Skoletasken er tømt for gamle brødkrummer, blyanterne spidset, og måske er der kommet et helt nyt viskelæder til? Det er tid til forandringer, et halvår med skole, fritidsaktiviteter og travlhed for både børn og forældre er i gang.
Af Marianne Palm
Sund-forskning har været i arkiverne og har samlet en række perler til småbørn, børn i forskolen, til teenagere og ikke mindst nogle muligheder for forældre, som også skal have overskud til både at være der for børnene og drage omsorg for sig selv. Alle forslag er velafprøvede, en del af påstandene baseret på fyrre års erfaringer og forskning, og indimellem kommer der ny viden til. Spænd cykelhjelmen, og få glad viden med på vejen.
Vi åbner det grønne penalhus.
Skab ro til indlæring gennem fedtsyrer
Vores hjerner, børn som voksne, har brug for fedtsyrer, ligesom de anvendes til opbygning af hormoner, nerver i hele kroppen og, ja, selvfølgelig alle andre organer.
Equazen, som tidligere hed eye-q, er stadig på top-1-listen over fedtsyrer til koncentration, indlæring og ganske simpelt ro og overskud. Børnene kan spise dem fra 3-årsalderen, og der er intet i vejen for, at du som forælder følger trop. Tjek fedtsyrerne ud, de fås i flydende form, som velsmagende tyggekapsler og helt almindelige kapsler, men heldigvis små.
Forskningen er beskrevet et utal af gange, og den kan du finde på www.sund-forskning.dk eller det seneste nye om ordblindhed, som forhåbentlig snart bliver offentliggjort.
Det italienske studie er sandsynligvis snart færdigt, og det ser ud til, at Equazen-kapslerne med den specielle sammensætning af fedtsyrer, især til børn, kan være med til at minimere problemer med ordblindhed.
Er der sammenhæng mellem omega-3-fedtsyrer, næringsstatus og læsefærdigheder?
Et studie offentliggjort i februar 2023 i det anerkendte tidsskrift “biomolecules” viser, at et for lavt indhold af omega-3-fedtsyrer kan linkes sammen med manglende læsefærdigheder hos børn.
I studiet indgik 42 børn med varierende problemer med læsning. Man så en signifikant sammenhæng mellem de såkaldte PUFA-niveauer, som handler om forholdet mellem omega-3- og omega-6-fedtsyrer. Sagt med andre ord så må og skal børn have omega-3-fedtsyrer (typisk fra fisk eller alger) i balance med omega-6 (typisk planteolier) for at opnå så gode læsefærdigheder som muligt. Hvor god man er til at opretholde en fornuftig balance mellem de to essentielle fedtsyrer, afhænger af den mad, vi spiser, de kosttilskud, vi støtter kroppen med, men også, hvilke gener vi har arvet samt epigenetiske mekanismer.
Den kloge læser (og det bliver du jo, hvis du netop spiser sundt …) vil spørge, hvilken ratio, altså hvilket forhold der bør være mellem de to fedtsyrer? Det ved man ikke helt præcist, ligesom man ikke ved nok om, hvordan det ser ud med danskernes madvaner. Men man anser, at fælles for europæere er, at der er en overflod af omega-6-fedtsyrer, fordi vi spiser så meget fastfood, færdigretter og andre fødevarer, hvor der er gemt omega-6-fedtsyrer, og dermed får måske 10 eller 20 gange for mange omega-6-fedtsyrer i forhold til omega-3.
sund-forskning holder øje med, om vi kan blive klogere på dansk jord …
Alle er enige om, at vi skal have en tilpas mængde af vitaminer og mineraler for at fungere optimalt, børn som voksne. Og de fleste er enige om, at det er meget svært at opnå gennem kosten alene.
Til dig og dit store barn
Der er ingen tvivl om, at vi overalt i verden ser nødvendigheden af et sundt og stærkt fokus på nervesystemet, så børn kan udvikle sig, gå i skole og få opbygget muligheden for et optimalt forhold til læring og til livet.
Det samme gælder os voksne. Vi har brug for optimale betingelser, så vi kan nyde det liv, vi lever og måske endog forebygge mentale problemer og udfordringer som ældre.
Keen Mind, med en særlig god forskning bag sig, er kapsler, der kan anvendes fra 10-12-årsalderen, til vi bliver 107 år. Én kapsel om dagen og to, når du eller det store barn er særligt udfordret. Forskningen kan du læse om på www.sund-forskning.dk
Et lindrende kram til børn og voksne
Nyd en kop Stress A te, som både børn og voksne kan lide!
Der skal ro på hen mod sengetid og hvorfor ikke indføre et nyt ritual? Nyd en kop te sammen med dine børn, mens I måske læser historier eller lægger puslespil.
Spørg i helsekosten efter Natur Drogeriets Stress A te.
Og en lindrende søvn …
TryptoNat Kids får små, overstimulerede hjerner til at få ro ved sengetid – og en god nats søvn. De sure kirsebær er ikke sure i de små tabletter, men er lige der, hvor hjernen får mulighed for på naturlig vis at danne de hormoner og signalstoffer, der gør det lettere at falde i søvn. Lad tabletterne være en del af ritualet rundt om tiden for tandbørstningen.
Og har du samme problem, at nattens søvn ikke vil indfinde sig, så brug YouTubes mange beroligende muligheder, find danske oplæg til ro og inspiration, fx Marianne Palms “Afspænding og visualisering” eller Ane Katrine Becks fine indtalinger.
Suppler gerne med Tryptonat for voksne.
DET MENER FØDEVARESTYRELSEN OM VITAMINER OG MINERALER
VITAMINER OG MINERALER MED FOKUS PÅ FØDEVARESTYRELSENS GODKENDELSER
Vitaminer og mineraler er også smag og behag
Bamse Bomstærk, Kids Zoo, Spectro Kids og Omnimini er alle børnevitaminer, der gerne vil gøre en forskel for dit barn.
De indeholder den mængde vitaminer og mineraler, som Fødevarestyrelsen anbefaler, og så er det nærmest en kunstart at få dem til at smage godt, for både B-vitaminer og visse mineraler er ikke bare sådan at pakke ind, så det hele bliver en fest.
Det er stort set lykkedes for alle fire produkter, og resten er jo såmænd smag og behag. Vidste du fx, at skandinaverne er vilde med lakridssmag, mens man i Asien fra barnsben foretrækker smagen af citrus?
Alle fire produkter er fyldt så tilpas op med næringsstoffer som muligt, uden at smagen bliver svær for børn, så de nægter at spise eller tygge dem. Nogle af dem ovenikøbet så godt, at de skal stilles øverst i køkkenskabet, så poderne ikke tror, det er slik.
Her kan du se, hvad EU og Fødevarestyrelsen har godkendt som værende valide påstande om de enkelte vitaminer og mineraler. Det er da ikke så ringe endda?
Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU
Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som bl.a. kosttilskudsproducenter skal overholde og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.
Så måske kommer der flere gode toner og takter både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.
Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser hvilken forskning, man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.
VITAMINER
A-Vitamin
- Vitamin A bidrager til en normal omsætning af jern
- Vitamin A bidrager til at vedligeholde normale slimhinder
- Vitamin A bidrager til at vedligeholde en normal hud
- Vitamin A bidrager til at vedligeholde et normalt syn
- Vitamin A bidrager til immunsystemets normale funktion
- Vitamin A spiller en rolle i cellespecialiseringsprocessen
B1-vitamin (Thiamin)
- Thiamin bidrager til et normalt energistofskifte
- Thiamin bidrager til nervesystemets normale funktion
- Thiamin bidrager til en normal psykologisk funktion
- Thiamin bidrager til en normal hjertefunktion
B2-vitamin (Riboflavin)
- Riboflavin bidrager til et normalt energistofskifte
- Riboflavin bidrager til nervesystemets normale funktion
- Riboflavin bidrager til at vedligeholde normale slimhinder
- Riboflavin bidrager til at vedligeholde normale røde blodlegemer
- Riboflavin bidrager til at vedligeholde en normal hud
- Riboflavin bidrager til at vedligeholde et normalt syn
- Riboflavin bidrager til en normal omsætning af jern
- Riboflavin bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
- Riboflavin bidrager til at mindske træthed og udmattelse
B3-Vitamin (Niacin)
- Niacin bidrager til et normalt energistofskifte
- Niacin bidrager til nervesystemets normale funktion
- Niacin bidrager til en normal psykologisk funktion
- Niacin bidrager til at vedligeholde normale slimhinder
- Niacin bidrager til at vedligeholde en normal hud
- Niacin bidrager til at mindske træthed og udmattelse
B5-Vitamin (Pantothensyre)
- Pantothensyre bidrager til et normalt energistofskifte
- Pantothensyre bidrager til en normal syntese og omsætning af steroidhormoner, vitamin D og visse neurotransmittere
- Pantothensyre bidrager til at mindske træthed og udmattelse
- Pantothensyre bidrager til en normal mental ydeevne
B6-vitamin (Pyridoxin)
- Vitamin B6 bidrager til en normal cysteinsyntese
- Vitamin B6 bidrager til et normalt energistofskifte
- Vitamin B6 bidrager til nervesystemets normale funktion
- Vitamin B6 bidrager til en normal omsætning af homocystein
- Vitamin B6 bidrager til en normal omsætning af protein og glycogen
- Vitamin B6 bidrager til en normal psykologisk funktion
- Vitamin B6 bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer
- Vitamin B6 bidrager til immunsystemets normale funktion
- Vitamin B6 bidrager til at mindske træthed og udmattelse
- Vitamin B6 bidrager til at regulere hormonaktiviteten
B8-vitamin (Biotin)
- Biotin bidrager til et normalt energistofskifte
- Biotin bidrager til nervesystemets normale funktion
- Biotin bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer
- Biotin bidrager til en normal psykologisk funktion
- Biotin bidrager til at vedligeholde et normalt hår
- Biotin bidrager til at vedligeholde normale slimhinder
- Biotin bidrager til at vedligeholde en normal hud
B9-vitamin (Folsyre, folinsyre/folat)
- Folsyre bidrager til vævsvæksten hos den gravide kvinde
- Folsyre bidrager til en normal aminosyresyntese
- Folsyre bidrager til normal bloddannelse
- Folsyre bidrager til en normal omsætning af homocystein
- Folsyre bidrager til en normal psykologisk funktion
- Folsyre bidrager til immunsystemets normale funktion
- Folsyre bidrager til at mindske træthed og udmattelse
- Folsyre spiller en rolle i celledelingsprocessen
B12-vitamin (Cyanocobalamin)
- Vitamin B12 bidrager til et normalt energistofskifte
- Vitamin B12 bidrager til nervesystemets normale funktion
- Vitamin B12 bidrager til en normal omsætning af homocystein
- Vitamin B12 bidrager til en normal psykologisk funktion
- Vitamin B12 bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer
- Vitamin B12 bidrager til immunsystemets normale funktion
- Vitamin B12 bidrager til at mindske træthed og udmattelse
- Vitamin B12 spiller en rolle i celledelingsprocessen
Vitamin C
- Vitamin C bidrager til at vedligeholde immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning
- Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende blodkar, knogler, brusk, tandkød, hud og tænder
- Vitamin C bidrager til et normalt energistofskifte
- Vitamin C bidrager til nervesystemets normale funktion
- Vitamin C bidrager til en normal psykologisk funktion
- Vitamin C bidrager til immunsystemets normale funktion
- Vitamin C bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
- Vitamin C bidrager til at mindske træthed og udmattelse
- Vitamin C bidrager til at gendanne den reducerede form af vitamin E
- Vitamin C øger optagelsen af jern
Vitamin D
- Vitamin D bidrager til en normal optagelse/udnyttelse af calcium og phosphor
- Vitamin D bidrager til et normalt calciumindhold i blodet
- Vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler og tænder
- Vitamin D bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion
- Vitamin D bidrager til immunsystemets normale funktion
- Vitamin D spiller en rolle i celledelingsprocessen
Vitamin E
- Vitamin E bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
Vitamin K
- Vitamin K bidrager til en normal størkning af blodet
- Vitamin K bidrager til at vedligeholde normale knogler
MINERALER
Calcium
- Calcium bidrager til en normal størkning af blodet
- Calcium bidrager til et normalt energistofskifte
- Calcium bidrager til en normal muskelfunktion
- Calcium bidrager til en normal neurotransmission
- Calcium bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion
- Calcium spiller en rolle i celledelings- og specialiseringsprocessen
- Calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler og tænder
Phosphor
- Phosphor bidrager til et normalt energistofskifte
- Phosphor bidrager til cellemembranernes normale funktion
- Phosphor bidrager til at vedligeholde normale knogler og tænder
Magnesium
- Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse
- Magnesium bidrager til elektrolytbalancen
- Magnesium bidrager til et normalt energistofskifte
- Magnesium bidrager til nervesystemets normale funktion
- Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion
- Magnesium bidrager til en normal proteinsyntese
- Magnesium bidrager til en normal psykologisk funktion
- Magnesium bidrager til at vedligeholde normale knogler
- Magnesium bidrager til at vedligeholde normale tænder
- Magnesium spiller en rolle i celledelingsprocessen
Jern
- Jern bidrager til en normal kognitiv funktion
- Jern bidrager til et normalt energistofskifte
- Jern bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin
- Jern bidrager til en normal ilttransport i kroppen
- Jern bidrager til immunsystemets normale funktion
- Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse
- Jern spiller en rolle i celledelingsprocessen
Zink
- Zink bidrager til et normalt syre-base-stofskifte
- Zink bidrager til en normal omsætning af kulhydrater
- Zink bidrager til en normal kognitiv funktion
- Zink bidrager til en normal dna-syntese
- Zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion
- Zink bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer
- Zink bidrager til en normal omsætning af fedtsyrer
- Zink bidrager til en normal omsætning af vitamin A
- Zink bidrager til en normal proteinsyntese
- Zink bidrager til at vedligeholde normale knogler
- Zink bidrager til at vedligeholde et normalt hår og normale negle
- Zink bidrager til at vedligeholde en normal hud
- Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet
- Zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn
- Zink bidrager til immunsystemets normale funktion
- Zink bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
- Zink spiller en rolle i celledelingsprocessen
Kobber
- Kobber bidrager til at vedligeholde et normalt bindevæv
- Kobber bidrager til et normalt energistofskifte
- Kobber bidrager til nervesystemets normale funktion
- Kobber bidrager til en normal pigmentering af håret
- Kobber bidrager til en normal jerntransport i kroppen
- Kobber bidrager til en normal pigmentering af huden
- Kobber bidrager til immunsystemets normale funktion
- Kobber bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
Mangan
- Mangan bidrager til et normalt energistofskifte
- Mangan bidrager til at vedligeholde normale knogler
- Mangan bidrager til normal dannelse af bindevæv
- Mangan bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
Selen
- Selen bidrager til normal dannelse af sædceller
- Selen bidrager til at vedligeholde et normalt hår og normale negle
- Selen bidrager til immunsystemets normale funktion
- Selen bidrager til en normal skjoldbruskkirtelfunktion
- Selen bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
Chrom
- Chrom bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer
- Chrom bidrager til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau
Molybdæn
- Molybdæn bidrager til en normal omsætning af svovlholdige aminosyrer
Jod
- Jod bidrager til en normal kognitiv funktion
- Jod bidrager til et normalt energistofskifte
- Jod bidrager til nervesystemets normale funktion
- Jod bidrager til at vedligeholde en normal hud
- Jod bidrager til en normal produktion af skjoldbruskkirtel-hormoner og en normal skjoldbruskkirtelfunktion
Kalium
- Kalium bidrager til nervesystemets normale funktion
- Kalium bidrager til en normal muskelfunktion
- Kalium bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk
Fluorid
- Fluorid bidrager til at vedligeholde mineraliseringen af tænderne.
Mistrivsel handler i høj grad om en krop, der brænder ud
At skabe et godt skoleforløb handler i høj grad om, at den lille hjerne er udviklet til et punkt, hvor barnet forstår, at man ikke stadig kun er i gang med leg, men også med indlæring og at forme en særlig hverdag med fokus på sin fremtid. Det kræver som bekendt ro og koncentration, og hjerner udvikler sig ikke altid hos alle børn i samme tempo. Men du kan godt skubbe bagpå: For det er nu lettere at få en hjerne og et nervesystem til at være skoleklar, hvis kroppen har det godt – et fænomen, jeg personligt synes, er meget overset i dag.
Godt nok er der nul sukker-politik i vuggestuer og børnehaver, men hvad lander der ellers på spisebordet til hoved- og mellemmåltider?
Om dit barn får den rette – og nok – næring kan såmænd måles hyppigere på humøret end på vægten. Vægtproblemerne kan være af arvelig karakter og er måske blot et ydre udtryk for det kaos, der hersker inde i kroppen. Og måske glemmer vi at få øje på alle mulige andre mistrivselsproblemer, som vi (bort)forklarer med skolens håndtering af udfordringerne og glemmer at kigge på eget ansvar som forældre?
Det er ikke lærernes ansvar, hvad der puttes i de små maver hen over en uge. Det er forældrenes, og ud over at få sukker ud af hjemmet handler det om at erstatte med noget andet.
Her handler det igen om smag og behag, men også i høj grad om vaner
Er du voksen, er der studier, der viser, at det kan tage op til seks uger at skabe en ny vane. Så indgroet et mønster har småbørnene ikke, men de er kopister, så det bliver dit ansvar at erstatte sukkerholdige morgenmadsprodukter med noget andet, og det skal være helt fra de spæde år.
Bedsteforældre, vogt jer for at lade hygge være indbegrebet af slik og sukker! Lav havregrynskugler i stedet, tag på safari i den lokale skov, lav popcorn over bål. Hvad som helst og, ja, jeg ved godt, at man faktisk næsten ikke kan gå i cirkus uden at spise is og candyfloss, men køb hellere den allerstørste kasse med popcorn, og tryl sukker væk så ofte, det er muligt.
Måske løber dine børnebørn også på væggene, når de har fået sukker? Lander uden for pædagogisk rækkevidde eller får selektiv hørelse?
Jeg har bedt to af mine børnebiopater om at komme med forslag til nogle anderledes madvaner.
Mød Vicky Bjørklund og Christine Basson, der i deres mangeårige uddannelse som biopat og naturopath har været særligt interesserede i børns madvaner, og hvordan det faktisk kan være sjovt at være sund(ere).
Mad til troldeunger
Jeg kender ikke jer som forældre personligt og alligevel kender jeg måske noget til, hvordan jeres travle dagligdag kan være, og måske kender jeg også til jeres gode intentioner som forældre. Man vil sine børn det bedste. Ih, hvor ville det være dejligt med hjemmelavede surdejsboller, egen fermenteret kefir, 100 pct. økologiske råvarer i hele mit køkken og i alt, jeg giver mit barn – og selvfølgelig sukkerfri, hjemmelavede kokoskugler til dessert.
Det er en balance mellem at få hverdagen til at hænge sammen, have tid og nærvær med børnene og kunne give dem den sundeste mad, man kan lave … Og så den største udfordring af det hele – at få troldeungerne til faktisk at spise det lækre måltid, man nu har bakset sammen.
Hvor har jeg mange gange stået med en fancy, trendy kogebog til børn, som skulle fremtrylle et måltid, som var fuldkornsagtigt, med smarte grøntsager og en hjemmelavet dressing med masser af friske krydderurter. Skulle bare være så sundt at få i de små. Jeg har snittet og rullet og dyppet og hakket – voila – så var det klart 45 minutter senere – og lagt fint op på tallerkenen. Troldeungen min rynker på næsen og siger “nej”. Og proklamerer, at i dag skal det være pasta med tomatsauce – som i børnehaven.
Så sidder jeg med et stramt ansigt og spiser nu mit lækre børnemåltid, mens jeg på otte minutter har lavet en skål pasta med verdens kedeligste tomatsauce til mit højtelskede barn.
Ja, børnemad kan være en sand “trial and error”. Og alle forældre har deres egne kampe og sejre på området.
Som biopat med speciale i børnesundhed har jeg gjort det til mit fokusområde at kunne vejlede forældre i, hvordan de optimerer deres børns sundhed. “Optimere” er ordet. Ikke fanatiske tiltag, som hverken forældre eller børn kan hænge med på. Men at få sund, lækker mad vævet ind i hverdagen med en forståelse for sundhed.
Her kommer mine firebedste bud på nogle nemme måltider, som har følgende kriterier:
- de skal tage maks. 10 minutter at tilberede
- de skal stabilisere barnets blodsukker, så barnet ikke får stort udsving i blodsukker og dermed undgår stort udsving i humør og energi, efterfulgt af et crash … og hysteri
- de skal være næringstætte, det betyder, at de skal bestå af fødevarer, som indeholder en masse vitaminer, mineraler og næringsstoffer, så disse små kroppe får mest muligt ud af den mad, som optager plads i deres mave
- de skal være børnevenlige i smag og konsistens
Her kommer nogle forslag, som er et alternativ til havregrød. Havregrød i sig selv er ikke et dårligt måltid. Havre har i hundredvis af året været en stabil fødevare, som indeholder både fibre, vitaminer og mineraler, mætter godt og giver energi. Men det kan gå hen og blive ensidigt at få et måltid, hvis der ikke er andre næringsstoffer i form af frugt etc., da der er mangel på variation i næringsstofferne. Og desværre er havregrøden ofte toppet med en til to skefulde sukker – og dermed har vi sagt farvel til stabilt blodsukker for dette måltid. Og næringstæthed.
La dia chia
Start dagen med en “la dia chia”. Chiagrød. Tager fem minutter at forberede – dagen før.
Det skal du bruge:
Chiafrø 3 spsk.
Kokosmælk (brug gerne økologisk kokosmælk med højt fedtindhold, ikke “light”) 1,5 dl
Sådan gør du:
Rør sammen, og stil den i køleskabet i en lille skål eller et syltetøjsglas. Næste morgen serveres grøden med den bær-topping, barnet bedst kan lide, fx et par hindbær eller blåbær.
Man kan også blende hindbær eller blåbær i kokosmælken; så bliver chiagrøden dejlig lyserød eller lilla.
Hvis dit barns smagsløg (og blodsukker) er vant til, at morgenmaden skal smage sødt, kan du starte med, i en overgangsperiode, at blende en halv dadel i kokosmælken og så efter et par dage sætte det ned til en kvart dadel og til sidst helt undlade den dadel. Dadel er stadig frugtsukker, men der er også fibre og næringsstoffer i en dadel. Så det er et godt alternativ til rent sukker.
Næringsguf til havregrøden
Tager fem minutter at lave
Hvis vi bliver ved havregrøden, så er her lidt ultrasundt “næringsguf” til at drysse på havregrøden for at give den et boost af mineraler, vitaminer og gode fedtsyrer, som er godt til barnets hjerne og nervesystem – og stabiliserer blodsukkeret.
Lige dele af sesamfrø, græskarkerner, hørfrø, chiafrø, kokosmel – fx en teske af hver – knuses i en morter eller i en kaffekværn. At du knuser dem, gør, at barnets fordøjelse bedre kan komme til de næringsstoffer, der er i kernen/frøet – så de ikke bare passerer ufordøjet igennem kroppen. Drysses på havregrøden.
Hvis der skal noget sødt til i en overgang, kan du med fordel hakke en halv dadel og blande i din knuste blanding.
Frokostideer
Gulerods-minipandekager
10 minutters tilberedning
Riv en gulerod og en kartoffel, og pisk et æg i. Smelt to spiseskefulde smør eller kokosolie på panden. Læg små klatter af dejen på stegepanden som en minipandekage. Server med en klat æblemos eller sukkerfri marmelade (fra Søbogaard, som er sødet med æblejuice).
Du kan lave dem med lidt reven rødbede, så de får en fin pink farve.
Broccoli-mums til en frokosttallerken
Frosne eller friske små broccolibuketter. At have dem i fryseren er altid en nem ide. Tag to håndfulde broccolibuketter, og put dem i en kasserolle med to centimeter kogende vand. Lad dem koge/dampe i maks. fem minutter. Det er meget vigtigt, at de ikke får for meget kogetid, da de så mister mange af deres vitaminer og ser grågrønne og kedelige ud. Ved maks. fem minutter har de stadig en frisk grøn farve og ser meget mere appetitvækkende ud. Si vandet fra, og sæt to spiseskefulde smør eller olivenolie oven på broccolien. Serveres med barnets frokost som et næringsboost. Giver godt med fibre, vitaminer og mineraler.
Tofu med gulerødder – super simpelt
10 minutters forberedelse
Skær tofu i stænger i to centimeters bredde. Skær gulerødder i stænger i en centimeters bredde. Steg i smør eller kokosolie fem til syv minutter, indtil tofu er let brun og gulerødderne let bløde.
Proteinholdigt og vitaminrigt – og sundt fedt. Børnene kan nemt holde maden og spise disse med pinde.
Det er et meget simpelt måltid. Men jeg er blevet overrasket over, hvor godt børnene har kunnet lide det og spørger efter det.
Vickys kyllingedeller
Det skal du bruge:
250 gram kyllingefars
100 gram grønne bønner
1 æg
Sådan gør du:
Bønnerne snittes fint, og det hele blandes sammen. Små, ca. fire centimer, frikadeller rulles og lægges i stegepande. Der skal være nok smør eller olivenolie til, at dellerne steges godt, så helst sådan et godt lag, et par millimeter op ad kanten af frikadellerne. Steges på middel varme i ca. 10 minutter, indtil de er gennemstegt. De er små og nemme at holde og spise med pinde. Og der er en god portion grønt sammen med protein. Holder blodsukkeret stabilt og giver godt med fedt samtidigt.
Mens maden laves, og det er ulvetime …
Mens maden tilberedes, kan det være en god ide at stille en skål med grøntsagsstænger med dip frem til de små, så de kan gå og gnave lidt grønt imens. Fordelen er også, at de får grønt og proteiner i sig som det første, og når maden kommer på bordet, er deres blodsukker allerede mere stabilt. Jeg synes altid, det er nemmest at få det grønne spist, når det bliver serveret som det første, ellers vælges pastaen som oftest som det, der er vigtigst at spise fra tallerkenen.
Tager fem minutter at lave
Skær pinde af agurk, gulerod og peberfrugt. Det kan forberedes på forhånd og opbevares på køl med lidt vand i en beholder. Lav en dip af enten mandelsmør eller peanut-butter, og så skal der dyppes og spises. Mandelsmør eller peanut-butter har 20 pct. protein i sig, så det er ret så mættende og stabiliserer blodsukkeret. Og jeg har set imponerende mængder grøntsager blive spist, bare der er en god dip til stede!
Ønsker dig og dine troldeunger et godt måltid, et stabilt blodsukker og en masse smil og glæde!
Knus
Victoria Björklund
Børne Biopaten
På min klinik er der tid til, at man kan få en dybdegående konsultation vedrørende kost, ernæring, kosttilskud, vitaminer, mineraler, urter, homøopati og endda zoneterapibehandling. Alt tilrettelagt til baby og børn. Det kan være en god ide med individuel vejledning, så alt er helt præcist tilrettelagt til dit barn og din familie. Konsultationen kan også laves online.
Find mig på: boernebiopaten@gmail.com eller instagram @boernebiopaten og på min hjemmeside boernebiopaten.com
Næsten kun for voksne
Børn er kopister
Børn kopierer deres forældre – det er der ikke noget nyt i, men jeg tror, at vi indimellem glemmer det i en alt for travl hverdag.
Viser du dem, at det er sundt at være i naturen, eller synes du bare, de skal gå ud og lege? Går du med? Eller inviterer du på naturoplevelser for hele familien så ofte, at det bliver en del af barnets bevidsthed? Eller er det skolen, der må ud at botanisere med ungerne?
Ikke at jeg skal tale om mig selv, men min 38-årige datter siger meget ofte til sine børn: “Lige et øjeblik, jeg er lige i gang med …”
Det knitrer i mine tænder, når jeg hører det udtryk, for det er bare blevet et fænomen, da hun hørte det så ofte (hver dag?) i sin barndom fra mig. Jeg var altid optaget af alverdens praktikaliteter. Det var først, da vi fik fælles interesse for heste, at vi fandt hinanden.
Så hvilke interesser dyrker du med dine børn?
Mangler du overskud til at være der for dem og være i nutid sammen med dem uden at tænke på e-boks-beskeder og snavset vasketøj (to sider af samme sag)?
Overskud kan opstå gennem de rette kostvaner, at kunne nå at bruge sin krop, få sved på panden tre gange om ugen og tid til egenomsorg. Alt det kræver, at du spiser nok, og efter at have guidet 240 studerende til at lave kostprogrammer til naboer, familie og bekendte er jeg ikke i tvivl: Langt de fleste forældre, i hvert fald mødrene, som vi har flest studier på, spiser alt, alt for lidt, og ofte også alt for mange kulhydrater. Sidstnævnte giver lyst til endnu flere kulhydrater, og det bliver ofte i form af de hurtige i løbet af dagen, fordi hjernen kræver det.
Ud med sukker, ind med de gode fedtstoffer og proteiner, så du får energi og overskud til at spise helt anderledes. Jeg taler ikke her om kosttrends, jeg taler såmænd blot om i første omgang, at det første måltid på dagen bliver uden for mange hurtige kulhydrater, så man ikke resten af dagen får lyst til mærkværdigheder. Det gælder både børn og voksne, og du kan bruge 25 kroner på at gå på www.madlog.dk i en uge. Tast din egen eller familiens madvaner ind, det er meget, meget nemt, og du får måske øje på en helt skæv fordeling.
Det er et helt skævt billede, der tegner sig blandt unge og voksne
Hver studerende på skolen skal levere 10-20 journaler med fuld kostplan undervejs i deres studie, og dem har vi 240 af, så det bliver faktisk et billede baseret på omkring 4.000 journaler, der konstant kører gennem mine hænder. Og desværre uden at overdrive – langt de fleste kvinder spiser for lidt og forkert. Det øvrige samfund fortæller alt for ofte, at vi spiser for meget – og måske er det her, der gemmer sig en uhyggelig forklaring på børn, unge og forældre, der mistrives, fordi de simpelthen går ned med flaget mentalt? På grund af for lidt mad?
Jeg har set masser af veluddannede kvinder, der er hoppet på skrækken for kalorier og overvægt, men de har slet ikke tjekket, hvad de egentlig spiser, før de skærer ned og ned på kalorieforbruget – og i takt med mindre mad skærer de så også ned på overskud af energi til at håndtere livet.
Gå på madlog.dk, og tjek det ud! En voksen kvinde, der er normalvægtig, skal bruge omkring 1.600 kalorier for blot at holde sine organer intakte. Så skal der også være kalorier (som er energi) til at leve livet, få energi til børnene, og du skal spise mindst 2.000-2.200 kalorier og mere, hvis du dyrker en del svedig sport. Det er selvfølgelig mere individuelt, og få gerne gode tips hos en veluddannet behandler, som har opdaget, at livet ikke handler om kalorietælling, men om at tilpasse kostvaner og næringstæthed til det liv, vi lever hver især.
Faktisk er det her fænomen et af de helt store temaer blandt studerende, fordi det er så tydeligt, at, jo, selvfølgelig er der overspisere, men der er allerflest, som spiser for lidt eller helt forkert.
Du kan læse meget mere om at tage modulet i ernæring, uden at du behøver at tage resten af uddannelsen. Du kan bruge den store mængde viden, du får til dig selv og din familie. Se i link nedenfor.
Kan du skelne mellem mad og mærkværdigheder? Kan dit barn?
Børn skal ikke på kure og restriktive diæter, medmindre de er overspisere.
Hvis de higer efter mad, kan det være, fordi næringstætheden, især hvad angår proteiner, gode fedtstoffer, vitaminer og mineraler, er alt for lav. Det skaber hunger og trang efter mad og mærkværdigheder, som børn (og voksne) ikke kan sætte ord på, og som derfor bliver til chokoladebarer (fedt og sukkertrang), chips (mangel på fedtstoffer), alkohol (mangel på fibre, frugt og grøntsager, korn og nødder) osv.
”Med fedt skal fedt fordrives” er en ikke helt ny artikel om at spise mere fedt og flere proteiner.
Artiklen er stadig aktuel, og især fordi vi som voksne godt må falde over nogle diæter/kure/restriktioner, mens vi skal være mere påpasselige med vores børn. De skal fx ikke opdrages til ikke at ville spise alsidigt med farverige grøntsager og frugter, men man må meget gerne tilføre mere fedt og protein, som skaber mæthed og færre blodsukkerudsving.
Læs mere i artiklen her, som tager dig med på en tur rundt i nogle input til LCHF, hvad Keto egentlig er, om hvorfor børn ikke skal på den slags kure, mens du gerne må.
https://sund-forskning.dk/artikler/med-fedt-skal-fedt-fordrives/
Toiletvaner og problemer med fordøjelsen hører sammen
Nu er jeg en gammel tudse, og jeg troede, at ulækre toiletter hørte til min barndom. Men åbenbart er det stadig et velkendt og uhyggeligt fænomen, at børn går og holder sig hele dagen for at undgå uhumske toiletter.
Det må skolebestyrelserne tage sig af, og her sidder der jo forældre til nogle af de børn, der kommer hjem med “ondt i maven”, oppustede tarme, utilpashed og deraf manglende overskud.
Skal noget så banalt som rene toiletter og uden “støj” være årsagen til, at generationer gennem årtier får spoleret deres toiletvaner og generet deres tarmperistaltik, deres mikroflora og deres energi? Det går ikke kun ud over tarmene, på sigt kan det få stor betydning for kroppens immunforsvar. Det har nogle af os vidst længe, for vi har jo set, at genopretter vi fordøjelsen, kan der opstå mirakellignende tilstande i resten af kroppen. Nu følger det danske sundhedssystem (lidt) mere med, og flere og flere artikler om sammenhængen mellem organerne dukker op.
Tak for det.
Sæt fut i fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer med Strath, og tjek også lige jern
I gamle dage fermenterede vi grøntsager, så de kunne holde sig hele året. Grøntsagerne blev hældt på glas, hvor de gærede, og faktisk skabte man, uden at vide det, et grøntsagsmix, som på alle måder blev endnu sundere. For i glasset udviklede der sig automatisk mælkesyrebakterier, som ikke kun var konserverende, men også gavnede hele den samlede mikroflora på alle slimhinder og især i fordøjelsen, hvor den gode biokemiske tilstand spredte sine fine budskaber til resten af kroppen. Det ved vi rigtig meget om i dag, og uden at vide det så præcist som vi gør nu, var det netop det, Strath, tidligere BioStrath, gjorde for 50 år siden og stadig gør. Strath er et rigtig godt bud for børn i alle aldre og for barnet – eller en vranten teenager, der ikke er til flydende urter.
Og når vi nu er ved teenagerne – har du tjekket, om det manglende overskud og trætte udfald skyldes jernmangel, især hos menstruerende piger? Det er værd at tjekke ud hos lægen, og det er værd at vide, før I går i gang med så meget andet. Er der jernmangel, er Strath jern en mulighed, Aminojern en anden.
EN ZOOLOGISK HAVE TIL BØRN OG BARNLIGE SJÆLE
De smager eventyrligt og skal absolut stå på øverste hylde, så børnene ikke tror, det er slik.
De små dyrefigurer, der netop ikke er slik, men vitaminer og mineraler samt fedtsyrer i deres egen bøtte, har alle børn brug for, og er dit barn ikke til kapsler og tabletter, er de en særlig mulighed for, at alle som en får spist deres vitaminer og mineraler med glade miner.
De er sødet med en meget lille mængde sukker, så forsvindende lidt, at det ikke er værd at regne med i det samlede sukkerindtag, som en almindelig hverdag byder på. For de færreste tænker på, hvordan stivelse fra en skive franskbrød bliver omdannet til sukker, vel? Faktisk er der i en skive toastbrød på 30 gram fem gram sukker!
I en hel pose vingummi er der 144 gram sukker!
Eller i Guldkorn, altså bare en portion på 30 gram, 10,6 gram sukker for ikke at nævne Chokopops, som topper med 16,4 gram.
I en uskyldigt udseende Mariekiks er der såmænd tre gram …
Med andre ord: Vi kan næppe helt og aldeles undgå sukker i vores hverdag, men vi kan blive bevidste om, at kroppen omdanner stivelse i korn, frugt og grøntsager til forskellige sukkerstoffer, og at det egentlig allermest handler om, hvad sukkerstoffer bliver ledsaget af. For er det pakket ind i sunde elementer som fuldkornsbrød eller en god salat eller som her nogle kosttilskud til børn (og sarte voksne), så er du på rette vej i dagligdagen.
Sørg i øvrigt altid for nogle gode olier og proteiner som ledsagere, de sænker hastigheden, hvormed sukkeret haster ind i blodet og laver blodsukkerudsving.