Din hund ældes også !

 

 

Du passer godt på dig selv og din krop, så du forhåbentlig får en sund og rørig alderdom. Men glemmer du måske din bedste ven? Din hund bliver nemlig også ældre, og mange hunde oplever at få slidgigt, fuldstændig ligesom os mennesker. Tænk i kollagen, også til din firebenede ven.

 

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar 2020

 

 

Har du først anskaffet dig en hund eller et hvilket som helst dyr, så gør du jo selvfølgelig alt for at han (hun) har det godt og er smertefri. Du observerer din hund hver dag. Hunde kan jo ikke tale, så det mindste vi mennesker kan gøre er at holde øje med deres adfærd og se, om der sker ændringer. Husk, hunden har ikke selv bedt om at blive trukket ind i stuen, så hold øje med din vovse hele dens forholdsvis korte liv.

Mange hunde rammes desværre af slidgigt, hvilket er en invaliderende, fremskridende sygdom, der ikke kan helbredes, men giver du din hund den rette behandling, så kan du løfte hundens livskvalitet betydeligt.

 

Slidgigt er en kronisk ledlidelse, der medfører vedvarende vævsødelæggelse af den typiske ledstruktur. Det ses både hos mennesker og hunde.

 

Når gigten rammer din hund

Slidgigt rammer mere end 20 pct. af alle hunde på ét år eller mere og er den mest almindelige knoglesygdom hos hunde. Desværre er behandlinger rettet specifikt mod ledsmerter hos hunde en sjældenhed, ofte finder du behandlinger, hvor antiinflammtoriske effekter er i fokus. Slidgigt er en kronisk ledlidelse, der medfører vedvarende vævsødelæggelse af den typiske ledstruktur. Taler vi normale knogleflader, der mødes og gnider mod hinanden, er de dækket af et tyndt lag brusk, som er et elastisk stof, der virker stødabsorberende. Og leddets bevægelige dele er lukket inde i en ledkapsel med ledvæske, som smører ledene. Ligesom hos mennesker, så slides noget af brusken med alderen, så knoglerne blottes og gnider direkte mod hinanden. En selvsagt smertende tilstand, som medfører nedsat bevægelighed.

 

Som hos mennesker, så er det hundens store led, som er mest udsat. Hofte, albuer, knæ og rygsøjle er derfor ofte dér, slidgigten sætter ind først.

 

Er din hund overvægtig? FY! Overvægt forværrer ledproblemer, men også andre lidelser. Så slut med leverpostejsmader og fedende godbidder. Husk menneskemad feder meget mere for din hund end dig. En gigtplaget hund eller kat kan ikke slankes med motion. Det er derfor nødvendigt at reducere hundens indtagelse af kalorier i maden.

 

 

Må du tage aftenturen alene?

Bliver din hund liggende i kurven, når det er tid til gåtur, kan det være ét af symptomerne på begyndende slidgigt. Derfor må du starte på behandlingen nu, hellere i går end i dag. Her kan NDS Pets Ezy Move blive din bedste vens bedste ven.

 

Symptomer på slidgigt hos hunde:

  • Hunden mangler lyst til at gå ture eller lege
  • Hunden har vanskeligt ved at rejse sig
  • Hunden har problemer med trapper
  • Hunden har svært ved at hoppe ind i bilen/op i en stol
  • Hunden halter eller er stivbenet
  • Hunden har nedsat appetit

Læs mere om slidgigt hos hunde på netdyredoktor.dk

 

Ren kollagenpeptid skal der til

Effekten af NDS Ezy Move er blevet undersøgt i adskillige prækliniske og kliniske forsøg.

Her vil vi nævne et af de kliniske forsøg, som NDS har foretaget i forbindelse med produktet. 30 hunde fik produktet, som består af rent kollagenprotein, over en periode på 12 uger. Symptomudviklingen bliv målt på følgende parametre: Graden af lammelse, evnen til at rejse sig, livskraft, problemer med at sidde og ligge.

Alle parametrene viste en positiv udvikling efter de 12 uger. Ved oral indtagelse ses det, at produktet delvist absorberes som intakte peptider. Her stimuleres bruskcellerne (chondrocytter), som er med til at forbedre produktionen af nyt bruskmatrix. Bruskmatrix består hovedsagligt af kollagen og proteoglykaner, hvilket fungerer som en stødpude mellem knoglerne.

 

I parametret ”problemer med at sidde” startede 27 pct. af hundene med at have problemer. Efter forsøgsperioden viste statistikken ni pct. I ”Problemer med at ligge” lå tallet i forsøgsperiodens start på 23 pct., og i afslutningen var tallet faldet til 14 pct.

 

 

Effekten af NDS Ezy Move er blevet undersøgt i adskillige prækliniske og kliniske forsøg.

 

 

Hvorfor er kollagen så vigtigt?

Kollagen udgør en uundværlig byggesten hos mennesker og andre dyr. Da slidgigt kategoriseres som en kronisk lidelse, der kan forbindes til ubalancer i leddenes brusk, udgør kollagen en vigtig byggesten i brusken, og derfor spiller syntesen af kollagen også en afgørende rolle i at opretholde bruskens mekaniske egenskaber og funktioner.

Ved at tilføre kollagen-peptider kan du hjælpe kollagen-produktionen i gang både hos dig selv og din hund.

 

Hvordan virker NDS Ezy Move? Kollagenpeptiderne stimulerer ledbrusk-metabolismen. Når hunden spiser den korrekt doserede mængde, stimuleres bruskcellerne, som går ind i kampen for at forbedre produktionen af bruskmatrix. Kollagen og proteoglykaner er essensen af bruskmatrix, som fungerer som en stødpude mellem knoglerne. Dermed minskes den smertefulde gnidning, når knogle gnider mod knogle.