Alkohol dræner din krop for C-vitamin

 

 

Folk, der drikker meget alkohol, har ofte mangel på C-vitamin, forklarer en gruppe amerikanske forskere, der har målt C-vitaminindholdet i blodet hos en række mænd, der var i intensivbehandling.

 

Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2019

 

 

Mindst en tredjedel af verdensbefolkningen drikker alkohol regelmæssigt, og en del gør det alt for ofte. For folk med et for højt alkoholforbrug er det vigtigt at være opmærksomme på deres indtag af C-vitamin, da der ifølge forskere fra Eastern Virginia Medical School i USA er en sammenhæng imellem overforbrug af alkohol og mangel på dette vitamin.

 

Så tydelig sammenhæng

I en såkaldt retrospektiv observationsundersøgelse, hvor forskerne målte C-vitaminindholdet i blodet hos personer, der var kommet i intensivbehandling for forskellige alkoholrelaterede tilstande, så de tydeligt en sammenhæng. Patienterne, som havde en gennemsnitsalder på 53 år og primært var mænd, blev indlagt af forskellige årsager som eksempelvis skrumpelever, alkoholforgiftning eller tegn på akut alkoholbetinget leverbetændelse.

 

I nogle tilfælde kritisk lavt

Indholdet af C-vitamin i blodet hos deltagerne ved indlæggelse var langt lavere end det indhold, man normalt finder hos raske mennesker. Hos en stor del af forsøgsdeltagerne var det kritisk lavt. Det lykkedes hurtigt at normalisere blodets indhold af C-vitamin hos personerne ved først at give dem en startdosis på 1,5 gram og herefter fortsætte med 500 mg-doser.

 

Ufarligt selv i høje doser

Det er ufarligt at tage C-vitamin, selv i høje doser. Vitaminet er vandopløseligt og bliver derfor udskilt med urinen. Der findes dog præparater, der indeholder syreneutrale kilder til C-vitamin som blandt andet calciumascorbat, der er skånsomt mod maveslimhinden og derfor ikke giver gener ved længere tids anvendelse. Et eksempel er præparatet Bio-C-Vitamin, som er et lægemiddel til forebyggelse og behandling af C-vitaminmangel.

 

Et uhyre vigtigt vitamin

C-vitamin er utroligt vigtigt, da det indgår i lang række forskellige kropsfunktioner. Det styrker immunforsvaret, støtter energiomsætningen og modvirker træthed og udmattelse, og det indgår i kroppens dannelse af collagen, som er det stof, der limer cellerne sammen (bindevæv).

 

Faktorer der øger behovet

Man har længe vidst, at stress, rygning, forgiftninger og infektioner øger kroppens behov for C-vitamin. Men det tyder altså også på, at et stort alkoholforbrug dræner kroppens C-vitaminbeholdning og derfor øger behovet for netop dette vitamin.

 

2 thoughts on “Alkohol dræner din krop for C-vitamin

  • Wow, wonderful blog layout! How lengthy have you ever been blogging for?

    you make running a blog glance easy. The overall glance of your site is magnificent, as well as the content!
    You can see similar here sklep online

  • Write more, thats all I have to say. Literally, it seems as though you relied on the video to make your point.
    You obviously know what youre talking about, why throw away
    your intelligence on just posting videos to your weblog when you could be giving us
    something enlightening to read? I saw similar here: Dobry sklep

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *