Der har været et par årtier, hvor jeg helt naivt troede, at vandkvaliteten i Danmark var i top. Det lugter ikke længere af klor, myndighederne har også været overbeviste om vandets krystalklare renhed, og vi forsøger af alt magt at undgå kildevand på plastflasker for at skåne verdenshavene og unødig forurening.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2019
Noget tyder desværre på, at alle mulige andre stoffer end klor har invaderet vores vand og i en mængde, der var meget større end forskerne troede.
Sund-forskning forsøger at blive klogere på en mulig dansk vandforurening og nogle mulige løsninger. Og om en ion-bytning, en højere basisk værdi og om nogle filtre kan gøre en forskel på vores sundhed.
Vand er ikke bare vand. Det meste er i forhold til pH-værdi neutralt eller basisk, hvilket det helst skal være af hensyn til vores kroppe, men der findes faktisk boringer rundt omkring i Danmark, hvor pH-værdien er så lav, at vandet er surt. Det kan vi bruge til at vaske vinduer med, men skal vi også drikke det? Det er en diskussion blandt vandeksperter, og her vil vi blot forsøge at gengive nogle af de studier, der er gjort, og så må resten være op til læserne. For virkeligheden forandrer sig tilsyneladende næsten fra uge til uge. Hvor alle troede, at der var superkontrol og overblik over private vandboringer, så viser dagligdagen at være en ganske anden. Nu skal der i vores moderne samfund hentes vand på torvet i landsbyen, indtil forureningskilderne er fundet, analyseret og forsvundet.
Analyser af dansk vand i Sønderjylland
Et uvildigt laboratorium, Agrolab, har lavet analyse af en worst-case situation for at se, om sundt-vand maskinen kan fjerne pesticider og nedbrydningsprodukter fra industri og landbrug.
Vandet er blevet taget fra en lukket vandboring i Sønder Jylland for at finde en kilde med mest mulig forurening, og resultatet er ikke til at tage fejl af:
Maskinen fra sundt-vand.com rensede vandet op, så de forurenende stoffer faldt til nul.
Skema over rensningsresultat
Ovenstående er et lille udpluk, der findes mange flere typer pesticider og nedbrydningsprodukter Desuden gives der i Danmark dispensation til at anvende sprøjtegifte, som er forbudt i EU.
Myndighederne har fastsat nogle ”grænseværdier” – man mener et menneske kan tåle 0,1 mg af en Pesticid, 0,1mg af et andet osv. Dog max 0,5 mg/liter. Ingen kender cocktaileffekten af disse forskellige kemiske forbindelser, hvordan de reagerer med andre stoffer som nitrat m.m.
Ved nitrat er grænseværdien 0,50 mg/l, trods at anerkendte forskere har konkluderet, at allerede ved et indhold på ca. 4 mg/liter kan de påvise øget risiko for mave/tarm-kræft.
Hvad en maskine kan gøre ved dit vand
- Først renses vandet i et filter med bl.a. aktivt kul, som fjerner grovkalk, okker, pesticider, tungmetaller m.m. Det er let at mærke, at vandet bliver mere blødt. Læg mærke til, at kalk ikke bliver helt fjernet, så man skal ikke være bange for en total afkalkning som tidligere tiders husholdnings-vandrensningsanlæg ofte blev beskyldt for.
- Vandet ledes gennem en elektrolyse, hvor surt vand ledes fra. Det kan du opsamle i en beholder og bruge til fx rengøring. Den elektriske spænding ændres fra positive ladede ioner til negativt ladede ioner, hvilket gør vandet meget mere samarbejdsvilligt med kroppen, og det hjælper ifølge forskerne på optageligheden af fx antioxidanter fra vores fødevarer.
