Demens

 

DEMENS – EN LIDELSE, DER KAN FOREBYGGES

Ernæringsterapeut, cand.pharm. Mia Damhus   Det er almindelig anerkendt, at vores kostvaner er afgørende for, hvor raske vi er i alle perioder af livet. Dette gælder også, når det drejer sig om at sikre sig en vital alderdom fyldt med livskvalitet, hvor vi selv har en afgørende indflydelse.  

 

UNDERERNÆRING HOS ÆLDRE DANSKERE

Ældre spiser mindre end yngre.   Det har flere årsager: ofte er glæden ved at spise væk, – der er ingen at spise sammen med, maden er uinteressant, måske har man tandproteser, der besværliggør tygning. Dertil kommer ændringer i hormon- og nervesystem, som regulerer appetitten i nedadgående retning. Samlet kan det let føre til mangel på protein, fedt og kulhydrat hos den ældre, hvoraf en del faktisk er underernærede.   Med et mindre madindtag falder også indtaget af vitaminer og mineraler, selvom behovet ofte øges med alderen. 15% af den ældre befolkning mangler B12-vitamin, viser undersøgelser. B12-vitaminmangel kan give symptomer, der ligner demens.   FORDØJELSEN ÆLDES Mangel på mavesyre, nedsat produktion af fordøjelsesenzymer og ændret tarmflora er udbredt hos ældre. Tilsammen giver det nedsat evne til at fordøje og optage maden.   En af de bedst undersøgte følger er mangel på B12-vitamin, som forekommer hos omkring 15% af den ældre befolkning.   B12-vitaminmangel kan give symptomer, der ligner demens, og undersøgelser af plejehjemsbeboere har vist, at en stor del af de tilsyneladende demente blev hjulpet med tilskud af B12-vitamin.   Mavesyren er også vigtig for optagelsen af mineraler. Mangel på zink giver nedsat appetit. Man spiser mindre og får dermed også et mindre indtag af zink, hvis optagelse i kroppen yderligere reduceres på grund af den formindskede mængde mavesyre. En ond cirkel er startet.   Tilskud af både zink og B-vitamin kan forbedre appetitten og kompensere for nedsat optagelse.   Surt tilbehør til maden som for eksempel rødbeder, syltede agurker og vand med citron samt en bitter før måltidet, kan fremme mængden af mavesyre og dermed også fordøjelsen.  

 

OPHOBNING AF AFFALDSSTOFFER

Kroppens vigtigste organer til at udskille affalds-og giftstoffer er lever, tarm og nyrer. Hvis kroppens udskillelse ikke kan følge med belastningen fra det omgivende miljø hidrørende fra medicin, tobak og lignende, sker med alderen en ophobning af uønskede stoffer.   Vil man forebygge dette, kan man søge at mindske sin belastning med giftstoffer.   Ligeså vigtigt er det at vedligeholde tarmen og leverens evne til at udskille giftstofferne igen. Det betyder, at man skal undgå forstoppelse og at leveren skal være velforsynet med de vitaminer, mineraler og andre stoffer, som den skal bruge til afgiftning.   Kostmæssigt skal man således vælge en økologisk, fiberrig kost, mange grøntsager og bær – og her især de kraftigt farvede.   Hertil kost fra kålfamilien samt fuldkornsprodukter, nødder og kerner.   Et tilskud af antioxidanter som foreksempel C- og E-vitamin samt selen er ligeledes et godt supplement.  

 

