle celler og er en af de mest kendte antioxidanter. Kroppen indeholder 1,5-3 gram zink, og størsteparten findes i sædvæsken, de røde og hvide blodlegemer, i kirtler, i mellemøret samt i knogler, hud og muskler. En gennemsnitskost giver kun cirka halvdelen af anbefalet dagsdosis, ca. 8 mg mod de anbefalede 15-20 mg. Udskillelsen af zink øges ved psykisk stress, stærk svedafsondring, skællende hudsygdomme, sukkersyge og visse nyrelidelser. Vanddrivende medicin og behandling med kortisonpræparater og visse gigtmediciner øger ligeledes udskillelsen af zink.
Silicium
Silicium kaldes også for kisel. Kroppen indeholder 1-3 gram silicium, som optages i tarmen, og hvorfra eventuelt overskud udskilles. Silicium minder om kulstof og findes overalt i naturen. Kroppen udnytter organisk silicium bedre end uorganisk silicium. Silicium er forudsætning for normal knoglevækst. Sporstoffet styrker hud, hår, negle og slimhinder, og det holder bindevævet elastisk. Silicium virker styrkende på slimhinder og heler sår f.eks. i tarmsystemet. Silicium styrker tillige blodkar og forhindrer gennemtrængning af det farlige LDL-kolesterol.
Mangan
Mangan er et livsvigtigt spormineral og indgår sammen med kobber og zink i et vigtigt arbejde med at styre de mange frie iltradikaler, som kroppen selv producerer, men som også bombarderer vores celler med udefrakommende forurening og giftstoffer fra tobak, alkohol, junkfood og mad, som er branket eller indeholder hærdet fedt. Kroppen indeholder 10-20 mg, som hovedsagelig findes i knogler, indre organer, bindevæv, skjoldbruskkirtel, hypofyse og tænder. Mangan findes også i alle cellekerner og i cellernes åndingssystem, mitochondrierne.
Krom
Krom er et livsnødvendigt spormineral, som vi har 2-6 mg af i kroppen. Bundet i GTF-form (Glucose Tolerance Factor) findes krom i leveren og lagres i milt og knoglemarv. Krom-ioner findes i alle cellekerner og på celleoverflader, hvor de udgør en vigtig del af cellernes evne til at optage insulin. Optagelsen af krom hæmmes af jern, mangan, kalk, zink og titan. I den danske kost er kromindholdet under halvdelen af de anbefalede 50 mcg. Insulin aktiveres af krom og skal sammen med B3-vitamin og tre aminosyrer sørge for at regulere vores evne til at tolerere sukker.
Kobber
Kobber er et livsnødvendigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 60-125 mg kobber, som fortrinsvis findes i muskler, lever og hjerne. Kobber optages i mavesæk og tyndtarm og udskilles via galde og afføring. Kobber har betydning for optagelse af jern og B12. En lang række mineraler skal være til stede, for at kobber optages korrekt. Kobber indgår i en række enzymer og antistoffer, særligt i de enzymer, hvori også zink indgår. Enzymer beskytter cellerne mod ødelæggelse af frie iltradikaler.
Jern
Jern er det vigtigste spormineral for mennesket. Kroppen indeholder 4-6 gram jern og udgør ca. 65 % af hæmoglobinmolekylet i de røde blodlegemer. 1 liter blod indeholder cirka 500 mg jern. 1000 mg C-vitamin om dagen forbedrer jernoptagelsen op til 1000 gange. Hæmojern fra kød optages bedre end jern fra planter, medmindre, der er tale om et aminokeleret jerntilskud. Uorganisk jern må frarådes, da det giver bivirkninger og optages dårligt. Mange kvinder i menstruationsalderen og ældre mennesker mangler jern. Jerndepoterne hos mænd vokser fire gange hurtigere end hos kvinder.
Natrium
Natrium (salt) er, som kalium, en elektrolyt og sørger sammen med kalium og klor for spændingstilstanden mellem det indre og ydre af cellen, så den fungerer optimalt. Natrium optages i mavesæk og tyndtarm, og 90 % udskilles igen med sved og urin. De fleste mennesker i den vestlige verden spiser tre til seks gange så meget salt, som de har brug for. Behovet er ca. 3 gram dagligt, men de fleste spiser 5-20 gram. Hovedpinepiller med acetylsalicylsyre og sodaholdige drikke kan også give for meget natrium.
Magnesium
Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser i kroppen. Mineralet findes primært indeni cellerne i modsætning til kalk (calcium) , som findes uden for cellerne. Kroppen indeholder 20-30 gram magnesium, heraf 60 % i knoglerne, 20 % i musklerne og resten fordelt i nerve-, kirtel- og levervæv. Vanddrivende medicin, p-piller og flere andre slags medicin samt overforbrug af alkohol øger udskillelsen af magnesium. Stærk kogning og stegning fjerner magnesium fra maden. Ved sukkersyge, nyrelidelser og hormonelle forstyrrelser ses ofte øget udskillelse.