I de seneste år er der kommet mere og mere fokus på fermentering, og med det fokus skulle man næsten tro, at der var tale om en ny opfindelse. Men det er der langt fra. Fermentering har været brugt som konserveringsmetode i over 8.000 år, og det har til alle tider været en betydningsfuld del af vores kost.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2017
Fermentering er en proces, hvor bakterier og/eller svampe omdanner kulhydrater i mad til andre stoffer, for eksempel når mælkesyrebakterier danner organiske syrer under produktionen af fødevarer som sauerkraut, spegepølser og yoghurt. De stoffer, der dannes, gør dels, at smagen ændres, og dels at fødevaren konserveres ved en forhøjelse af syreindholdet, som beskytter mod indtrængen af sygdomsfremkaldende bakterier.
Tidligere var fermenterede produkter den mest almindelige kilde til mælkesyrebakterier, men i dag er fermenterede produkter i høj grad forsvundet fra vores hverdag, hvor fødevarers holdbarhed i stedet forlænges ved brug af kunstige konserveringsmidler.
Det er meget mere end at skabe lang holdbarhed
Det er ikke bare en naturlig konserveringsmetode. Tilstedeværelsen af bakterier har i sig selv en gavnlig effekt på tarmfloraen, som bliver påvirket af bl.a. livsstil og kost – og især antibiotikabehandling. Også rygning, alkohol, søvnmangel og stress påvirker både mængden af bakterier og antallet af forskellige bakteriestammer negativt.
Vi får nedbrudt vores mad og opbygget vores tarme
Mælkesyrebakterier har en lang række funktioner i fordøjelse-systemet, hvor de gennem biokemiske og fysiske pro-cesser blandt andet bidrager til nedbrydelsen af næringsstoffer og dannelse af syre, og de er essentielle for optagelsen af visse næringsstoffer og produktionen af enzymer. De organiske syrer understøtter mange funktioner i tarmen, hvor de blandt andet stimulerer tarmens bevægelser, stimulerer celledelingen på indersiden af tarmen og regulerer pH-værdien, så skadelige bakterier og svampe hæmmes.
Fordi vores kost har ændret sig så meget de senere år, kan det være vanskeligt at få tilstrækkelige mængder mælke-syrebakterier gennem den daglige kost, men de findes i stor mængde i fermenterede fødevarer som surkål og desuden i forskellige mælkesyrebakterieprodukter, som kan give det daglige tilskud, uden at det derfor kræver en komplet kostomlægning.
Vita Biosa er en økologisk og fermenteret drik, som har et højt indhold af aktive mælkesyrebakterier, organiske syrer og ekstrakt af 19 forskellige urter.
Vita Biosa fås i fire varianter; Urt, Hyben, Aronia og Ingefær, som alle er fri for sukker, mælk, gluten og tilsatte konserveringsmidler.
