Saftig efterårskage med chokolade, squash og hasselnødder

Squash

 

Her kommer en opskrift på en saftig efterårskage med chokolade, squash og nødder.

Af Nanna Stiegel

Det skal du bruge: 

  • 300 g dadler
  • 200 g mandler
  • 5 spsk. kokosolie
  • Fintrevet skal og friskpresset saft af 1 appelsin
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. kardemomme
  • 1 spsk. kanel
  • 6 store æg
  • 2 bananer
  • ½ eller 1 lille revet squash
  • 6 spsk. kakao
  • 4 spsk. kogt quinoa
  • Grofthakkede mandler, hasselnødder og valnødder, ca. 1 stor håndfuld af hver


Sådan gør du:

Kør dadler, mandler, olie, appelsinsaft og skal, vanilje, salt og kanel på en god foodprocessor i et par minutter. Tilsæt så æggene et efter et og derefter bananer og kakao.

Bland quinoa, squash, grofthakkede mandler og nødder i dejen med en ske eller dejskraber.

Bag kagen i ca. 40-50 minutter ved 160 grader.
 

Tip:

Hvis du ikke kan tåle mandler, kan du nemt bruge andre typer af nødder i denne kage. Du kan også bruge to mellemstore gulerødder i stedet for squash, hvis det er det, du lige har i køleskabet.

Del kagen med dine børn, din nabo, din elskede, eller hvem end der trænger til lidt krydret kærlighed på en efterårsdag.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *