Ann jonglerer med mange behandlingsformer

shutterstock_49671106

Ann Britt Larsen er oprindeligt uddannet konditor, men sidenhen er det den alternative verden, der har været omdrejningspunktet i hendes liv.

Ann har kompetencer inden for flere forskellige behandlingsformer: massage, zoneterapi, akupunktur og manuel terapi. Disse behandlingsformer komplementerer hinanden godt, og giver mulighed for at gribe klientens problemstillinger an fra flere forskellige vinkler. Udover disse forskellige behandlingsformer er Ann i gang med en uddannelse som naturopath, der i kombination med de andre behandlingsformer, kan være endnu et interessant redskab til at hjælpe klienterne med at opnå større balance.

Massage
Hvad enten det drejer sig om behandling af professionelle sportsfolk eller personer med »almindelige problemer« (hovedpine, nakke-, skulder-, rygproblemer, m.m.), spiller massage en stor rolle til behandling af disse problemer. Korrekt massage stimulerer kredsløbet, fjerner affaldsstoffer, skaber bedre balance i muskulaturen og giver generelt bedre velvære. Samtidig gør massagen muskulaturen mere smidig og gør blodgennemstrømningen bedre, så ”hold i ryggen” er en sjælden gæst. Massagen er en hurtig og effektiv måde at klare de muskulære problemer på.

Zoneterapi
Zoneterapi er nok den alternative behandlingsform, der er mest populær i Danmark. Zoneterapi er god kombineret med massage, da man kan behandle de organer, der styrer de muskler, der er spændte, samt gå mere i dybden med, hvor der er ubalancer. Ud fra analysen af foden vil behandlingen blive tilrettelagt. Zoneterapien er et unikt redskab, der kan medvirke til at sætte en ubalance eller udpint krop i naturlig balance, så smerter og ubehag mildnes eller forsvinder.

Akupunktur
Triggerpunkt-akupunkturen hjælper med at afspænde musklerne, så man bedre kan arbejde med dem. I kombination med massage og zoneterapi får man den perfekte afspænding i kroppen og opnår på den måde en følelse af lettelse. En kombination af behandlingsformerne vil også få en længere effekt af behandlingen.


Manuel Terapi

Manuel terapi er en kombination af mange teknikker, som bliver udført under massagen. Hvis man typisk får hold i ryggen og muskulaturen hurtigt spænder op, kan man gå ind og styrke/strække og lave passive bevægelser, så man fjerner asymmetrien i kroppen. De fleste teknikker er meget blide, da det mange gange er små bevægelser, der fjerner store gener.

Manuel Helhedsterapi ved Ann Britt Larsen

Mobil: 29 92 23 63 – mail:  annbrittlarsen@jubii.dk