HUMØR OG HUKOMMELSE – OG ALZHEIMERS

Depressioner er mere og mere udbredt hos den voksne befolkning og hyppigt hos ældre.   For mange er en af følgerne manglende spiselyst. Samtidig viser mange undersøgelser, at depressioner i mange tilfælde kan behandles effektivt eller reduceres betragteligt gennem kost og tilskud. Omvendt er der også sammenhæng mellem kost og hukommelse, problemløsningsevne og stedsans.   De ældre, der spiser flest grøntsager, frugt og fibre og som får mest folinsyre, C-vitamin, betacaroten, jern, zink og som spiser mindst mættet fedt, har også den bedste mentale funktion. Det mættede fedt får vi især fra kød og mælkeprodukter.   Ved demeslidelsen Alzheimers er det netop hukommelsen, sans for tid og sted, humør, koncentrations- og kommunikationsevne, der påvirkes.   De fleste af de forskningsresultater, der når medierne i dag, handler om sygdommens genetiske årsager, men der foreligger også en lang række undersøgelser af den ernæringsmæssige baggrund.   Det viser sig, at mennesker med Alzheimers har udbredte mangler på næringsstoffer, vitaminer og mineraler. De har også færre antioxidanter i kroppen end gennemsnittet af befolkningen.   Da antioxidanter, som blandt andet zink, vides at kunne beskytte mod sygdommens karakteristiske ændringer i hjernen, er der en klar sammenhæng til kosten.   Personer med Alzheimers har nedsat evne til at omdanne giftstoffer i leveren. Ved obduktion af Alzheimers-patienter, findes forhøjede mængder giftstoffer, især tungmetallet kviksølv.   Vejen til at forebygge Alzheimers er altså at styrke sin afgiftningsevne som beskrevet ovenfor, spise fornuftigt og supplere med tilskud. På denne måde kan man sikre sig en tilstrækkelig mængde vitaminer og mineraler til beskyttelse mod mange af livets påvirkninger.   Et meget veldokumenteret tilskud til stimulering af hjernens funktioner er Ginkgo Biloba, som det kan være fornuftigt at tage, specielt hvis man i familien har tilfælde af Alzheimers, idet sygdommen kan være genetisk betinget.  

 

ET LÆNGERE LIV?

Til dato er det eneste, der har vist sig effektivt som livsforlængende middel, at spise mindre.   Forsøg udført på rotter viser, at rotter, som holdes på en kost med ca. 15% færre kalorier end de, som spiser sig mætte, faktisk lever op til 20% længere end de mætte rotter. Det kræver til gengæld, at det man spiser, har højest mulig kvalitet og er rigtigt sammensat.   En vital alderdom skal grundlægges tidligt i livet med gode kostvaner, motion og et godt socialt netværk.   

 

OPSKRIFTEN PÅ EN STÆRK ALDERDOM

Vil du sikre dig selv en sjov alderdom med vitalitet og åndsfriskhed, så start nu med den rigtige tallerkenfordeling og lidt mindre portioner.   Mådehold med stimulanser som kaffe og vin er måske at foretrække fremfor total afholdenhed. Vi skal jo huske at bevare evnen til at nyde!   Tag et dagligt tilskud af en god multivitamin, en blandet B-vitamin, C- og E-vitamin og en årlig kur med ekstra zink og selen samt for eksempel SuperAll.   Motionér, – gå en tur i frisk luft flere gange ugentligt. Meld dig til et motions- eller svømmehold sammen med andre jævnaldrende og brug cyklen.   Start i god tid på at opbygge dit sociale netværk – brug aftenskoler og ældretilbud, mens du stadig er rask.   Og skal vi alle bidrage til at hjælpe de ældre, som i dag er underlagt andres pasning, må det prioriteres højt at servere ernæringsrigtig, frisklavet mad fremstillet af højeste kvalitet råvarer, serveret indbydende med respekt for såvel maden som den spisende.   Borddækning frem for plasticbakker skal nok lokke en ekstra bid ned hos mange og hvis man derudover kunne give et bredt, højt doseret vitamin- og mineraltilskud, kunne både plejesektoren og hospitalsvæsenet måske se helt anderledes ud.  

 

KORNGRUPPE:
Fuldkornsbrød, fuldkornspasta, ris, kartofler, hirse, boghvede m.m.  

GRØNT – FRUGT:
Sæsonens lokale økologiske. Særligt gode er: Stærktfarvede: Spinat, broccoli, grønkål, rødbeder,gulerødder, blåbær, solbær, brombær. Hele kålfamilien.  

PROTEIN – FEDT:
Fisk, nødder, kerner, koldpressede olier, bælgfrugter. Spar på kød og mælkeprodukter. Mia Damhus har sammen med andre ernæringsterapeuter en af Danmarks bedste skoler udi ernæring.