Fokus på hjernens og tarmens samarbejde…

Mave

 

Småtspisende og sårbar over for problemer i nervesystemet?

Er du flittig læser af sund-forskning og vores hjemmeside af samme navn, vil du opdage, at foråret 2024 har været fyldt med mulig støtte til at forebygge Alzheimers og måske andre demenssygdomme. Det er helt med vilje, at vi skriver “mulig” støtte, for forskningen er i sin vorden, men ser dog meget lovende ud, når det gælder medicin og også naturlige forebyggende muligheder. En af dem er at få styr på sin mikroflora, der på mange måder kan påvirke vores nervesystem i en gunstig retning.

Af Marianne Palm

En af de mange bakterier, som faktisk både er en jord- og tarmbakterie, er Bacillus subtilis PXN21, som meget ofte anvendes i laboratorier til at undersøge biokemiske og metaboliske egenskaber. Den er meget glad for miljøet i vores tyndtarme, og dens evne til at klæbe sig til slimhinden gør den til en god samarbejdspartner, hvor den hjælper os med at optage vores næringsstoffer, en vigtig evne fx ved:

  • Småtspisende i alle aldre.

  • Langvarig sygdom og efter sygdom, så man hurtigere kommer ovenpå igen.

  • Ved for hurtige og uforklarlige vægttab, fx under eller efter en stressperiode, hvor man måske ikke har haft overskud til at passe på sig selv, hvad fødeindtag angår.

Måske er det netop ovenstående støtte til tarmen, der gør, at den har en helt særlig evne til at støtte vores nervesystem og hjerne?

Man kan på studier også se, at den er med til at danne en sund biofilm, som skal beklæde hele tarmen. Biofilmen danner bakterierne, for at de har et sted at formere sig og kommunikere med hinanden, endog over lange afstande, fx i vores meterlange tyndtarm og tyktarm.
Når denne biofilm dannes, som du næsten kan forestille dig som Vita Wrap, der beklæder dine slimhinder, bliver dine tarmvægge beskyttet, så de bedre kan imødegå problemer og få input til at skabe en stærk og sund tarmvæg. Den effekt er ikke kun vigtig for din mikroflora i biofilmen, men forstærker evnen til at optage næringsstoffer, en evne, der desværre ofte er en af de mislyde, som kan opstå, når vi bliver ældre.

Konklusion
I studier på denne særlige bakterie har man ikke kun set en positiv virkning på tarmsystemet, men også på nervesystemet, bl.a. på Parkinsons, hvor der ligesom ved Alzheimers er nogle fælles træk dog med forskellige typer af plaque-dannelser i hjernen. Man har set en beskyttelse mod akkumulering af de proteiner, der klumper sig sammen, kaldet alpha-syneclein, og ovenikøbet set, hvordan bakterien formår at fjerne allerede dannede alpha-syneclein-klumper.

Redaktionen håber, at folkene bag Bio-Kult Mind også kan være med til at kigge endnu mere på sammenhængen mellem neurologiske sygdomme som Parkinsons og demenssygdomme som Alzheimers.

En særlig støtte mod hospitalsbakterie

Og netop ældre eller kronisk syge er også meget mere sårbare over for nogle af de bakterier, der dels kan være resistente over for antibiotika, dels kan blive et trist møde med hospitalerne, hvor 3.500 patienter årligt bliver syge af Clostridium difficile-infektioner, en potentiel alvorlig infektion, hvis man allerede er svækket af anden sygdom. Her har studier vist, at Bacillus subtilis PXN21 kan bidrage til at svække Clostridium.