Har dit barn fået en vorte ?

 

 

Eller har du selv? 60 forskellige vortevira findes der, og vorter skyldes en virusinfektion i huden. Det er heldigvis (som regel) nemt at behandle vorter. Prøv at inddrage alger i behandlingsbilledet.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2019

 

De fleste har oplevet at få en vorte på enten hænder eller fødder, hvilket er ret almindeligt. Børn under tre år rammes sjældent af vorter, men herefter stiger hyppigheden, og unge mellem 16 og 18 år er aldersgruppen, som oftest er ramt.

 

Ad, skal vi i svømmehallen?
De fleste ved, at fodvorter, men også andre vorter stortrives i svømmehaller og nej, det er virkelig ikke særlig lækkert at tænke på! Vortevirus er nemlig meget smitsom. Har du først fået en vorte, så frigiver hudcellerne på selve vorten dagligt tusindvis af vira. Du risikerer dermed at smitte dig selv eller din svømmekammerat, ja, faktisk samtlige badenymfer i svømmehallen. Smitten overføres ved berøring af vorten, men altså også ved de afstødte hudceller. Svømmehallen er især katalysator for smitte, da din våde hud er mere modtagelig, hvis du lige træder der, hvor smittebærens vorte har ramt gulvet. Har du småsprækker eller rifter på fødderne, så er du ekstra udsat.

 

Stop smitten hurtigst muligt

Har du eller dit barn vorter, gælder det om at få dem fjernet i en fart for at standse spredningen til andre dele af kroppen eller til andre mennesker. Vorter er nemlig meget smitsomme og smitter ved såvel direkte som indirekte (fx i bruserum) berøring med vorten. Luk din fodvorte med klar neglelak. Så kan vorten ikke kaste virus af sig. Du kan også købe flydende vorteplaster på apoteket.

 

Kig lidt efter den lille alge
Spirulina er navnet på den mikroalge, som tyske forskere har opdaget, har en helt særlig virksom evne mod vortevirus, ligesom den også virker på herpes virus og endda på neglesvamp. En af jordklodens ældste mikroalger, spirulinaen, findes i mange variationer, og det er langt fra alle, der indeholder netop de aktive stoffer, som har denne meget specifikke virushæmmende effekt. De er fremdyrket under særlige forhold, og derefter er den særlige kombination blevet ekstraheret, som senere kan smøres på huden.

Produktet Spirularin VS indeholder netop den kombination. Smører du Spirularin VS direkte på vorten, vil de helt specielle aktive stoffer, kaldet polysaccarider, hjælpe med at beskytte de raske celler mod virus, og det gælder også den raske hud under vorten. Det betyder, at kroppens celler bliver beskyttet mod virus, og vorten forsvinder, når den ikke længere kan invadere de hudceller, der dagligt dannes.

 

Kom af med vorterne
De gode erfaringer fra brugen af produktet i Tyskland er opnået uden brug af skalpel, frysning, syre, laser eller lignende. Du kan dog få et hurtigere resultat, hvis du samtidig med Spirularin VS bruger fryseterapi eller skalpel. Du kan med fordel anvende følgende fremgangsmåde:

Blødgør hænder eller fødder i lunkent vand i 5-10 minutter, fjern hård hud og døde hudceller, eventuelt med en skalpel, som du kan købe på apoteket, inden du smører Spirularin VS på. Spirularin VS smøres på huden to gange om dagen. Massér grundigt, indtil der ikke er overskydende creme tilbage. Tildæk ikke med fedtende produkter. Vorter kan være sejlivede, men erfaringerne fra Tyskland viser, at du kan have en effekt allerede efter seks ugers påsmøring.

 

Vorter er generende og irriterende og ret klamme at se på og uhyre smitsomme. Tjek dit barn for vorter. Netop børn og teenagere er særligt udsatte for at blive smittet med vorter. Faktisk har hvert tredje barn under 12 år prøvet at have vorter. Det skyldes, at børn, der færdes i de samme baderum, udsættes for en større risiko for smitte med vortevirus end andre.

 

Hvordan ser vorter egentlig ud?

På hænder:

  • Vorter på hænderne er især placeret omkring neglene og på fingrene.
  • De ligner miniudgaver af blomkål.
  • Ofte kan børnene ikke lade være med at pille og bide i vorterne, som så bløder og smitter.

 

På fødder:

  • Fodvorter sidder især, hvor fodballen er udsat for tryk.
  • De er ofte ømme, når man trykker og står eller går på dem.
  • Fodvorter viser sig som flade, fortykkede hudområder med en hårdere kant omkring et lidt blødere midterparti.
  • Ved nærmere undersøgelse ses små sorte punkter i vorten. Der er ikke, som nogle ellers tror, rødder i vorterne. De sorte punkter skyldes blødninger i vorten som følge af trykket, når man går og står.

 

Kilde: netdoktor.dk

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *