Har du en fedtet lever?

 

Fedtlever er ikke kun en tilstand, som opstår på grund af for meget alkohol. Det kan ramme os alle.

 

Af Marianne Palm

 

Måske tænker du, at det kun er folk med et stort alkoholforbrug, der kan få fedtlever. Men det er langt fra tilfældet: Mange – titusindvis – har plamager af fedt i deres lever, selvom de kun sjældent drikker alkohol. Tilstanden ses mest hos overvægtige, men helt slanke mennesker kan også få fedtlever, uden at man helt forstår hvorfor. Hos lægen kan du få målt mængden af ALAT i en blodprøve som indikator for, at man også bør lave en ultralydsscanning for at se, hvor meget eller hvor lidt fedtlever der er på et givent tidspunkt. Fedtleveren kan i visse tilfælde udvikle sig til en betændelse i leveren, der kan føre til skrumpelever, så også derfor er det værd at holde øje med sin leverfunktion. Men heldigvis kan det også gå den anden vej – at der hobes mindre fedt op i leveren, end der gjorde, da du måske spiste mere usundt eller ikke gav din lever en vejfortjent pause fra mærkeligt fedt, usundt sukker og alt for meget alkohol.

 

Naturen har givet os nogle leverurter – brug dem!

Der er rigtig mange studier på urter, og her tager vi fat i dem, der gør en særlig forskel for leveren og de tilhørende organer, nemlig galdeblæren, tyndtarmene og dermed hele fordøjelsen.

Det uhyggelige – og interessante – er, at tusindvis af mennesker går rundt med en fedtlever, der ikke er diagnosticeret, al den stund at den ikke giver nogen symptomer. Måske er der en tarmkatar, der burde henlede opmærksomheden på, at leveren også bør tjekkes efter, men langt de fleste går rundt med fedt i leveren uden at ane det.

Der er lavet mange studier, der forsøger at forklare, hvad årsagerne kan være, og udover alkohol mener man, at det på mange måder kan være et billede på, at nogle processer i kroppen arbejder sig hen mod et kronisk stadie af den såkaldte insulinresistens, som senere kan føre til sukkersyge.

Så alene af den grund er det måske en rigtig god ide at hjælpe leveren lidt på vej.

Et forhøjet niveau af triglycerider i blodet, som er en del af det samlede kolesterolbillede, bør også give anledning til lige at få tjekket, at din lever kan gennemføre sit formål hele livet. Og gerne et langt langt liv (ikk´?).

 

Leveren har et utal af funktioner, og her er blot nævnt nogle af dem:

  • Sørger for at producere galde, så vi kan nedbryde fedt
  • Hjælper med at afgifte giftstoffer og fremmede stoffer både medicin, og hvad vi ellers byder leveren, den skal tage stilling til.
  • Hjælper os med at danne kolesterol, som er nødvendigt for bl.a. nervesystem og hormoner.
  • Hjælper med at udskille overskydende østrogen, som er vigtigt for hormonbalancen.
  • Er med til at skabe en korrekt omsætning af sukker, så det bliver brugt og ikke lagret som fedt.

 

Vi har kigget på nogle af de urter, som forskningsmæssigt har vist sig at være den bedste leverstøtte. Der kan findes mange andre, og du får da også lige ti tips til en sund leverfunktion i hverdagen, for vi kan altså gøre meget selv, også selvom vi måske ikke er født ind i en familie med den allerbedste fordøjelse.

 

Mulig støtteterapi til den betrængte lever

Som nævnt kan du gøre rigtig meget selv, og her er ti tips og en stak urter (hvoraf flere er samlet i et kosttilskud), der kan gøre en forskel.

  • Sørg for, at din fordøjelse fungerer optimalt. Du skal kunne komme på toilettet hver dag uden det store besvær. Har du for lidt mavesyre, sendes der for dårlig besked til tarmene om at sætte gang i fordøjelsessafterne, maden ligger for længe, skaber gasser, luft i tarmene og måske træg tarm eller vekslende afføringer. Du kan skabe forbedringer med sure og bitre fødevarer: syltede asier og agurker, citron i lidt vand, rucolasalat, friske mælkebøtteblade og et væld af krydderier.
  • Lav mavebøjninger! Det behøver ikke at være de gammeldaws, hvor du skal ned på gulvet og forsøge (med nakken …) at få gang i mavemusklerne. Mave-”rulninger” siddende på en stol kan gøre underværker, giv mavemusklerne opmærksomhed, når du gør rent, vasker tøj, går ture og motionerer. Så får du masseret tarmene.
  • Undgå for meget sukker, der omdannes af leveren til fedt, som kan sætte sig på selve leveren, i dine blodkar eller som deller rundt om på kroppen. Mange tror, det er fedt, der skaber fedt, men de nyeste studier tyder på, at det er vores forbrug af sukker, der er den værste synder.
  • Når du spiser fedt, så spis det sundeste: Brug gode planteolier til salaterne, brug smør, olivenolie eller kokosolie til at stege i. Undgå at branke din mad. Grillmad smager for de fleste supergodt, men er ikke særlig sund i hverdagen.
  • Drik to til tre liter vand om dagen, afhængigt af hvor stor du er, og hvor meget du motionerer.
  • Fokuser på de allerbedste krydderier og urter, og dem gennemgår vi om lidt, hvor vi kigger på studierne, der specifikt har med leveren at gøre.

 


Når fedtet indtager vores vigtige lever

Ikke alkoholisk lever er en af de mest almindelige leversygdomme hos voksne. En fedtlever kan udvikle sig til bl.a. diabetes, og inden det når så langt, kan der opstå den såkaldte insulinresistens, hvor du måske får en masse ubehag, fx svimmelhed, ”tåge-hjerne”, alment ubehag, og hvor der tilsyneladende ikke er noget at se på blodprøverne. Derfor går hundredtusindvis af mennesker rundt med symptomer, hvor ingen ser en sammenhæng med den kost, de spiser. Sukker, forkerte fedtvaner, for lidt motion og mangel på væske (ikke-alkoholisk væske), måske for urolig søvn, som tit følger med sukkerindtag og/eller alder, kan på sigt udløse alt lige fra åreforkalkning til diabetes og svære kredsløbsforstyrrelser.

 

Skeen i den anden hånd med et stort drys af urter.

 

Den orange rod med de mange egenskaber

De fleste har i dag hørt om gurkemeje, for den bliver konstant nævnt, når man taler om antiinflammatoriske muligheder, og dejligt, at der er læger, der har fået øje på den. Men gurkemeje kan så meget andet end det, der nævnes i alle populærbøgerne.

 

Et forsøg med gurkemeje

87 personer deltog i at forsøg, hvor de blev delt op i to grupper. Alle blev bedt om at leve en sund livsstil i otte uger, hvor man i den ene gruppe fik curcumin (de aktive stoffer i gurkemeje), 1000 mg fordelt på to måltider. Alle deltagere i begge grupper havde fedtlever i grad 1-3, målt med ultralydsscanning og diverse blodprøver, som blev taget ved starten af forsøget, og da forsøget sluttede.

Her kunne man på blodprøverne se, at gruppen, der fik curcumin, opnåede, hvad man kalder signifikante resultater på følgende parametre:
LDL-C, triglycerider og non-HDL-C samt på urinsyre faldt signifikant, mens niveauet af det ”gode” kolesterol HDL-C og glucoseniveauerne var uændrede. Forskerne kunne derfor konkludere, at curcuminerne i gurkemejen hos folk med fedtlever reducerer de skadelige parametre i blodet, men derudover ikke havde en påvirkning på det sunde kolesterol (HDL) eller påvirkede vores blodsukker. Det gør gurkemejeroden til en værdifuld hjælper udi at reducere de skadelige virkninger af en fedtlever.

(Kilde: Journal of Cardiovascular Pharmacology Publish Ahead of Print, 2016)

 

I et andet forsøg så man, hvordan curcuminer fra gurkemejen kunne hjælpe galdeblæren med bedre at afgive galden ud til tyndtarmen, hvilket skaber en bedre fordøjelse.

(Kilde: Department of Radiology and Pharmacology, Shool of Medicine, Utara, Indonesia, Aliment Pharmacol, 1999: 13; 245-249)

 

Artiskok, et studie til alle med fordøjelsesproblemer, især i den øverste del af fordøjelsen

Der er rigtig meget fokus på tyktarmens fortrædeligheder, men inden da har vi en mavesæk, nogle meget lange tyndtarme, en bugspytkirtel og ikke mindst en lever, der gerne vil gøre deres arbejde bedst muligt. Millioner af mennesker verden over lider af, hvad man fra faglig side kalder ”dyspepsi” som et udtryk for en samling af symptomer med smerter, hvor man ikke kan få øje på nogle dybereliggende årsager som fx kræft, udposninger på tarmene, galdesten og andre sygdomme. Det skal selvfølgelig tjekkes, hvis du er i tvivl om, hvad du fejler. Når det er gjort, kan du måske få glæde af den viden, der er at finde om artiskok, og som bl.a. har fundet frem til Active Liver fra New Nordic.

 

Et af de store forsøg

247 patienter med dyspepsi blev delt op i to grupper efter lodtrækning, så det var tilfældigt, om man fik snydekapsler (placebo) eller kapsler med de aktive stoffer i artiskok (Cynara scolymus). Forsøget var blindet, hvilket betyder, at hverken sundhedspersonalet, der ordinerede kapslerne, eller patienterne selv vidste, hvem der fik den ”ægte vare”. Flere forskellige typer af spørgeskemaer blev anvendt undervejs i undersøgelsen for at kunne måle, om der var en objektiv forskel fra start til slut i forsøget, som varede i seks uger. Man kunne se en signifikant forskel over hele linjen, omend der bør laves flere lignende studier, for at det bliver helt tydeligt, om ekstrakt af artiskok er nok til at håndtere disse mangeartede symptomer i fordøjelsen.

(Kilde: Aliment Pharmacol Ther 2003, 18, 1099 – 1105)

 

Mere galde ud i tyndtarmen

I et andet ældre forsøg med artiskok så man, hvordan det aktive stof, cynarin, kan hjælpe på galdeflowet fra leveren og ud i tyndtarmen, hvilket helt overordnet er nødvendigt, for at vi kan nedbryde fedtstoffer bedst muligt og undgå mangfoldige fordøjelsessymptomer.

I artiklen opsummerer de i øvrigt meget overbevisende 17 andre forsøg med artiskok, som viser, hvordan de aktive stoffer har en meget gunstig effekt på det skadelige kolesterol.

(Kilde: Phytomedicine Vol. 1/1994, pp 107 – 115)

 

En moderne artiskok er desværre uinteressant

I øvrigt er det interessant at følge artiskokkens historie gennem vores smagsløg: I dag ønsker europæere ikke alt for bitre fødevarer, og derfor har man fremdyrket artiskok, der smager af mindre. Desværre resulterer det i, at de aktive stoffer i cynarin er til stede i mindre mængder, og derfor er det så gunstigt, at laboratorier holder øje med de urter og fødevarer, der anvendes som kosttilskud. Derfor ved man også, at der helt nøjagtigt skal bruges 13,5 kilo artiskok til at skabe et kilo tørekstrakt af planten for at få nok cynarin til at fremkalde den effekt, man ser i de forskellige forsøg. Så det er desværre ikke nok at kaste sig over efterårets og vinterens salg af artiskok i butikkerne, selvom det er en herlig spise. Hvis du vil din lever det bedste og give den en chance for at udføre sit arbejde samt stoppe udviklingen af fedtlever, er det værd at kigge efter kosttilskud frem for at forsøge sig kun med fødevarestyrelens råd om at spise alsidigt. Er der først opstået forskellige udfordringer, skal der nogle gange lidt mere til.

 

Her er leverurten nummer 1

Marietidselekstrakt med sit indhold af silymarin udgør en helt særlig hjælper til leveren, og her er der især tale om studier, der viser, at den direkte påvirker levercellerne i en særlig gunstig retning: Noget tyder på, at den ligefrem kan hjælpe leveren med at regenerere, hvis den er på afveje af alt for tung julemad eller af årtiers dårlige vaner.

Ud over at de småbitte frø fra den særlige plante fremmer afgiftning af affaldsstoffer fra kroppen fra fx medicinrester, toxiner fra bakterier og andre fortrædeligheder, så beskytter de små frø også den enkelte levercelle, så den bedre kan ”klare mosten”. Artiskok er også i urtekyndiges hænder kendt for at være leverbeskyttende, men den nyeste forskning peger på marietidselfrøene, som nummer et og kan ligesom artiskokken hjælpe med at undgå de skader, der kan opstå på kroppen, som følge af en ikke-alkoholisk fedtlever.
I et forsøg fra 2003 så man nogle af de samme positive resultater på bl.a. kolesterolniveauer og levertal, som man så i andre studier med gurkemeje, men her i studiet så man via ultralydsscanning en minimering af fedt i leveren i slutningen af studiet, som varede i alt i seks måneder. Man så desuden en mulig støtte ved begyndende åreforkalkning.

(Kilde: World Journal of Hepatology, 2013, March 27, 109-113)

 

47 studier lyver vel ikke …

I et peer review, hvor man kigger på en lang række forskeres offentliggørelser af resultater, så man 47 forskningsresultater, der alle pegede på en god støtte til leveren, når man sørger for at anvende et ekstrakt af marietidselfrø sammen med B12, E-vitamin og en sund kostplan, hvilket indebærer, at man spiser flere sunde fedtstoffer frem for usunde (flere planteolier, mindre branket mad og flere omega-3-fedtsyrer).

 

Fra fedtlever til skrumpelever?

Vi slutter den levrede tur af med cholin, hvor man har set, at kvinder med ikke-alkoholisk fedtlever, der er nået forbi overgangsalderen, ofte har mangel på cholin, hvilket måske kan medføre, at en fedtlever kan udvikle sig til skrumpelever.
Derfor giver det rigtig god mening, at New Nordic har kombineret gurkemeje, artiskok, marietidselfrø og cholin for at komme hele vejen rundt i leverens almægtige jobfunktioner. Tilsat sort peberekstrakt, som fremmer optagelsen af alle de aktive stoffer.

Få målt dine levertal, få lavet en ultralydsscanning (det er nemt og ufarligt, foregår uden på huden), og skab nogle mere gunstige betingelser gennem Active Liver. Tag en kur på minimum tre måneder og gerne længere, hvis du vil gøre et kærligt forsøg på at få de bleghvide kanter og fedtrige områder i din ellers velfungerende lever til at forsvinde. Det kunne faktisk være muligt, hvis du skaber de bedste betingelser.

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x