- Metoden gør, at der automatisk tilføres en del ilt, og samtidig halveres størrelsen på de såkaldte vandklynger, og derfor sker der en bedre optagelighed af vandet i kroppen også helt ude på celleniveau. Om det skaber en bedre afgiftning, tyder en masse erfaringer på, og forskerne har da også travlt med at se på de mange positive egenskaber, rent vand har. Vi har samlet nogle af studierne her på siden, og resten kan findes på www.sund-forskning.dk, og på www.pubmed.com
- Du kan lære meget mere om maskinen på www.sundt-vand.com. Du kan også tage telefonisk kontakt med Erik Stolten på tlf. 26 28 67 67, info@sundt-vand.com
Studier om det sundhedsskabende vand
Forskerne er bestemt ikke enige, men det er alligevel interessant at kigge ned over de studier, der er gjort på vand, man har ioniseret, gjort mere basisk og renset for pesticider og andre nedbrydningsprodukter fra landbrug og industri.
Her er studier på alt lige fra alzheimer til atleter, til gigt og diabetes. Fælles for de mange problemstillinger er, at der ofte er involveret en grad af inflammation i sygdommene eller i tilstandene, som fx når man dyrker elitesport, og tilfælles har de problemet, når frie iltradikaler bombarderer cellevæggene og skaber kaskader af uhensigtsmæssige forandringer fx i hjernevæv, i leddene, i musklerne eller på den del af cellerne, som sørger for en god insulinproduktion- og optag. Man har også set forbedringer på energiniveau, på immunforsvar og på mange forskellige hudsygdomme.
Der vil sikkert med forskningen over de næste årtier findes endnu flere sygdomme, der er afhængige af balance mellem cellerne, på det vand vi drikker og den måde, vores kroppe forstår at bevare sundheden på. I mellemtiden må vi gøre vores bedste til, at vi får så rent vand som muligt ude i naturen, og dermed ud af vores vandhaner. Her er det sørgeligt nok åbenbart blevet nødvendigt med forskellige vandrensningsanlæg, men lykkeligvis er de opfundet, også til en pris, hvor de fleste kan være med. Skål i rent kildevand fra hanen.
En ekspert udi drikkevand og pesticider
Dansk professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, er værd at følge på internettet. Han er specialist i de mange kemiske stoffer, vi får ind i kroppen via mad og drikkevand. I sit arbejde på Boston Universitet har han bl.a. beskæftiget sig med miljømedicin og neurologi.
Han har blandt andet påpeget, at mængden af pesticidrester i danske børns og mødres urin er nået op på et så kritisk niveau, at han frygter, at det kan skade kommende generationers intelligens. (kilde: wikipedia.com)
Phillippe Grandjean er også bekymret over, at vi i Danmark slet ikke har styr på pesticiderne og kun måler et fåtal af de tusinder af miljøgifte, vi egentlig kunne måle, men ikke får gjort, fordi vi ønsker at spare på omkostningerne. (kilde: Fyens.dk 2017)
Så skadeligt er sprøjtegift i drikkevandet
Eksperterne er bekymrede over de mange fund af sprøjtegift i vores drikkevand. Se hvorfor hos Dammarks Naturfredningsforening, hvor de har interviewet flere ledende forskere hos DTU, Danmarks Tekniske Universitet. De fortæller bl.a. om, at det ikke nytter meget at tale kun om det enkelte stofs skadelighed, når der hyppigst vil være tale om den såkaldte cocktaileffekt, hvor mange stoffer kan være impliceret, og hvor stofferne ovenikøbet kan ophobes over tid.
Bliv klogere på www.dn.dk
Køb dansk og køb økologisk
Overskriften er vores (sund-forskning), men både Børsen og Politiken har interviewet ledende forskere, og de er bekymrede:
”Stoffet prochloraz, som bruges i sprøjtemidler, blev forbudt i Danmark i 2006, da det havde en hormonforstyrrende effekt. Malta forbød det også, men i resten af EU må det stadig benyttes og kan derfor være brugt på importerede fødevarer.
Det er langtfra det eneste stof, som via pesticider sprøjtes ud over afgrøder i EU, selv om der er påvist eller mistanke om hormonforstyrrende effekt”
|