Influenza

Immunforsvar 3

 

Det Homøopatiske Hjørne december 2022

Af Thomas Kjærsgaard

Influenzasygdomme kan defineres hos voksne som “akut luftvejssygdom med feber og hoste samt en eller flere af følgende: Ondt i halsen, ledsmerter, muskelsmerter eller afkræftelse, hvilket kan skyldes influenzavirus”. De mest udsatte er ældre og børn. Diagnose af influenza er typisk ud fra de nævnte klassiske tegn og symptomer, der optræder inden for 24-48 timer efter, man er smittet.

På overfladen af influenzavirusset er der en fedtholdig kappe, som indeholder en type proteiner, der klistrer sig fast i slimhinderne og klumper sig sammen (type H), samt en anden, der sørger for at sprede virusset (type N).

Da der er 18 typer H-vira og 11 typer N, vil kombinationsmulighederne af disse proteiner gøre, at vira kan forekomme i mange unikke former, og som løbende kan mutere og derfor er svære at vaccinere sig ud af.

Kombinationerne gør også, at nogle vira kun kan smitte en type dyr, fx en and eller en gris. I værtsdyret kan vira så igen mutere via genetiske forskydninger, så det nu pludselig kan smitte et menneske. En fugl kan sjældent smitte et menneske, men smitter fuglen grisen, vil den ofte mutere virusset, så det nu kan smitte et menneske.

Influenzavirus spredes primært ved luftbårne dråber og rammer slimhinderne i luftvejene eller ved kontakt med smittede hænder eller andre hudoverflader. Det smitter forholdsvist let, da der ikke skal meget til at inficere slimhindecellerne.

Da det er et kappebærende virus, mister det sin evne til at klæbe og sprede sig, hvis fedtkappen bliver brudt ved håndvask med sæbe, desinficerende midler eller tørring. Korrekt vask af hænder etc. er derfor en af ​​de bedste metoder til at reducere overførsel af influenzavira.

Efter smitten forårsager influenzavirus en betydelig mængde oxidativt stress og fremmer dannelse af ​​proinflammatoriske signalstoffer, der udvikler symptomerne. Derfor er gode antioxidanter fx selen, glutathion, zink og C-vitamin. Der er i øvrigt øget risiko for infektioner i de øvre luftveje ved mangel på D-vitamin. Der findes en lang række gode komplekser af antioxidanter, som fremmer immunforsvaret, ligesom god søvn, varme og mindre stress altid giver et sundere udgangspunkt.

Homøopatisk er hovedmidlet til både forebyggelse og behandling af influenza produktet Engystol. Der er meget god dokumentation på produktets effektivitet, både som forebyggelse af virussygdomme og efterfølgende hæmning af virale sygdomme.

Engystol kan anvendes af børn, voksne og ældre som immunforsvarsopbygning og forebyggelse af virale infektioner.

Studier påviser, at Engystol øger immunforsvaret ved dannelse af fagocytter (vigtige celler, der æder og tilintetgør vira) samt øger interferon-gammaproduktionen. Interferon-gamma (IFN-y) er en væsentlig spiller i immunforsvarets kamp mod virus. Ved at frigive interferon fra den inficerede celle aktiveres kroppens forsvarsmekanismer og produktion af ædeceller i de omkringliggende celler, som derved stopper infektionen.

Et andet homøopatisk lægemiddel, der kan frigøre interferon, er næsesprayen Euphorbium comp. mod snue og bihulebetændelse. Der er flere studier på denne næsespray, som viser antiviral virkning mod RS-virus, influenza type 2 og faktisk også mod herpesvirus. I Tyskland anbefaler mange læger næsesprayen mod forkølelsessår ved at spraye den direkte på læben i stedet for i næsen.

Da man kan anvende næsesprayen igennem lang tid uden udtørring af næseslimhinden, bruger jeg den tit til genopbyggelse af næseslimhinden og ved tab af lugte-/smagssans.

Ved tilbagevendende bihulebetændelse anbefaler jeg en kur med probiotika, og Euphorbium Comp-dråber. 30 dråber i en halv liter vand, der indtages slurkvis over dagen. Grunden til, at jeg vælger en systemisk dråbekur i stedet for Euphorbium Comp-næsesprayen, er, at tilgangsvejene fra næsehulen til bihulerne ofte er stoppede ved kroniske og ofte tilbagevendende betændelser. Efter fire til seks uger med dråber kan man gå over til næsesprayen.

Andre midler kan være Echinacea Comp-tabletter til yderligere styrkelse af immunforsvaret.

Ved høj feber bruger jeg Belladonna Homaccord, da det hæmmer infektionen og derved nedsætter feberen. Men da kroppens første forsvar mod viral infektion er feber, bør man generelt undgå at undertrykke den ved virussygdomme med ikke-livstruende feber.

Af andre homøopatiske lægemidler, der også anbefales ved influenza, kan nævnes: Gripp-Heel ved sværere tilfælde af influenza, Tartephedreel ved lungesymptomer samt det bredspektrede Brocosin ved hoste.

Ved influenza er det i øvrigt vigtigt at drikke rigeligt med vand, få luftet ud, hvor man ligger, og sørge for, at folk omkring én holder et ekstra højt hygiejneniveau for at holde vira væk.

Ved gentagne infektioner og generelt lavt immunforsvar vil jeg overveje at udrense mellem infektionerne med fx Detox Kit for at forbedre immunforsvarets vilkår i bindevævet.

Er der er tilstødende ondt i halsen, er Vinceel Halsspray et effektivt middel bestående af naturlige homøopatiserede planter og mineraler, der virker stimulerende på slimhinder, mandler og svælg.

Vinceel kan derfor anbefales ved næsten alle infektioner i mund- og halsområdet, hvad enten det drejer sig om blister, rød eller hævet hals, smitte i mundhulen eller ondt i halsen.

Med disse ord vil jeg ønske alle en god jul og et virusfrit og lykkebringende forår.


Kilder:

  1. Schmolz M, et al. Biomed Ther. 1999
  2. Glatthaar-Saalmüller B. Forschende Komplementärmedizin und Klass Naturheilkd. 2001
  3. Metelmann H, et al. Biomed Ther. 2000.
  4. Schmiedel V, Klein P. A complex homeopathic preparation for the symptomatic treatment of upper respiratory infections associated with the common cold: an observational study. Explore 2006;2:109-114.
  5. Herzberger G, Weiser M. Homeopathic Treatment of Infections of Various Origins: A Prospective Study. Biomed Ther 997;XV(4):123-127.
  6. Torbicka E, Brzozowska-Binda A, Wilczynski J, Uzerowicz A. RSV Infections in Infants: Therapy with a Homeopathic Preparation. Biomed Ther 1998;XVI(4):256-260.
  7. Roeska K, Seilheimer B. Antiviral activity of Engystol® and Gripp-Heel®: an in-vitro assessment. J Imm Based Ther Vacc 2010;8:6.
  8. Enbergs H. Effects of the homeopathic preparation Engystol® on interferon- production by human T-lymphocytes. Immunol Invest 2006;35:19-27.
  9. Oberbaum H, Glatthaar-Saalmüller B, Stolt P, Weiser M. Antiviral Activity of Engystol®: an in vitro analysis. J Altern Complement Med 2005;11(5):855-862.
  10. Wagner H, Jurcic K, Doenicke A, Behrens N. Influence of homeopathic drug preparations on the phagocytosis capability of granulocytes. Biol Ther 1993;XI(2):43-49.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *