Hvorfor en kalorie ikke bare er en kalorie
February 1, 2019

 

 

I årevis har vi talt vores kalorier og vejet vores mad. Vi har fulgt alverdens trends og modefænomener for at tabe os og blive sundere.

Og jeg er en af dem.

 


Af Patricia Højbo – Det fede liv, www.patriciahojbo.com
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar/marts 2019

 

 

Jeg har prøvet alt. Jeg har talt kalorier som en tosset og i perioder været helt nede og spise 800 kcal om dagen. Jeg har prøvet alle slags kure, metoder og diverse træningsmetoder, jeg har endda været på den der idé med at skylle mit kød, da det var på mode. Dog har jeg i mange år været overbevist om, at det at spise fedtfattigt var vejen frem og især idéen om, at hvis jeg spiste mindre, ville jeg forbrænde mere og tabe mig på den måde.

Lige lidt hjalp det. Jo, de første par gange tabte jeg mig, men efter en kort periode, hvor jeg havde sultet mig og været ked af det, sur og vrissen, kunne jeg ikke holde slankekuren mere. Jeg tog det hele på – og mere til. Sådan fortsatte det i adskillige år.

I en forholdsvis ung alder blev jeg syg. Jeg fik konstateret diabetes, forhøjet kolesterol, fibromyalgi og lavt stofskifte. Mine hormoner var totalt i ubalance, og jeg havde det rigtig skidt. Jeg var også meget overvægtig. Jeg kunne i perioder tabe mig, hvis jeg kæmpede med træning og meget få kalorier, men det efterlod mig også træt og i psykisk ubalance. Alle mine tanker cirkulerede omkring mad – al den mad, jeg ikke måtte spise.

 

En dag besluttede jeg mig for at gøre det modsatte

Jeg startede min rejse mod “Det fede liv” for over 15 år siden. En dag, da jeg var tykkest og allermest trist, gik det op for mig, at i alle de år jeg havde kæmpet, havde jeg gjort det samme, men forventet et anderledes resultat.

Jeg begyndte at justere på min kost ved at spise fedt og droppe de hurtige kulhydrater. Jeg begav mig ud på rejsen med teorien i baghånden om at fylde min krop med næring, så den kunne komme i balance. Det var her, miraklerne begyndte at ske. Jeg tabte mig hurtigt 30 kilo på forholdsvis kort tid, mine symptomer på diabetes forsvandt, min stofskiftemedicin kunne undværes, både det syntetiske og ”naturlige”, og symptomerne på fibromyalgi forsvandt.

Jeg fandt ud af – efter at have studeret og undersøgt alt, jeg overhovedet kunne finde af forskning inden for området, herunder blandt andet hvorfor en kalorie ikke bare er en kalorie – at det handler nemlig ikke om, hvor mange kalorier vi spiser, det handler om den påvirkning kalorien har på vores system og vores hormonbalance. Vi kan tælle alle de kalorier vi vil, men har vi hormonelle ubalancer, så hjælper det ingenting i længden.

 

Det fede liv

Det fede liv, som er en kursusvirksomhed, startede i september 2017. Siden da har vi hjulpet over 4.000 mennesker med alverdens ubalancer. Da jeg selv oplevede disse forandringer på min egen krop, begyndte jeg at hjælpe personer i min omkreds. Det greb hurtigt om sig, og projektet voksede sig snart så stort, at for at kunne følge med var eneste mulighed at starte hold op. Siden da har den ene succes efter den anden fulgt i kølvandet på hinanden.

 

Hvorfor er en kalorie ikke bare en kalorie?

Vi har som sagt brugt årevis på at tælle de kalorier, vi spiser. En kalorie er en betegnelse for indholdet af energi i en fødevare. Det siger noget om, hvor meget energi der bliver tilført kroppen, som den kan anvende til at lave energi i cellerne. En kalorie siger dog ikke noget om, hvor den kommer fra, og den siger heller ikke noget om den hormonelle påvirkning af kroppen. Når vi spiser meget få kalorier, så sætter kroppen forbrændingen ned, fordi den prøver at holde på de lagre, den har. Den ved jo ikke, hvornår den får nok energi tilført igen. Så i stedet for at kroppen får masser af energi ved at få masser af kalorier, så oplever vi ofte, at vi er tunge, trætte og lave på energi, når vi er på slankekur, og det er også en medvirkende årsag til, at slankekure er noget, vi kun kan gøre i perioder, indtil kroppen er så ødelagt og frarøvet både næringsstoffer og energi, at vi falder i med et brag. Det resulterer i, at vi spiser alt, vi kan komme i nærheden af, så alt det, vi har kæmpet for og har tabt af kilo i perioden, tager vi på igen – og mere til.

 

Hormoner

Lad os starte med hormonet insulin. Når vi spiser mad, som har et højt insulinindeks, påvirker det blodsukker og insulinproduktion, det vil sige der udskilles højere mængder insulin. Det er farligt for kroppen at have for højt blodsukker, så derfor har vi denne fantastiske funktion i vores krop – men hvor bliver sukkeret så af?

Insulin fungerer som døråbner til cellerne, hvor kroppen lagrer sukker, eller rettere sagt glukose, som fedt. Når vi har uorden i vores insulinproduktion, så ser vi primært fedtdepoterne på ryg og mave.
De kulhydrater, vi spiser for mange af, bliver opbevaret som fedt på kroppen. Det er smart, fordi der er langt flere kalorier i fedt end i kulhydrat. Kroppen skulle så bære rundt på meget mere, hvis den gemte energi som kulhydrat i stedet for. Så kroppen er smart.

 

En direkte linje fra den mad, vi spiser, ned på hoften!

Vi har i mange år troet, at der var en direkte linje fra det fedt, vi spiser, ned på hoften, men det er der ikke. Kroppen vil nemlig helst lagre kulhydrat som fedt, og den vil helst forbrænde fedt som energi.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor den kalorie, vi spiser, kommer fra. Det handler om, hvilken effekt kalorien har på kroppen.

Når vi undlader for mange kulhydrater, men i stedet spiser mere fedt, så kommer vi i det, der hedder ketose, som er en mild fedtforbrænding. Når vi spiser mere fedt og færre kulhydrater bliver der dannet ketoner i leveren, som kroppens celler kan anvende til at lave ATP. Denne energiform er ren i modsætning til glukose, som er en uren energiform. Ved forbrænding af glukose afgives en masse affald fra denne forbrænding, samtidig med at vi får et ustabilt blodsukker, som giver uro, træthed og ubehag i kroppen, og vi lagrer det overskydende kulhydrat som fedt på ryg og mave.

 

En indbrudstyv eller veninderne på besøg

En kalorie fra fedt og en kalorie fra kulhydrat er begge energi, som kommer ind i vores krop og anvendes som energi, men det er effekten af denne kalorie, der er afgørende.

Spiser vi kalorier fra kulhydrat, så er det, som om vi har haft en indbrudstyv på besøg. Han raserer vores hus, han roder i vores ting, han stjæler det bedste, vi har og efterlader os bange, utrygge og i ubalance. Spiser vi derimod kalorier fra fedt, er det ligesom at have veninderne på besøg. De har måske en værtindegave med, de opfylder os med energi og roser måske endda vores hjem. De bærer af bordet, når vi er færdige med at spise, og de efterlader os glade og tilpasse.

Begge er mennesker, vi har haft i vores hus, men det er helt afgørende, hvad de mennesker, vi har i vores hus, gør ved vores hus. Og sådan er det også med kroppen.

Vi har aldrig været så overvægtige, og vi har heller aldrig været så syge, som vi er i dag

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så går det ikke så godt. En ret stor andel af den danske befolkning har en eller anden form for ubalance i kroppen – overvægt, sygdom, autoimmune lidelser etc. Det, som er interessant, er, at vi har heller aldrig har spist så fedtfattigt, og vi har heller aldrig spist så meget af de farvestrålende varer, der står på hylderne i supermarkederne. Alt det forarbejdede mad og alle de skjulte kulhydrater, sukker og kunstige e-numre, vi køber i butikkerne, er slet ikke det vores kroppe er designet til at håndtere.

Vores krop er ikke designet til at spise chokolade, slik, chips, færdigretter, kiks, kager og sodavand i de store mængder, vi udsætter den for dagligt.

Det er som sagt farligt for kroppen at have for højt blodsukker, og når vi tænker på, at et normalt blodsukker på 5,0 mmol/l svarer til en teskefuld sukker i vores blodbane, så kommer kroppen på overarbejde, når vi eksempelvis har drukket en almindelig sodavand, som indeholder 15 teskefulde sukker.

 

Diabetes og livsstilsrelaterede sygdomme

Vi ved jo godt, at diabetes type 2 kan forbedres, når vi ændrer vores kost. Problemet er, at vi har fået den opfattelse, at vi bare skal holde os fra sukker i den rene form. Men når vi spiser brød, pasta, ris, havregryn og andre kulhydratrige fødevarer, så bliver det omdannet til glukose i kroppen på nøjagtig samme måde, som spiste vi en Snickers. Der findes nemlig kun fire former for næringsstoffer, som kroppen kan forholde sig til: kulhydrat, fedt, protein og alkohol. Når vi så beslutter os for at fjerne kulhydraterne fra vores kost sammen med fedtet, så har kroppen ikke noget at forbruge som energi, det eneste, der er tilbage, er protein, hvilket er en meget dårlig energiform. Hvis vi derimod sætter vores fedtindtag op, så bliver kroppen glad, og vi får masser af energi til at klare dagens opgaver, samtidig med at vi forbrænder fedt.

Det betyder, at alle de kulhydrater, vi spiser, bliver omdannet til glukose i kroppen, og de bliver, hvis der er for mange af dem, lagret som fedt i vores celler. En mindre del bliver lagret som glykogen, som også er en form for sukker, i vores muskler og lever, men ellers forsvinder resten ned på vores hofter.

 

Slankekur og sukkermonsteret!

Inde i os alle, når vi spiser kulhydrater, så har vi denne her faste følgesvend, der hedder Sukkermonsteret. Det er ham, der kravler rundt inden i skabene efter noget lækkert. Det er også ham, der mener, at når vi lægger os på sofaen om aftenen efter en hård dag, så ”fortjener vi noget”. Det er også Sukkermonsteret, der skriger efter sukker, når vi prøver at tage livet af ham – efter at have været på slankekur et kvarters tid og har undværet slik for en stund. Og det er faktisk også ham, der stjæler ungernes slik – det er ikke dig – det er Sukkermonsteret.

Normalt, når vi er på slankekur, så kræver det, at vi har rygrad. Det kræver, at vi er standhaftige.

Jeg tror ikke på, vi er skabt til at leve med restriktioner eller være på slankekur for den sags skyld. Jeg tror på, vi er skabt til at spise os mætte og glade. Jeg tror også på, at hele meningen med at spise er at give kroppen de næringsstoffer, den har brug for. Hvis vi derimod tilfører kroppen en masse fedt, så behøver vi ikke være standhaftige, fordi kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for.

Når vi lever i ketose, så kræver det ingen større ryggrad. Vi har nemlig slået Sukkermonsteret ihjel, og derfor bliver slik og kager overflødige og sekundære. Når jeg fortæller det til mine kursister ved kursusstart, så griner de af mig. Ingen tror på, hvad jeg siger. Allerede efter få dage, så giver de mig ret.
Når kroppen bliver fyldt med næring, så bliver den glad og tilfreds, og vi stopper med at hige efter de ting, der ikke er gode for os.

 

Kroppen er smart

Kender du det, at når du har spist en pizza og lægger dig på sofaen, så føler du, at du er ved at eksplodere, fordi du er så mæt, men du har alligevel lige lyst til noget?

Kroppen er så smart, at når den ikke har fået de næringsstoffer, som den har brug for, så beder den om mere. Derfor, når vi ligger der på langs som en strandet hval med oppustet mave, kan vi da godt lige klemme en lille kage ned, så er det kroppen, der fortæller, at den egentligt ikke har fået det, som den har brug for.

Men hvis vi i stedet giver kroppen en masse fedt med alle de fantastiske fedtopløselige vitaminer, så bliver den tilfreds, og vi føler os mætte og i balance. Derudover er der også ro i vores blodsukker, fordi vi ikke påvirker vores insulinproduktion på samme måde, som hvis vi spiste en masse kulhydrater.

Så det er værd at tænke over, hvor de kalorier, du spiser, kommer fra. Stjæler de din energi og næringsstoffer i kroppen? Efterlader de dig med et ustabilt blodsukker og ubehag i kroppen? Skaber de hormonelle ubalancer og gør dig sur og vrissen?

Jeg vil langt hellere være fyldt med energi, have ro og overskud, sove godt om natten, glæde min krop med gode vitaminer og mineraler og spiste alt det, jeg kan – helt uden at tælle kalorier.

 

Opdag din hormonelle ubalance

Det bliver pludseligt ligegyldigt at tælle kalorier. Den mad, vi spiser, kan enten give os en ubalance eller en balance i vores krop. Men vi kan ikke tabe os, hvis vi har hormonelle ubalancer.

Når vi har en ubalance i vores insulinproduktion, altså af den mad, vi spiser, som påvirker kroppens hormonelle balance, så er det meget svært at tabe sig, fordi det er effekten af maden, som er afgørende for, om vi forbrænder fedt eller lagrer fedt.

Der findes flere ting, du kan kigge efter, hvis du skal finde ud af, om du har en hormonel ubalance, som forhindrer dig i vægttab. Hvis du kan svare ja til tre eller flere udsagn, så er det her skoen trykker, og så nytter det ikke at tælle de kalorier, du spiser, du skal i stedet fikse din hormonelle ubalance. Jeg plejer at dele kroppens ubalancer op i insulin-ubalance, kortisol-ubalance, stofskifte-ubalance og østrogen-ubalance, Jeg kan altid se på en kursists kropsfacon, hvilket hormon der er i størst ubalance, og så er det her, vi sætter ind.

 

Kan du nikke genkendende til nogle af følgende, så har du en hormonel ubalance:

  • Fedt på maven, på ryggen og bh-deller
  • Flad bagdel og tynde ben
  • Ustabilt blodsukker
  • Bliver sulten ofte og aldrig rigtig tilfreds
  • Tisser om aftenen og om natten flere gange
  • Binder væske i hænder og fødder
  • Hungrer efter brød, slik og kager
  • Svært ved at føle dig tilfredsstillet efter måltid og har lige lyst til noget
  • Bliver sur og irriteret, når du er sulten
  • Føler dig i perioder kronisk sulten
  • Ridebukselår
  • Overtænker alt
  • Dårlig til at håndtere stress
  • Diabetes, PCO, kraftig menstruation, migræne
  • Stofskifteproblemer
  • Hvis du går for lang tid uden mad – ryster og bliver dårlig

 

Passer nogle af disse ting her på dig, så nytter det ikke at tælle de kalorier, du spiser. Du skal fikse din hormonelle ubalance. Det handler ikke om, hvor mange kalorier du spiser, det handler om, hvilken påvirkning den kalorie du spiser, har – og derfor er en kalorie ikke en kalorie.

 

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: