Kan dette middel hjælpe mod hårtab hos kvinder?

Beautiful happy senior woman cheking her hair in front of a mirror at home.

 

Pletskaldethed er et problem, som kan ramme kvinder i alle aldre, især omkring overgangsalderen. Forskning har dog vist, at ekstrakt af fransk strandfyr måske kan gøre en forskel.

 

Af Bjørn Falck Madsen

 

Hårtab kan være psykisk belastende, især for kvinder. Ikke desto mindre rammer det halvdelen af alle kvinder på et eller andet tidspunkt i livet, og det er især et problem efter overgangsalderen. Ifølge en ny undersøgelse, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Health Science Reports, kan det hjælpe at tage pycnogenol, som er en naturlig ekstrakt fremstillet af barken fra fransk strandfyr (pinus pinaster).

 

Afprøvet på 76 kvinder

Den dobbelt-blinde, placebo-kontrollerede undersøgelse viser, at hvis man tager pycnogenol-tabletter i et halvt år, kan det øge hårtætheden betydeligt. Dermed tyder det på, at dette middel kan være en mulig behandling mod hårtab hos kvinder.

76 kvinder, som alle havde passeret overgangsalderen, deltog i forskningen. De blev tilfældigt inddelt i to hold, hvor det ene fik pycnogenol-tabletter, og det andet fik snydepiller. Forskerne målte hårtæthed, mikrocirkulation i hovedbunden samt en række relevante hudparametre ved undersøgelsens start, efter to måneder og ved afslutningen af forsøget.

 

Signifikant øget hårtæthed

Forskningen viste, at hårtætheden hos de pycnogenol-behandlede kvinder var øget med henholdsvis 30 procent og 23 procent efter to måneder. Forskerne kunne ligeledes se, at mikrocirkulationen i hovedbunden var forbedret. Ingen af disse forandringer blev observeret hos dem, der tog snydepillerne.

 

Påvist effekt mod rynker

Det er formodentligt den første undersøgelse af pycnogenol og hårtab blandt kvinder, men resultaterne læner sig op ad tidligere forskning, især med henblik på præparatets virkning på huden. En undersøgelse, som blev offentliggjort i tidsskriftet Skin Pharmacology and Physiology i 2012, viste, at daglig indtagelse af pycnogenol i 12 uger øgede hudens elasticitet med 25 procent og øgede hudfugtigheden med otte procent. Behandlingen førte desuden til en målbar reduktion af synlige rynker.

 

Øger blodomløbet og bekæmper inflammation

Pycnogenol er kendt for sin gavnlige indvirkning på blodcirkulationen, hvilket især skyldes det naturlige indhold af procyanidiner, bioflavonoider og organiske syrer. Ekstraktet har en kraftig antioxidant-virkning og hæmmer inflammation samt styrker hud, blodkar og andre bløde væv og gør dem mere elastiske. Desuden har pycnogenol vist at kunne mindske rødme i huden forårsaget af soleksponering uden solbeskyttelse.   

 

Flere mekanismer i spil

Forskerne bag forsøget med hårtab hos kvinder kan ikke med sikkerhed sige, hvilken mekanisme der er årsag til den øgede hårtæthed hos de forsøgspersoner, som fik aktivbehandlingen. De nævner dog den positive effekt på mikrocirkulationen i hovedbunden og kommer ligeledes ind på, at hårtab er forbundet med oxidativ stress. Her kan det tænkes, at præparatets antioxidant-virkning spiller en afgørende rolle.

 

Kilde: Health Science Reports, januar 2023

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *