De fleste af os kender den karismatiske Lasse Spang Olsen, enten for hans instruktørrolle i nogle fan-tastiske danske film, fx ”I Kina spiser de hunde” eller senest for hans horisontudvidende DR2-udsend-elser ”Alternativ behandling, virker det?”.
Af Pernille Borg
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april 2017
Til dagligt færdes Lasse Spang Olsen i sin fars hyggelige galleri og butik i Badstuestræde. Det var da også der, at jeg fik en passioneret, indsigtsrig fortælling om hans oplevelser under udviklingen af programmerne ”Alternativ behandling, virker det?”. Lasse har, så længe han kan huske, været åben for det alternative. Det fæstnede sig særligt, da han oplev-ede effekten af Body SDS under sin stunt æra, hvor det konventionelle system kun kunne tilbyde ham smertestillende medicin.
Det alternative sniger sig ind
Det karakteristiske ved alle de læger, Lasse mødte i de fire år, han arbejdede med i programmerne, var, at ingen af dem vidste noget om alternativ behandling. De ved oftest meget mindre end ”du og jeg”, da de aldrig har beskæftiget sig med det alternative – de har ligefrem bevidst undgået det i deres hverv. Hvilket gør det endnu mere interessant, at de alligevel gerne udtaler sig med store armbevægelser om emnet.
Lasse tror dog på, at alternativ behandling i nær fremtid vil snige sig mere og mere ind i vores traditionelle behand-lingssystem som et supplerende tilbud til konventionel behandling. Han oplever nu, at lægerne bliver mere åbne; noget, der højst sandsynligt skyldes den større efterspørgsel fra patienternes side af. På større hospitaler i Danmark findes der da også allerede et mindre udbud af alternative behandlinger, eller der afspilles beroligende musik på fx opvågningsstuer, da man har erfaret, at det virker positivt på patienternes rekonvalescens.
Lasse fandt det tidligere meget provokerende, når lægerne sagde – og stadig siger – ”det er bare placebo”, når noget alternativt virker. For som han siger, ”så ryger det jo ned i den store ”placebokasse” og undersøges aldrig nærmere”. Men efter udsendelserne reflekterer han alligevel anderledes over mærkaten ”placebo”. Måske er det alligevel lidt ”hokus pokus”, hvis det er en udefinerbar og magisk evne til selvhelbredelse?
Forbøn, regenerering og intelligente celler
Alle dem, der undergik forskellige alternative behandlinger i programmerne, fik en god effekt af disse. Lasse mener, at det ofte skyldes en selvhelbredende iboende kraft, vi alle har i os. Dette gamle regenereringssystem, også kaldet intel-ligente celler, forskes der da også rigtig meget i, både i Danmark og udland.
Vi kender alle firbenets evne til at gendanne sin egen hale. Gendannelse af lemmer er dog vidt udbredt i dyreverdenen, og her er salamanderen klart overlegen. Derfor er det også lige netop salamanderen, at forskere på Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Skejby Sygehus, har kastet sig over, da arten har et fuldstændigt regenereringssystem. Ligegyldigt om det så er lungen, der fjernes, eller rygmarven, der klippes over, så regenererer salamanderen fuldkom-men sig selv (stakkels forsøgsdyr: red).
Vi, homo sapiens, nedstammer oprindeligt fra padderne og har til en vis grad også bevaret noget af denne evne til selvhelbredelse. Fx kan vi regenerere fingerspidser og dele af leveren. Men måske kan vi meget mere end det?
I en af udsendelserne udvalgte man en kvindelig patient, der skulle have sat armen af. Den store vene i armen virkede ikke længere, og det var blot et spørgsmål om tid, før armen ville visne. Kvinden skulle nu deltage i et forsøg med for-bøn. Efter lidt tid begyndte blodet atter at løbe i armen; de små blodårer regenererede simpelthen sig selv! Det anses ellers for en sygdom, hvor man ikke kan vende udviklingen, og af samme årsag havde lægerne anbefalet hende at få armen amputeret.
Forskerne i Aarhus-projektet mener, at forbøn kan tænde et iboende regenereringssystem, og at det var dette system af intelligente celler, som helbredte armen – armen virker i dag, og kvinden tror forståeligt nok på højere magter efter den store oplevelse.
Herhjemme forskes der i at gøre det muligt for os mennesker at regenerere et hjerte, fx hvis vi lider af alvorlige hjerte-sygdomme. Men som det ser ud lige nu, så overhales denne forskning dog af forskningen i udviklingen af kunstige organer. Men hvem ved, hvor det ender i fremtiden. Og hvem ved, hvad vi selv er i stand til …
30 personer deltog i forsøget med kinesiologi mod birkepollenallergi. Udsendelsens to læger opsatte selv forsøget, så det blev lavet så korrekt og klinisk som muligt. Personerne blev delt op i to grupper. Den ene gruppe blev udsat for en skuespiller og den anden for en ”ægte” kinesiolog. Den gruppe, der fik den rigtige behandling, smed medicinen, og de er den dag i dag stadig medicin- og symptomfrie. Den gruppe, som blev udsat for skuespilleren, har fortsat deres aller-gi. Forsøget var så overraskende for sundhedsvæsnet, at man straks gik i gang med et forskningsprojekt på kinesiologi og allergi på Aalborg Universitetshospital.
Læs om flere af Lasses oplevelser på http://www.sund-forskning.dk
