Mange tager ekstra magnesium for at forebygge muskelkramper, holde hjerterytmen stabil og sikre en korrekt fordeling af calcium i kroppen. Men en undersøgelse af magnesiumtilskud har vist, at man ikke altid får, hvad man betaler for.
Af Bjørn Falck Madsen
Der er rigtig mange grunde til at tage magnesium. Faktisk indgår dette livsvigtige mineral i flere end 300 forskellige biokemiske processer, som styrer alt lige fra muskelfunktion til knoglesundhed, hjerterytme og blodtryk. Så langt, så godt. En relativt ny undersøgelse afslører nemlig, at man som forbruger skal være yderst selektiv, når man køber et magnesiumpræparat. Undersøgelsen, som er omtalt på www.nutraingredients.com i september i år, viste, at ud af 116 tilfældigt udvalgte præparater var der for 60 procent af præparaternes vedkommende ikke overensstemmelse imellem det deklarerede og det faktiske magnesiumindhold i tabletterne.
Kæmpe udsving i dosis
Det betød helt konkret, at forbrugerne kan få helt op til 304 procent mere eller helt ned til 98 procent mindre magnesium, end de forventer ud fra varedeklarationen. Det er en uacceptabel margin. Nu er magnesium et næringsstof, som kan tåles i større mængder end eksempelvis selen og zink. Men det er ikke desto mindre uhyre vigtigt, at man kan stole på sit præparat og får den dosis, der står på pakken.
Den bedste måde at undgå disse faldgruber på er ved at købe præparater, som har dokumentation for optagelighed og sikkerhed.
Forskere vælger pålidelige præparater
Det er ikke kun forbrugere, som skal være på vagt over for tvivlsomme produkter. Forskere skal i høj grad også vide, om de præparater, de vælger til videnskabelige undersøgelser, er pålidelige. Da finske forskere ville undersøge magnesiums rolle i forbindelse med leverfunktion, valgte de af samme grund præparatet Bio-Magnesium, netop fordi præparatet i forvejen er veldokumenteret. Det er i øvrigt den slags forskning, som er med til at understøtte kvaliteten og sikkerheden ved kosttilskud.
Kilde: www.nutraingredients.com, september 2021