Et bumletog af en fordøjelse

Intestine with skeleton anterior view

Træthed, oppustede tarme, jeg ligner en gravid (jeg er 61), jeg kommer kun på toilettet tre gange om ugen …

 

Af Marianne Palm

Det er nogle af de klager, vi som biopater, naturopather og zoneterapeuter møder, når dørene til vores klinikker åbner efter ferien.

“Uh, det er måske, fordi jeg stresser op, at mine tarme er gået i stå”, “jeg fik måske heller ikke drukket nok vand i sommerferien.”

Og ja, det kan meget vel være nogle af årsagerne til, at mavesæk og tarme er begyndt at larme hen over de sidste uger og måneder.

Inden vi smækker dørene op på vid gab, sender vi lige klienterne rundt om lægen, for at alle kan være sikre på, at det bare er en harmløs forstoppelse, måske baseret på alt for lidt mavesyre eller andre problemer på turen ned gennem den alenlange fordøjelse. Så vi er sikre på, at det ikke er en mavesårsbakterie eller andre fortrædeligheder, der er på spil.


Selvom de ikke tror det, så eksisterer et fænomen alligevel …

Ja, der står for lidt mavesyre, for selvom det næppe er den besked, du kommer retur med fra lægen, fordi de ikke anerkender fænomenet, men er det meget hyppigere, end nogen tror. Og blot fordi man ikke kan måle for lidt mavesyre, men kun for meget, er det jo ikke ensbetydende med, at det ikke eksisterer vel?

For lidt mavesyre gør, at vi har sværere ved at nedbryde vores mad. Punktum. Og er det svært, så går det ud over resten af fordøjelsen, da proteiner, kulhydrater og fedtstoffer får problemer med at blive nedbrudt, da den første del af hele det her meget lange bumletog, fra mund til endetarm, er i problemer fra første færd.

Bumletoget skal have hjælp hele vejen igennem, og hvis vi lige skal finde retur til en lidt mere faglig tilgang, så starter det hele her:

Tyg din mad, det er vi generelt ikke gode til! Vores mad skal knuses og æltes rundt i spyt, så enzymerne allerede i mundhulen påbegynder processen. Nogle mener, vi skal være 100 pct. bevidste, når vi spiser, andre får sat tempoet ned ved fx at læse undervejs i måltidet. Find den metode, der virker for dig, så du får tygget din mad frem for at sluge den.

Ned gennem spiserøret går det godt for de fleste, men i mavesækken kan der igen opstå problemer i den lange togvogn:
For meget mavesyre giver ofte lidt brændende fornemmelse, især hvis det er stærk og krydret mad, der sætter gang i mavesyren, som kan trænge op i spiserøret, og der opstår halsbrand. Årsagen er såmænd ikke de sunde krydderier, det er mest, fordi der er for meget mavesyre, og måske en mavemund, der står åben, og som ikke kan trække sig sammen, når en portion (velgennemtygget) mad passerer forbi. Støtteterapi til det fænomen kan du få øje på lige om lidt, når du læser om Gastro Gel.

Et propfyldt godstog med en rodebunke af mad

En overfyldt godsvogn har det også svært med alt for mange forskellige fødevarer at skulle forholde sig til i et måltid, og det er en rigtig god ide at sortere i kasser og tønder, så det hele ikke bliver noget rod.

Spis derfor mindre portioner, end du måske plejer, og spis gerne overvejende fedt og proteinrige fødevarer i et måltid, og overlad de store salater til nogle andre måltider. Og ikke mindst: Lad desserten stå, da for meget sukker sammen med de øvrige ingredienser kan udgøre et problem. Det opdagede den tyske læge Dr. Hay for langt over 100 år siden, kig på nettet efter “Dr. Hays skillekost”.

Lad også mavesæk og tarme få tid til at fordøje før det næste måltid, brug fx periodisk faste, hvor du spiser to til tre måltider om dagen, det første omkring kl. 10 og det sidste omkring kl. 18. Det giver ro til hele systemet, så det ikke bliver fladt på batterierne. Hvis du vælger metoden, så husk at få nok kalorier i det mere snævre vindue, så du ikke går sulten i seng eller ikke har nok kalorier til at støtte kroppens organer og samtidig få energi til at dyrke sport og leve livet. Rigtig mange mennesker spiser for lidt (!), men det hører til i en anden artikel …

Tung og træt lige efter et måltid

For lidt mavesyre mærker du oftest ikke før måske 10 til 20 minutter efter et måltid. Det kan være træthed, en tung fornemmelse i maveregionen, oppustede tarme uanset alder og problemer med at komme dagligt på toilettet og med lethed at slippe af med affaldsstofferne.

Nu kan lige netop forstoppelse også skyldes for lidt væske og for få fibre, men sker der ikke en synderlig forbedring af toiletvanerne med vand og fibre, så vend blikket mod din mavesæk – og din lever.

For lidt mavesyre skaber nemlig en meget dårlig kobling til bugspytkirtel og lever. De to organer har et utal af funktioner, men når det gælder nedbrydning af mad, er det bugspytkirtlens enzymer, der skal nedbryde kulhydrater, og det er leverens produktion af galde, som skal sørge for fedtstofferne. Kædereaktionen for det tredje makronæringsstof, proteiner, begynder allerede i mavesækken, så den her lille sæk, der ud over tænderne er den første del af bumletoget, skal have meget mere opmærksomhed. Ikke at skabe den nødvendige opmærksomhed er en togtur gennem det danske landskab uden lokomotiv eller en lokofører, der for længst er steget af …

Gennem tyndtarmene og videre ned i tyktarmen er der stadig masser af aktiviteter, og det er først her, de ellers så meget omtalte mælkesyrebakterier er på arbejde. De myldrer til for at læsse næringsstofferne og glade turister af på de rette perroner. De fleste turister fortsætter ud i det ganske landskab med rygsække fyldt med vitale næringsstoffer til hele kroppen, mens andre forbliver i tarmene for at få alle togvogne renset og gjort klar til endestationen. Her følger væske, fibre og affaldsstoffer, der har været en tur rundt om leveren med ud, og en helt naturlig frihed opstår hos alle involverede parter: lokofører, jernbanefolkene og rengøringspersonalet kan ånde lettet op. Det må de faktisk gerne to gange om dagen: Intakte togvogne, der fik lejlighed til at gøre deres arbejde undervejs. Tak siger vi for turen.

Har du for meget mavesyre, kan du i en periode undgå for store måltider og stærke krydderier og med fordel supplere med Gastro Gel.


Har du for lidt mavesyre, kan du til gengæld få glæde af stærke krydderier og også bitterstoffer fra fx rucolasalat eller mere bitre grøntsager samt syltede asier og agurker. Her vil din mavesæk blive glad for æblecidereddike og Active Liver.


Er det hele bare gået helt i stå, så begynd med BioDrain, der ikke kun hjælper mavesæk og tyndtarme, lever og bugspytkirtel, men også fortsætter sit arbejde i de lange tarme.


Er lokomotivet fyldt med for meget mavesyre, kan du lægge et fint og ufarligt låg på mavesyren med Gastro Gel. Ved at syren forbliver i mavesækken, og ikke stiger op mod spiserøret, får du ro til at støtte de lokale slimhinder og cellevægge øverst i mavesækken og inde i spiserørets åbning.

Næste togvogn er området for leverens og bugspytkirtlens arbejde, hvor enzymer og galde bliver tilført. Det skal ske i rigelige mængder, og tyndtarmene og senere tyktarmen vil blive mægtig glade af de tilførte fordøjelsessafter. Bliver vi hos New Nordic, hvilket giver god mening, da produkterne støtter hinanden, kan Active Liver eller Biodrain være oplagte. Biodrain, hvis du generelt vil rense ud, og Active Liver, hvis du har brug for mest fokus på leveren. Om man skal vælge det ene eller det andet, kan være graden af træge tarme og forstoppelse, der kan afgøre det. Terapeuter starter ofte med Biodrain i en måneds tid og fortsætter med Active Liver. Der er såmænd ikke noget i vejen for at tage begge samtidigt, men måske ikke nødvendigt.

Sådan fortsætter toget med at buldre gennem de lange tarme anført af et lokomotiv, der har fået togvogne smurt med den rette olie, så det hele glider lidt nemmere.

Opstår der ekstra med buldrende tønder i tyktarmen, så øg dosis af Biodrain eller Active Liver, eller kombiner med et godt mælkesyreprodukt, og glem ikke bitterstofferne, fx en kop god pebermyntete tre gange dagligt samt fibre, fx Husk og masser af vand.

Du kan også kigge på Wild Biotic, udviklet af bierne og franske forskere tæt på Nice. Du kan læse om dem på www.sund-forskning.dk, hvis du skriver “wild biotic” i emnefeltet.


Æblecidereddike og fermenterede grøntsager er måske nogle af de ældste tricks til at sætte gang i fordøjelsen.

 

Her er naturens hjælper forklædt i mad

Bitre grøntsager, der fremmer mavesyren: rucola, cikorie, radicchio, artiskok, friske mælkebøtteblade og pebermynte kan anvendes som te, i salater eller bruges i salater. De er alle nemme at dyrke, også på altanen i krukker og kasser.

 

Alle stærke eller friske krydderier er et hit til mavesækkens ve og vel, især når der er for lidt mavesyre.

 

Hvad er æblecidereddike?

Æblecidereddike er æblesaft, som først er gæret til cider og bagefter syrnet til en eddike. Det kan let blive forvekslet med æbleeddike, men det er ikke det samme. Æbleeddike er eddike, der er tilsat koncentreret æblesaft (eller baseret på æble, men ikke lavet til cider, før den er lavet til eddike). Æbleeddike har derfor typisk en sødere smag end æblecidereddike. Æblecidereddiken kan til gengæld bruges på flere forskellige områder end æbleeddiken. Smagen og sødmen af de forskellige eddiker er enten baseret på den mængde cider eller eddike, der er tilsat æblesaften.

(Kilde Matas.dk)

​​​​​​​

Mange af os har allerede en flaske æblecidereddike stående derhjemme, fordi eddiken, der smager friskt, en smule sødt og selvfølgelig syrligt, også er rigtig god til madlavning. Du kan eksempelvis bruge æblecidereddike i dressing til salater eller som marinade. Vælger du en flydende variant, vil du med det samme kunne mærke den lidt syrlige smag, når du blander det med vand. Vælger du i kapselform, fx Æbleciderpillen fra New Nordic, slipper du for syrligheden, men får stadig den gode virkning i mavesækken. Du får også en portion chrom til dit blodsukker, og det er en god ide, for æblecidereddike har altid været kendt som fordøjelsesfremmende, og vigtig til forbrændingen, og mange med en overvægt, som de har svært ved at slippe af med, har problemer med svingende blodsukker, som bl.a. chrom kan afhjælpe.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *