Det skal denne gang gå til de alternative behandlere!
Ja, jeg ved godt, jeg selv er en af dem. Jeg er med i diverse mailgrupper på nettet, og qua mine forskellige uddannelser, så spænder de lige fra nye typer diagnosemetoder med store apparater til god gammeldaws fodzone håndværk. Et par gange er jeg så stødt på spørgsmål, som bliver kastet ud i et større forum; …har du erfaringer med fx Parkinson? Dejligt, at der bliver spurgt, frem for at behandleren bare mener, vedkommende kan klare det selv, men det er ikke særlig herligt at se de svar, der indkommer. Du skal da bare gøre det, du plejer, – altså bruge frekvensterapi, zoneterapi, øreakupunktur eller noget helt fjerde. For vores metode er jo bare den bedste, og den kan alt! Nej, den kan ikke. Hvis vi hver især havde en metode, som bare virkede på alt, så kunne vi jo godt fjerne sygehusene og alle de andre behandlingsmetoder.
En dygtig behandler kender sine egne begrænsninger. Og hvis du står med en klient med et sygdomsbillede, du ikke har mødt før, så har du bare at undersøge, hvad forskningen siger, også langt væk fra din egen disciplin. Så har du bare at fortælle din klient, at du ingen erfaringer har, at der ingen forskning er lige netop med Parkinson med din metode, men at du gerne undersøger alle muligheder, og lægger dem frem, så hun kan træffe et aktivt valg. Og det valg kan udmærket være, at din klient ikke skal gå hos dig. En god behandler kender sine egne og arbejdsmetodernes begrænsning.
Kendetegn ved en god behandler
– hun er god til sit håndværk og er altid nysgerrig efter nye løsninger
– hun har et godt netværk af andre behandlere
– hun kender sine begrænsninger
– hun mestrer kommunikationens kunst, så formidling af sundhed og sygdom altid er optimal
– hun drager altid omsorg for sine klienter
– og omsorg kan sagtens være at afvise klienten…
